
Holbæk vil have Aprilfestival i 2020

I onsdags besluttede byrådet i Holbæk, at kommunen bliver vært for Aprilfestival 2020.
Og den nordvestsjællandske kommune med ca. 70.000 indbyggere, gode spillesteder og ikke mindst hele to lokale egnsteatre, Fair Play og Holbæk Teater, som erfarne medvirkende i det lokale arrangørarbejde, lyder bestemt tillokkende.
På Teatret Fair Play ser man også frem til at få festivalen til kommunen og indgå i det lokale arrangørkorps - og man har vist også et håb om, at teaterhuset på Borchsvej kan blive festivalcentrum med deltagercafe m.v.
Dermed synes de næste års Aprilfestivaler at være på plads: Fra 23.-30. april 2017 går det løs i Sønderborg. Næste år bliver Syddjurs Kommune vært for Aprilfestival 2018, og i 2019 går turen højere mod nord, hvor Hjørring Kommune har besluttet sig for Aprilfestivalen. Og i 2020 bliver det altså Holbæk i det nordvestlige hjørne af Sjælland.
Og hvad Aprilfestival 2021 angår, har Ishøj Kommune tidligere været på banen, uden at der dog er aftalt noget endeligt - og for et par dage siden blev det så meldt ud, at Kolding overvejer at gentage værtskabet fra 2003 i 2021. If. Jydske-Vestkysten har kulturudvalgsformand Jesper Elkjær (R) sat muligheden på dagsordenen og lægger op til et sonderende møde med Teatercentrum i løbet af foråret.
En Aprilfestival koster p.t. værtskommunen lidt over fem mio. kr. - hvor Kulturministeriet via købsrefusionsordningen for børneteater refunderer halvdelen. For det beløb får man så omkring 100 teatre, 200 forskellige forestillinger og over 600 opførelser i løbet af festivalugen.
Og en lokal meromsætning i samme størrelsesorden, når teaterfolk, tilrejsende formidlere og lokale festivalgæster indtager kommunen...
Læs artiklen 'Først Sønderborg, så Syddjurs og dernæst...'
- og se mere om Aprilfestival påwww.aprilfestival.dk
(Billedet: Teater Fair Plays hjemsted på Borchsvej 3, der kan bringes i spil som bl.a. festivalcafe og mødested for de mange deltagende teatre, når Aprilfestival 2020 kommer til Holbæk. Foto: Fair Play)
(caj)
FLERE NOTER | |||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||
Appetitvækker til Festival 2012

Refusionsprocent til egnsteatre uændret
SpringFestival søger frivillige og husværter
Teater fra Månen
Et tågehorn takker af

Når dans skal formidles
Kom til Platform
Den røde tråd
Genopsætninger af gode grunde
Liv i Dansekapellet
Workshop med Cecilie Eken og Bodystorm
Musikvideo brander Festival 2012
Refusionudvalg, showcases – og Holbergteatret
Teaterledere på nye eventyr
På gyngende grund
Økonomisk vellyd for Hvid Støj
Arbejdsro til Vanart
Quasi Teater laver endags-festival
Nye refusionsgodkendte forestillinger
Teater på Kanten 2012
Hæder til dukketeaterfestivalarrangører
’Teateroplevelser’ breder sig
203 + 3
Fair Play laver skuespillerskole
Kunstrådet udsender handlingsplan
Filuren har succes med DramatikVærket
Festspiele på Nørrebro
Nyt børneteater i Odense
Oplev festivalen indefra
Klar til Teater i Centrum
Pris til Hans Rønne
