DEBAT
11-06-2023
26-05-2023
08-02-2023
23-11-2022
18-09-2022

Hør nu her! Om refusionsordning og kvalitetssnak og solidaritet

09-12-2018

Hans Nørregaard har sendt denne kommentar i forbindelse med den løbende diskussion om Refusionsudvalget og dets virke - og den genopståede debat om behovet kvalitetsdiskussioner i teaterbranchen:

Der var engang – sådan er der mange gode historier, der starter. 

Der var engang, og nu er vi tilbage i 1978. Vi, Ø-Gruppen, Bornholms børne- og ungdomsteater, er på vores første børneteaterfestival (som det retvisende hed dengang). Vi er mødt op med to dukketeaterforestillinger: 'Da månen forsvandt', en dukke/mime-forestilling, hvor det kun er dukkerne, man ser optræde til noget musik. Den anden forestilling hed 'Dukkernes oprør', og der medvirkede en skuespiller og nogle dukker og tekst.

Dengang havde vi seminararbejde. Vi var fire teatre, der blev sat sammen, nye og ”gamle” og det var BTS (BørneTeaterSammenslutningen, som det retvisende hed dengang), der havde valgt, hvem der skulle være sammen.

De nye grupper blev modtaget, vejledt og taget imod. Vi skulle de første fire hverdage tage ud og se hinandens forestillinger og så mødes efterfølgende til et seminararbejde, hvor vi talte om forestillingerne.  

 

OG HOLD DA OP, hvor jeg savner det. For uanset om man kunne lide det, man havde set, og bølgerne af og til gik højt, så var vi solidariske med hinanden, og i den ånd kunne der gives konstruktiv kritik. Vi kikkede hinanden i øjnene, vi hjalp hinanden, vi havde respekt for hinanden og vi samtalede! Formål: At højne kvaliteten.

For Ø-Gruppen betød seminararbejdet dengang, at vi fik så konstruktiv en kritik, at vi tog forestillingen 'Da månen forsvandt' af plakaten, for megen af den kritik vi fik, var berettiget, om end det var hårdt. Det var dog også rart, at vi nye kunne komme med vores syn på de andres forestillinger; forestillingerne blev set med nye øjne, og det blev modtaget - en god følelse at føle sig respekteret. 

Vi tog hjem og producerede en ny forestilling og vendte tilbage året efter fuld af energi og lyst og gå på mod. Og Ø-Gruppen var kommet for at blive, indtil det af naturlige årsager som flytning fra Bornholm og lignende gjorde, at teatret lukkede efter små ti år.

Dette seminararbejde fortsatte en del år og ebbede ud i takt med, at festivalen blev større og større, flere og flere teatre var med - og det blev muligvis svært for BTS at organisere seminarerne, og stemningen og lysten til seminararbejdet smuldrede.  Ærgerligt, for det VAR med til at højne kvaliteten.

Men så opstod der en ide om et kvalitetsudvalg. Det var et udvalg der, så vidt jeg husker, også blev nedsat af BTS. Det var en gruppe kolleger med stor erfaring, som teatrene kunne trække på. Hvis vi var usikre på nogle valg, eller teksten, det scenografiske, eller hvad det nu kunne være, kunne vi bede en eller flere fra udvalget om at komme og kikke og kommentere og give kritik. 

Jeg har selv brugt det flere gange, og det var fantastisk, for igen var det i solidaritetens navn, at  det foregik. Vi samtalede! Og det var med til at højne kvaliteten.

Senere husker jeg, at der opstod kritik af kvalitetsudvalgets arbejde, for det udviklede sig måske til noget der kunne minde om smagsdommeri.

 

JEG HAR FULGT MED i debatten i Teateravisen om refusionsudvalgets arbejde og trufne beslutninger og hold da op, hvor gryden er i kog. Solidaritet, respekt, samtale? Hmmm!!! Jeg kan ikke rigtig se det. Debatten er vigtig, og godt den er der.

Jeg synes, at flere og flere af indlæggene vidner om et savn af noget, der var engang.  Er det ikke blevet til, at nogle kommer med kritik og andre forsvarer kritikken, men uden særlig forståelse for hinandens synspunkter? En kedelig boksekamp, hvor kombattanterne ikke mødes og ser hinanden i øjnene.

For et par år siden havde jeg instrueret en forestilling, der skulle til showcase. Det var første gang i mine 41 år i branchen, at jeg var til showcase, og det blev sandelig også den sidste. For uanset hvilke bestræbelser, der bliver gjort for at teatrene skal føle sig godt tilpas i situationen, så lykkes det ikke.

Det er og bliver den mest ydmygende eksamen, jeg nogensinde har været med til. Hele seancen er en kunstig konstruktion. For hvor er samtalen, begrundelsen og nærværet efter man har været på? Jeg vil ikke ønske for nogen at stille op til det ”cirkus”. Uanset om man får grønt lys eller ej. 

 

JEG KOMMER TIL AT tænke: Skulle det i virkeligheden ikke være alle forestillinger fra alle teatre i Danmark, støttede som ustøttede, der skulle til eksamen med deres nye forestillinger og så droppe det pjat med at indkalde gamle forestillinger?  Jeg ved godt, at det er urealistisk og ikke noget jeg vil foreslå, bare pege på, men der er en urimelighed i hele strukturen. 

Er tiden ikke inde til at afskaffe refusionsudvalg/showcase/refusionsordningen? Bare et spørgsmål.

Hvordan så?

Tja!!!!

 

VI HAVDE ENGANG en masse opkøbere, med mange års erfaring, med stor indsigt i hvad de ville købe. Nogle så os på festivaler og købte noget, de syntes var godt, nogle købte på rygter om en god forestilling, andre købte på teatrets gode navn, andre igen på de lokaliteter de kunne tilbyde i form af spillestedets størrelse, ingen kraft, ingen mørklægning, dårlige adgangsforhold osv.. Nogle købte fordi de kendte den historie, teatret havde dramatiseret. Så der var mange forskellige grunde til, at de købte.

Mange af de købere er holdt op, og hele opkøbermarkedet ser anderledes ud nu end dengang. Men jeg har stor tillid til, at de nuværende opkøbere er i stand til at vælge, hvad de vil have på programmet, så lad dem fortsætte med det.

Hvad nu hvis man DROPPEDE refusionsordningen? Fyrede refusionsudvalget og brugte pengene til at supplere puljen til de årlige uddelinger, så kunne der være flere midler at gøre godt med. Flere teatre kunne få produktionsstøtte, eller måske kunne nogle af teatrene få, hvad de reelt ansøger om.

Så må teatrene regulere deres priser, hvis det er nødvendigt. Og opkøberne må vænne sig til, at det måske koster lidt mere. Mange steder tager de jo i forvejen entre, som så kan supplere eller hvad ved jeg. Lade opkøberne købe, hvad de vil, så kunne man måske forestille sig at antallet af teatre regulerede sig selv.

 

JEG SYNES, at vi skal finde tilbage til det unikke ved vores arbejde med børneteater, vores organisation, der hvor solidariteten og samtalen er til stede, og så skal vi passe på, at vi ikke helt forsvinder ud af landkortet og drukner i den nye sammenlægning af alle teatre. Det ville være en skam - men det er måske en hel anden historie. 

Det, jeg her har beskrevet, er ikke nyt i debatten, men når jeg sidder hjemme på Mols en regnvejrsdag og læser det ene indlæg efter det andet, så har jeg lyst til at bidrage. Jeg føler mig glad, stolt og beriget over at være en del af børneteaterbranchen igennem mange år. En branche, der ud over teatervirksomheden har givet mange venner for livet.

Venlig hilsen 

Hans Nørregaard - der har været aktiv i Ø-Gruppen; Kaskadeteatret; Gruppe 38 og sine egne Nørregaard og Reiches Teater og Nørregaards Teater - og nu er freelance-instruktør, dramatiker og spiller

FLERE DEBATINDLÆG
11-06-2023
26-05-2023
08-02-2023
23-11-2022
18-09-2022
15-08-2022
11-08-2022
07-06-2022
24-05-2022
21-03-2022
17-03-2022
10-03-2022
02-03-2022
21-01-2022
19-01-2022
13-01-2022
12-01-2022
10-01-2022
09-01-2022
01-12-2021
07-08-2021
10-06-2021
02-06-2021
02-06-2021
31-05-2021
10-05-2021
25-04-2021
11-03-2021
10-03-2021
08-03-2021
18-02-2021
16-02-2021
07-12-2020
19-09-2020
03-09-2020
22-06-2020
26-05-2020
01-04-2020
27-03-2020
26-03-2020
28-02-2020
23-02-2020
19-02-2020
18-02-2020
29-01-2020
28-01-2020
25-11-2019
22-11-2019
20-11-2019
19-11-2019
17-11-2019
24-10-2019
10-10-2019
07-10-2019
06-10-2019
05-10-2019
04-10-2019
28-09-2019
26-09-2019
10-09-2019
07-09-2019
21-06-2019
10-04-2019
20-03-2019
26-02-2019
22-02-2019
04-12-2018
02-12-2018
19-11-2018
18-11-2018
16-11-2018
14-11-2018
08-11-2018
28-10-2018
25-09-2018
18-09-2018
10-09-2018
07-09-2018
20-07-2018
19-07-2018
18-06-2018
01-06-2018
31-05-2018
30-05-2018
08-04-2018
07-04-2018
06-04-2018
05-04-2018
21-03-2018
18-03-2018
11-01-2018
17-11-2017
29-10-2017
19-10-2017
14-10-2017
12-10-2017
12-06-2017
31-05-2017
13-05-2017
22-04-2017
05-02-2017
04-02-2017
24-01-2017
22-01-2017
19-01-2017
09-12-2016
27-10-2016
24-10-2016
15-10-2016
12-10-2016
22-09-2016
01-09-2016
30-08-2016
22-08-2016
18-08-2016
11-08-2016
08-06-2016
23-05-2016
06-05-2016
12-04-2016
22-03-2016
02-02-2016
27-10-2015
17-10-2015
08-09-2015
27-08-2015
26-05-2015
12-05-2015
07-05-2015
05-05-2015
04-05-2015
01-05-2015
30-04-2015
29-04-2015
28-04-2015
27-04-2015
21-04-2015
20-04-2015
16-04-2015
11-03-2015
03-03-2015
21-02-2015
03-11-2014
20-10-2014
29-09-2014
28-09-2014
24-09-2014
23-09-2014
21-09-2014
18-09-2014
13-04-2014
12-04-2014
10-04-2014
03-04-2014
02-04-2014
01-04-2014
30-03-2014
29-03-2014
21-03-2014
25-02-2014
24-02-2014
23-02-2014
22-02-2014
12-02-2014
11-02-2014
07-02-2014
23-01-2014
13-12-2013
08-12-2013
02-12-2013
02-11-2013
24-10-2013
03-10-2013
29-09-2013
12-05-2013
06-05-2013
27-04-2013
26-04-2013
23-04-2013
22-04-2013
18-03-2013
22-02-2013
20-02-2013
06-02-2013
08-01-2013
29-12-2012
28-12-2012
18-11-2012
31-10-2012
14-10-2012
12-10-2012
10-10-2012
26-09-2012
23-09-2012
18-09-2012
20-06-2012
15-06-2012
14-06-2012
13-06-2012
12-06-2012
08-06-2012
07-06-2012
30-05-2012
27-05-2012
23-05-2012
18-05-2012
30-04-2012
25-04-2012
21-03-2012
15-03-2012
14-02-2012
10-02-2012
07-02-2012
04-02-2012
20-10-2011
12-10-2011
05-10-2011
01-10-2011
28-09-2011
23-09-2011
31-08-2011
29-08-2011
11-08-2011
06-06-2011
29-05-2011
18-05-2011
29-04-2011
19-04-2011
15-04-2011
12-04-2011
08-04-2011
03-04-2011
24-03-2011
16-03-2011
13-01-2011
17-12-2010
06-12-2010
13-10-2010
04-10-2010
13-09-2010
27-07-2010
17-04-2010
15-04-2010
01-03-2010
24-11-2009
15-11-2009
20-09-2009
03-09-2009
20-08-2009
18-08-2009
03-06-2009
15-05-2009
09-03-2009
10-02-2009
16-12-2008
28-11-2008
25-11-2008
24-11-2008
18-11-2008
11-11-2008
11-11-2008
10-10-2008
01-10-2008
25-09-2008
25-09-2008
Flere anmeldelser