DEBAT
10-09-2019
07-09-2019
21-06-2019
10-04-2019
20-03-2019
26-02-2019
22-02-2019
09-12-2018

Teatret Kriskat og Thy Teater: B-bumm

Heidi Katzenelson og Katharina Kamber bakser bl.a. med et stort plastrør i deres hjerte-varme forestilling... Foto: Merete Byrial

Hjertets rytmer

16-06-2019
Lydene styrer showet og løjerne i et plastisk og musikalsk flow, der taler til de yngstes sanser.
FAKTA
Teatret Kriskat og Thy Teater: B-bumm -

Iscenesættelse: Merete Byrial. Scenografi og kostumer: Annika Nielsson. Musik: Thomas Dinesen. Medvirkende: Heidi Katzenelson og Katharina Kamber. Aldersgruppe: 0,5-3 år. Varighed: 35 minutter. Turneforestilling. Set på Aprilfestival 2019 i Hjørring. Kan opleves på Horsens Teaterfestival 20.-22. september. www.kriskat.dk

Det kan synes lige lovlig ambitiøst at lave teater om vores hjerte og kredsløb for børn i vuggestuealderen. Der står da også hele to teatre bag forestillingen med den skønne titel 'B-bumm'.

For forstår småbørn i alderen fra 0,5 til 3 år, at hjertet er en muskel, der pumper blodet rundt i vores krop? Nej, det gør de ikke. Forstår de, at vores blodårer udgør et avanceret og effektivt kredsløb? Nej, det gør de ikke. 

Pointen er, at det behøver de heller ikke for at få en herlig oplevelse.

Forestillingen er ikke et lærestykke i anatomi - selvfølgelig ikke. Det er de små tilskueres sanser, der bliver udfordret og talt til i 'B-bumm', hvor det helt klart er lydene, der styrer showet og løjerne.

Lige fra begyndelsen fylder en dejlig musikalsk rytme rummet med hjertelyd, og når den holder op, kommer nye til. Det bliver rigtig sjovt, når lydene styrer personernes bevægelser i de vildeste retninger. 

Børne-solidarisk klædt i smækbukser af fløjl bakser Heidi Katzenelson og Katharina Kamber behændigt rundt med et væld af ting på den store solgule spilleflade. Sammen med et løst ophængt bagtæppe er det de eneste scenografiske indslag, der ikke er holdt i alle mulige nuancer af rødt og orange.

Det skaber visuel variation i et gennemført hæklet univers, hvor selv blomsterne er hæklede, og en stor del af rekvisitterne er proppet i hæklede hylstre. Sådan som man - uden sammenligning i øvrigt - engang gjorde med toiletruller. 

En rørende slut-gestus

Midt i det hele troner en stor rund skive, hvor en skummende rød væske skvulper rundt som i et pulserende hjerte. Det er med til at fuldende indtrykket af et imponerende omfangsrigt udstyrstykke, hvor alt har flotte organiske former, det sættes sammen i en uendelighedsrække af kredsløb. 

Små tilskuere vil næppe forbinde det med kroppens indre, men de kan se og høre, hvordan sammenhænge opstår og brydes igen i et plastisk og musikalsk flow.

Det er morsomt og bogstavelig hjertevarmt, når personerne anbringer et kæmpestort og langt rør imellem sig og presser det mod brystet. Det sætter straks hjerterne i gang i vidunderlige jazzede hjerteslag, bum, bum. 

Men det bliver endnu bedre og overraskende, når røret anbringes andre steder på kroppen - og på publikum. 

Pludselig opstår der alle mulige slags lyde alle vide vegne. Der hvæses, suges og pustes, så det er en fornøjelse, og når røret sættes mod panden, bliver lyden til komisk ordpludder, som alle kan forstå. Så måske har køkkenrullernes paprør en stor fremtid for sig i landets børnehaver.   

Til gengæld er det problematisk, at al dialog foregår mellem de to personer og ikke henvendt direkte til børnene. De kan ellers godt bruge et par verbale ledetråde undervejs i forestillingen. 

Ikke engang ordet hjerte bliver nævnt, så vidt anmelderen kunne høre. Men pegefingrenes røde fingerspidser, der først sættes mod hjertet og så mod den andens finger, er en rørende gestus, der både indleder og slutter forestillingen. Og den behøver hverken ord eller forklaringer.     

Af: Randi K. Pedersen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - B-bumm
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

04-02-2019

31-01-2019

28-01-2019

25-01-2019

23-01-2019

21-01-2019

12-01-2019

07-01-2019

14-12-2018

12-12-2018

10-12-2018

08-12-2018

29-11-2018

26-11-2018

24-11-2018

22-11-2018

20-11-2018

19-11-2018

12-11-2018

07-11-2018

05-11-2018

03-11-2018

29-10-2018

18-10-2018

12-10-2018

11-10-2018

09-10-2018

07-10-2018

05-10-2018

01-10-2018

28-09-2018

26-09-2018

24-09-2018

21-09-2018

19-09-2018

18-09-2018

16-09-2018

14-09-2018

12-09-2018

10-09-2018

Flere anmeldelser