Af: Randi K. Pedersen

16. juni 2019

Hjertets rytmer

Lydene styrer showet og løjerne i et plastisk og musikalsk flow, der taler til de yngstes sanser.

Det kan synes lige lovlig ambitiøst at lave teater om vores hjerte og kredsløb for børn i vuggestuealderen. Der står da også hele to teatre bag forestillingen med den skønne titel 'B-bumm'.

For forstår småbørn i alderen fra 0,5 til 3 år, at hjertet er en muskel, der pumper blodet rundt i vores krop? Nej, det gør de ikke. Forstår de, at vores blodårer udgør et avanceret og effektivt kredsløb? Nej, det gør de ikke. 

Pointen er, at det behøver de heller ikke for at få en herlig oplevelse.

Forestillingen er ikke et lærestykke i anatomi – selvfølgelig ikke. Det er de små tilskueres sanser, der bliver udfordret og talt til i 'B-bumm', hvor det helt klart er lydene, der styrer showet og løjerne.

Lige fra begyndelsen fylder en dejlig musikalsk rytme rummet med hjertelyd, og når den holder op, kommer nye til. Det bliver rigtig sjovt, når lydene styrer personernes bevægelser i de vildeste retninger. 

Børne-solidarisk klædt i smækbukser af fløjl bakser Heidi Katzenelson og Katharina Kamber behændigt rundt med et væld af ting på den store solgule spilleflade. Sammen med et løst ophængt bagtæppe er det de eneste scenografiske indslag, der ikke er holdt i alle mulige nuancer af rødt og orange.

Det skaber visuel variation i et gennemført hæklet univers, hvor selv blomsterne er hæklede, og en stor del af rekvisitterne er proppet i hæklede hylstre. Sådan som man – uden sammenligning i øvrigt – engang gjorde med toiletruller. 

En rørende slut-gestus

Midt i det hele troner en stor rund skive, hvor en skummende rød væske skvulper rundt som i et pulserende hjerte. Det er med til at fuldende indtrykket af et imponerende omfangsrigt udstyrstykke, hvor alt har flotte organiske former, det sættes sammen i en uendelighedsrække af kredsløb. 

Små tilskuere vil næppe forbinde det med kroppens indre, men de kan se og høre, hvordan sammenhænge opstår og brydes igen i et plastisk og musikalsk flow.

Det er morsomt og bogstavelig hjertevarmt, når personerne anbringer et kæmpestort og langt rør imellem sig og presser det mod brystet. Det sætter straks hjerterne i gang i vidunderlige jazzede hjerteslag, bum, bum. 

Men det bliver endnu bedre og overraskende, når røret anbringes andre steder på kroppen – og på publikum. 

Pludselig opstår der alle mulige slags lyde alle vide vegne. Der hvæses, suges og pustes, så det er en fornøjelse, og når røret sættes mod panden, bliver lyden til komisk ordpludder, som alle kan forstå. Så måske har køkkenrullernes paprør en stor fremtid for sig i landets børnehaver.   

Til gengæld er det problematisk, at al dialog foregår mellem de to personer og ikke henvendt direkte til børnene. De kan ellers godt bruge et par verbale ledetråde undervejs i forestillingen. 

Ikke engang ordet hjerte bliver nævnt, så vidt anmelderen kunne høre. Men pegefingrenes røde fingerspidser, der først sættes mod hjertet og så mod den andens finger, er en rørende gestus, der både indleder og slutter forestillingen. Og den behøver hverken ord eller forklaringer.     

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace :
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Nuttet dansesatire der svier
Gunilla Lind Danseteater og Blaagaard Teater:
'It’s so cute I’m gonna die'
Gunilla Lind udsætter teenagetilskuerne for et sansebombardement af kunstige batteribevægelser og brutal vold. I nuttethedens tilsyneladende ufarlige univers af lyserød hundehvalpeidyl og dansende catwalk.
Men lyset vender tilbage…
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Usynlig'
Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace :
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Nuttet dansesatire der svier
Gunilla Lind Danseteater og Blaagaard Teater:
'It’s so cute I’m gonna die'
Gunilla Lind udsætter teenagetilskuerne for et sansebombardement af kunstige batteribevægelser og brutal vold. I nuttethedens tilsyneladende ufarlige univers af lyserød hundehvalpeidyl og dansende catwalk.
Men lyset vender tilbage…
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Usynlig'
Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.