DEBAT
10-10-2019
07-10-2019
06-10-2019
05-10-2019
04-10-2019
28-09-2019
26-09-2019
10-09-2019
Pia Bruhn og Peter Brun er festivalens lokale omdrejningspunkter... Foto: Søren K. Kløft

Hr. og Fru Esbjerg

16-04-2010
Selvom Teatercentrum er arrangør af den årlige festival i april, kan det ikke lade sig gøre uden samarbejdet med de lokale ildsjæle. Ved årets festival i Esbjerg kan man møde Pia Bruhn og Peter Brun.
Af: Carsten Jensen

De deler næsten efternavn, og i disse dage deler de i hvert også en gevaldig arbejdsindsats som de lokale spydspidser, der skal sørge for, at verdens største børneteaterfestival afvikles så gnidningsfrit som muligt i Esbjerg.

Derfor har Pia Bruhn og Peter Brun også set en hel del til hinanden i månederne op til starten på Festival 2010 i søndags – for selvom der er en ny festival hvert år et nyt sted i Danmark, så er arbejdet med den aktuelle festival op mod et par år undervejs, og her er kontakten og samarbejdet med den lokale arrangørgruppe af vital betydning for festivalen.

For selvom Teatercentrums medarbejdere ved næsten alt om festivalerne og deres struktur, logistik og afvikling, så ved de oftest meget lidt om infrastrukturen i de udvalgte værtskommuner.

I tilfældet Esbjerg er det altså Pia Bruhn og Peter Brun, der har fået den store tjans med at være de lokale ildsjæle.

På Teatercentrum har man spøgt en del med, at hr. og fru Bru(h)n tager imod i Esbjerg, og da Teatercentrums informationsmedarbejder, Søren Kløft, for nogen tid siden tog det billede, der ledsager denne lille artikel, konstaterede de to lokale bibliotekarer, at de godt nok lignede ’hr. og fru Esbjerg’…

Med i 1975

Men der gemmer sig selvfølgelig to forskellige mennesker inde bag vinterfrakker og farvede efternavne.

Peter Brun, der til daglig er børnebibliotekar i Ribe og i disse dage har titel af projektleder under festivalen, har således haft fingrene i festivalen før. Helt tilbage til den femte festival i en nu ubrudt række på 40. Han var nemlig med, da festivalen fandt sted i Ribe, Skærbæk og Tønder i 1975. Dengang var det en todages festival i november med 34 teatre, 55 forestillinger og 140 opførelser.

Nu er han altså med til at styre en heluges-festival med over 100 teatre, over 160 forestillinger og op mod 650 opførelser…

Og har støtte i sin kollega fra Esbjerg, Pia Bruhn, der til daglig er børnebibliotekar i kommunens største by – med et imponerende bibliotek, der også lægger ramme til billetudleveringen til festivalens over 25.000 gratis adgangskort.

Også for voksne

De to gange Bru(h)n har kunnet glemme alt om normale arbejdstider i denne hektiske periode, der altså nu kulminerer med et voldsomt rykind af teatre, teaterformidlere og teaterinteresserede.

Og som gerne skulle resultere i en øget interesse for børneteater i kommunen og blandt borgerne.

”Det er mit absolutte håb, at vi skal have noget ud af al den energi og de midler, vil lægger i det,” siger Peter Bruhn til kommunens lokale informationsblad for de ansatte, Medarbejderbladet.

Han håber således på, at såvel skolebørn som børn i daginstitutionerne fremover vil få flere teateroplevelser.

”Festivalen er et vældigt udbud af en kulturform, som mange voksne ikke kender. Børn elsker det, men de voksne vil forhåbentlig også få øjnene op for, at her er meget at komme efter,” siger han til bladet.

I weekenden er der i hvert fald mange voksne, der deler Hr. og fru Bru(h)n’s interesse for børneteater. Her myldrer flere hundrede ligesindede i form af skolelærere, bibliotekarer, teaterforeningsfolk m.v. til Esbjerg, for at besigtige det store repertoire og vælge ud til næste sæsons børneteatertilbud i deres hjemkommuner.

For Festival 2010 er jo ikke alene en kulturel manifestation, men også en vigtig salgsmesse for de mange deltagende børneteatre.

-

Læs mere om festivalen, program, information m.v. på www.festival2010.dk

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - Hr. og Fru Esbjerg
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
123456789101112131415161718

09-10-2019
 

23-09-2019
 

16-09-2019
 

05-09-2019
 

29-08-2019
 

27-08-2019
 

20-08-2019
 

01-07-2019
 

21-06-2019
 

17-06-2019
 

03-06-2019
 

01-06-2019
 

29-05-2019
 

27-05-2019
 

23-05-2019
 

20-05-2019
 

10-05-2019
 

01-05-2019
 

24-04-2019
 

21-04-2019
 

10-04-2019
 

29-03-2019
 

25-03-2019
 

22-03-2019
 

21-03-2019
 

18-03-2019
 

11-03-2019
 

04-03-2019
 

22-02-2019
 

18-02-2019
 

11-02-2019
 

01-02-2019
 

15-01-2019
 

01-01-2019
 

19-12-2018
 

06-12-2018
 

30-11-2018
 

25-11-2018
 

21-11-2018
 

17-11-2018
 

Flere anmeldelser