10. maj 2023

Horsens Teaterfestival har åbnet for formidlere

Horsens Teaterfestival er i fuld gang med at strikke programmet til dette års festival, der afvikles 15.-17. september. Hvert år præsenteres 35-40 forestillinger, udvalgt af festivalens dramaturgiat, og programmet vil ligge på hjemmesiden i starten af juli.

Men allerede nu kan formidlere tilmelde sig årets festival og sikre sig mulighed for at bestille de gratis billetter før alle andre, dvs. i slutningen af august – mens alle andre først får adgang i starten af september. Formidlere er i festivalens optik bl.a. teaterkontaktlærere, bibliotekarer, kulturkonsulenter, repræsentanter fra teaterforeninger og kulturhuse samt andre, der køber forestillinger eller arrangerer kulturbegivenheder.

Tilmelding sker via festivalens hjemmeside under ’Formidlere & teatre’.

Man kan følge med på festivalens hjemmeside: https://horsensteaterfestival.dk – samt Facebook og Instagram

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne