Af: Anne Middelboe Christensen

21. september 2015

Hollywood på Fregatten Jylland

Følelserne slår ind over rælingen og ned på tilskuerpladserne i Syddjurs Egnsteaters fine forestilling om drengedrømmen om at sejle ud i verden. Med Stig Reggelsen Skjold som poetisk skibsdreng.

Fregatten Jylland ligger og ligner den flotteste maritime lokalhistorie i Ebeltoft. Men hvilke skæbner har sejlskibet med de hidsige kanoner egentlig rummet i tidens løb?

Det er sådan en fantasi, at dramatikeren og teaterlederen Hege Tokle har udlevet i sit nye stykke, ’Livets Blå Bølge’. Her er det to unge fyre, der påmønstrer Fregatten Jylland på en lang rejse mod De Vestindiske Øer i 1887. Den ene er en forældreløs knægt fra Aarhus – og den anden er en prins. Men de hedder begge to Carl, og nu skal de til søs.

Alt under fuldmånen

Sejlskibets lejder er da også lige til at gå op ad i Niels Sechers smukke scenografi af træ og reb. Masterne står ranke – og på den lille scene er der opfindsomt nok også alle de andre farlige skibssteder, hvor man skal kravle og klamre sig godt fast for ikke at falde ned.

Skibsdrengenes køjer hænger på krogene, parate til at blive hægtet op til de trætte drengekroppe, der bliver hundset med af de garvede søfolk. Søsygen kræver sit ud over rælingen.

Alt er, som det skal være. Og Niels Kilele har sørget for lyde af både bølger og blæst.

Men så er det, at fregatten lægger til i Flensborg. Her møder de to skibsdrenge en meget fiks købmandspige, der imponerer dem med sine muskler. For når de lægger arm med hende, så er det altså tøsen, der vinder. Og så kommer den fattige Carl til at se hende i øjnene – og så er der dømt forelskelse under fuldmånen og lange breve på den endeløse rejse til Vestindien…

Det første kys

Forestillingen er en historisk fantasi. Derfor er den god til de yngste teenagere, der netop selv går og spekulerer over, hvordan det egentlig er at kysse nogen. Og hvordan det er at rejse langt, langt væk fra alt det, man synes er så irriterende og kedsommeligt til hverdag.

Instruktøren Pia Mourier har fint ramt de unges generthed og nysgerrighed i sin iscenesættelse. Hun lader de tre unge skuespillere være kantede og drømmende og heltemodige på sådan en idealiseret måde, som netop de 13-15 årige kan være det. Hun lader dem tale gammeldags, men alligevel med nutidstempo og moderne nysgerrighed.

Forestillingen bevæger sig hele tiden frem mod det uundgåelige. Og samtidig lader hun klogt tekstens mere brutale handlinger forblive ved symbolske gestus og antydninger. Det er gudskelov ikke realityteater, dette her.

Voldtægt og koldbrand

For Hege Tokles tekst vil lovlig meget. Den er ikke bare en eventyrrejse med forelskelse og spilledåse og Oehlenschlägers ’Aladdin’ i vadsækken. Den er også et debatindlæg i den løbende debat om sømænds råhed og hakkeorden – og om den konstante frygt for sexmisbrug af de yngste på dækket. For hvor skal man løbe hen, hvis man er ved at blive voldtaget på et skib?

Og så er den et historisk dokudrama om tiden før penicillinen, hvor et almindeligt sår kunne føre til skæbnesvanger koldbrand.

Der er altså dømt Hollywood-drama med de heftigste hændelser på denne rejse med Fregatten Jylland. Vel at mærke et drama, hvis tekst nok kunne have været tjent med en saks hist og her. Eller et piratsværd.

Kanøflet skibsdreng

Alligevel er det måske netop den utilslørede patos og det sentimentale, der giver mig våde øjne under forestillingen. For skuespilleren Stig Reggelsen Skjold spiller den unge, bløde Carl med sådan en oprigtighed og sådan en poesi i sit sind, at jeg slet ikke kan holde ud at opleve alt det frygtelige, der sker for ham.

På skibet indtager han naturligt rollen som den eftergivende dreng, der ikke brokker sig, selv om han bliver kanøflet. Hans rundkindede ansigt og hans drømmende øjne insisterer på at tænke på det smukke i livet – selv når han bliver krænket allerværst.

Dermed bliver denne rolle i temperamentsmæssigt beslægtet med hans fortolkning af den unge cykeldreng i Teater O’s’Halbal’ tidligere på året. Denne 31-årige skuespiller kan virkelig spille ’god dreng’. Uden at miste sin troværdighed.

Den nyuddannede, 23-årige skuespiller Jens Kepny Kristensen udnytter fint sin ranglede højde og sin fornemme udstråling i rollen som prinsen, og den jævnaldrende Bolette Engstrøm Bjerre har en besnærende fermhed over sin forklædepige, der lynhurtigt får stillet skarpt på sit livs drøm om en trofast sømand. De er unge, og de klæder forestillingen med deres impulsive energi. De skal nok inspirere til kyssetests derude i skolegårdene…

Frem mod 2017

’Livets Blå Bølge’ er en del af projektet ’Hjerterum’, som Syddjurs Egnsteater skaber over fire år i en co-produktion med Teaterhuset Filuren. ’Hjerterum’ er baseret på virkelige hændelser rundt om i Midtjylland., og forestillingerne er alle sammen rettet mod teenagere.

Hvis den afsluttende totalforestilling i Aarhus-kulturbyåret 2017 ender med at gøre lige så stærkt indtryk som ’Livets Blå Bølge’, så får ’Hjerterum’ flot vind i sejlene.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.