Af: Kirsten Dahl

8. september 2014

Hudfarvet sex-lektion

'(S)expert' rummer fine scener, men er også lidt som en slikbutik med for stort et udvalg, og det pædagogiske overtrumfer det kunstneriske.

Homoseksualitet, onani, forelskelse, rejsningsproblemer, kønsbehåring eller glatbarbering, sexfantasier, idealkrop versus virkelighedens varianter, jalousi, det første knald, tungekys, femininitet, maskulinitet, m.m. Man kan ikke beskylde forestillingen '(S)expert' for at spare på emnerne.

Det er lige før der bliver taget for mange ting op. Men den montageagtige form, som Teater Signatur har valgt, gør det muligt at få alle de mange inputs og vinklinger til at samle sig til en OK mosaik. En buket af spørgsmål, udsagn, fornemmelser og stemningsudtryk angående sex – og de følelser som er forbundet med det – vel at mærke.

Forestillingen er lidt som en velassorteret slikbutik – en time, hvor unge kan plukke og hægte sig på, hvad de nu lige finder interessant og 'nødvendigt' for dem at blive konfronteret med eller oplyst om. En lidt for fyldt butik vel at mærke.

De to performere – Pelle Staack og Merethe Heidi Christiansen – springer ud og ind af ganske mange formidlingsmåder. De veksler mellem stilhed og tempo. Fx mellem alvorsfyldt inderlighed i intim afstand til hinanden og udadvendt publikumsinteragerende TV-show-stil, hvor de underholdningsgearet indsamler spørgsmål hos publikum som de leverer svar på. Det  giver variation til helheden og skaber tillige nogle udmærkede følelsesmæssige facetter til emnet.

Sketchagtig humor som nøgle

Begyndelsen kan måske – efter en kort lavmælt intro – virke pågående i replikkker og spillestil, og måske skal man som publikum lige finde ud af at vænne sig til den ikke særligt kønne, men til gengæld meget direkte visende spøg-og-skæmt-agtige kostumering i form af  hudfarvede tætsiddende nylondragter hvorpå de fastspænder alle de kønslige attributter: Store bryster med knaldrøde brystvorter, penis og 'klokkeværk' på en bund af en ordentlig tot brunt hår osv.

Teatret har givetvist tænkt at den kostumemæssige letvægtstilgang i kombination med de mange muntre sketchagtige scener rækker det unge publikum en nøgle, så det er lettere at lukke op ind til det vanskelige, det pinlige, det følsomme, det som er svært at tale om, for ikke at sige at håndtere i praksis hvad angår sex.

'(S)expert' kommer som sagt omkring ganske mange afarter af spørgsmål omkring sex og følelser. Formmæssigt byder den på trampolinspring. 'Bollescener' der tager fat om mandens præstationsskræk. En diskussion af kropsidealer ud fra to papfigurer af en nøgen mand og en nøgen kvinde i normalhøjde. Med et iscenesat TV-show. Med mere tavse og berøringslystne men også usikre møder. Med handskedukkespil. Og med afspilning af udtalelser fra virkelighedens unge.

Mere læringsplatform end kunst

Pelle Staack er som performer stærkest i de udadvendte spil, mens Merethe Heidi Christiansen styrke ligge i de mere dæmpede passager.

De signalerer begge en stor lyst til at formidle budskabet. De har evner i forhold til at skabe en tillidsvækkende kontakt til publikum. Men også skuespilmæssige usikkerheder i forhold til at optræde på en scene.

Så i min optik er dette en performance lekture (som teatret også selv kalder det udover at skrive, at det er 'dokufiktionsteater') som lider lidt af at tage munden meget fuld og som med sit markante fokus på at ville være en læringsplatform sender mine tanker tilbage på det teater i 70'erne, hvor de pædagogiske intentioner i forestillingsudtrykket overtrumfede de kunstneriske. 

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace :
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Nuttet dansesatire der svier
Gunilla Lind Danseteater og Blaagaard Teater:
'It’s so cute I’m gonna die'
Gunilla Lind udsætter teenagetilskuerne for et sansebombardement af kunstige batteribevægelser og brutal vold. I nuttethedens tilsyneladende ufarlige univers af lyserød hundehvalpeidyl og dansende catwalk.
Men lyset vender tilbage…
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Usynlig'
Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace :
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Nuttet dansesatire der svier
Gunilla Lind Danseteater og Blaagaard Teater:
'It’s so cute I’m gonna die'
Gunilla Lind udsætter teenagetilskuerne for et sansebombardement af kunstige batteribevægelser og brutal vold. I nuttethedens tilsyneladende ufarlige univers af lyserød hundehvalpeidyl og dansende catwalk.
Men lyset vender tilbage…
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Usynlig'
Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.