Af

12. april 2014

Hold jer til den faglige kerne

Andreas Dawe kommenterer debatten om Refusionsudvalget:

Tak til Søren Valente Ovesen for et fint indspark i debatten om Refusionsudvalget.

Jeg vil ikke her tilføje yderlige til den debat (hvor relevant den end er!), men efter at have læst Søren Sacho Rubys tidligere indlæg, fik jeg sådan en trang til at opfordre ALLE, der ønsker at debattere her på Teateravisen, til at holde sig til den pågældende sags faglige kerne, således at man ikke taler ud fra en eller anden mere eller mindre fiktiv teaterrangstige, hvor man så (med intet mindre, kan man forstå, end hele samfundets anerkendelse og respekt i ryggen) placerer sig selv tilhørende den absolutte top og elite. Taler man ud fra sådan en selvopfundet piedestal, hvor man svæver over alle vande, kan man næsten kun tale ned til andre – og så holder jeg i hvert fald op med at lytte.

Tillykke til ALLE (også Søren Ruby!), der på baggrund af hårdt arbejde har opnået succes, ros, respekt, anerkendelse m.m. – det hele skal være jer så vel undt! Men det er klædeligt, i en faglig debat, ikke at flashe hvor (selv)fed, man er. Så er chancen for at blive lyttet til nok også væsentligt forbedret.  

Andreas Dawe er skuespiller og dramatiker

Flere debatindlæg

Seneste debatindlæg

Seneste debatindlæg