Af: Carsten Jensen

3. marts 2009

Hit med pengene!

Selvom Scenekunstudvalget har tildelt Corona La Balance en støtte på fire mio.kr. til næste sæson, risikerer teatret at miste halvdelen af bevillingen, fordi man overgår til at være lille storbyteater. Rent formelt er der måske ikke noget at komme efter, men det kan sende et signal om, at børneteatre helst ikke må have for god økonomi.

I sidste uge var Corona La Balance indkaldt til møde med Scenekunstudvalget (SKU), der tilsyneladende vældig gerne vil have nogle af de millioner retur, som man har bevilget det afgående statsensemble til sæson 2009-10.

Det er ikke begrundet i en pludselig erkendt kritik af teatrets kunstneriske profil eller aktivitetsniveau, men alene det faktum, at Corona La Balance står over for at blive lille storbyteater i Københavns Kommune – med base i det tidligere Røde Kro Teater på Amager – og derfor vil indgå i den eksisterende støtteordning for små storbyteatre med et endnu ikke færdigforhandlet beløb.

Det sker som led i den store teaterrokade, der er i gang omkring Københavns Teater – herunder Camp X’s udflytning til Kanonhallen, Kaleidoskops lukning som lille storbyteater m.v.

Men dermed kan SKU med hjemmel i den eksisterende kontrakt hævde, at der er sket væsentlige ændringer i teatrets økonomiske situation – og ændre på bevillingen.

Man kunne også vælge at opretholde bevillingen og dermed give det snart forhenværende statsensemble et godt økonomisk rygstød som tak for indsatsen i en periode, der har budt på både turbulens og nedskæringer i Kunstrådets bevillinger til statsensemblet. Men selvom hverken teatret eller udvalget vil ytre sig om de konkrete forhandlinger, ønsker SKU ifølge børneteateravisen.dk’s kilder at fratage Corona La Balance halvdelen af den bevilling på fire millioner, som teatret var stillet i udsigt i næste sæson – således at det bliver til en bevilling på to millioner kroner over to sæsoner.

Forskellige perspektiver

Formanden for Scenekunstudvalget, Mikkel Harder Munck-Hansen, siger om forløbet:

»Situationen omkring udpegningen af nye storbyteatre i København giver en hel del udfordringer, – både for de involverede grupper og for de forskellige tilskudsgivere.

Der er mig bekendt ikke truffet nogen beslutninger eller underskrevet endelige kontrakter, men der holdes mange møder og tegnes forskellige perspektiver op.«

Og SKU-formanden har også juraen på sin side omkring omkring Corona La Balances bevilling:

»Tilsagn fra udvalgets side er juridisk bindende, med mindre der sker ‘væsentlige’ ændringer i forhold til ansøgningen. Her er der tale om meget væsentlige ændringer – men det er ikke afklaret, hvilke konsekvenser det skal have. Udvalget har holdt møde med Corona La Balance, og bedt dem udarbejde et revideret budget til brug for de videre forhandlinger. Det lykkelige vil være, hvis Corona La Balance står bedre stillet i fremtiden med den nye status som lille storbyteater end før, og det håber vi alle sammen, at det ender med. Når forhandlingerne er færdige, vil det vise sig om der sker større eller mindre reduktioner i bevillinger eller ændringer i udbetalingsforløbet,« lyder kommentaren fra Mikkel Harder Munck-Hansen.

Og det kan vel godt tydes derhen, at Corona La Balance næppe får alle fire millioner med sig til den nye sæson.

Moralsk problem

Hos Corona La Balance ønsker man som nævnt ikke at udtale sig om forhandlingsforløbet – men man har tidligere gjort det klart over for både Scenekunstudvalget og Københavns Kommune, at man ønskede at basere teatret på en konstruktion, hvor både stat og kommune indgik som (lige store) støttegivere og således gav teatret optimale produktionsvilkår.

Heller ikke formanden for BørneTeaterSammenslutningen (BTS), Jørgen Carlslund, har – naturligt nok, han er som bekendt også kunstnerisk leder hos Corona La Balance(!) – nogen kommentar til ovenstående forløb.

Men der kunne måske nok på sigt findes belæg for en diskussion i det principielle i, at SKU ændrer på tilskudsstørrelsen efter et givet tilsagn. Der findes således flere eksempler på, at børneteatre har opnået endog store tilskud fra fonde og kommuner i tillæg til den statslige støtte. I et enkelt tilfælde også støtte i millionklassen. Og uden at det fik konsekvenser for den oprindelige bevilling.

Hos teaterprofessor Jørn Langsted – der i parentes bemærket selv har siddet i forløberen for SKU, nemlig Teaterrådet – er det muligt at indhente en vis ærgrelse over SKU’s handlemåde.

Jørn Langsted formoder dog, at juraen er helt i orden, fordi bevillingerne er givet på præmisser om, at større økonomiske ændringer i forhold til ansøgningstidspunktet for SKU-støtte skal godkendes af Scenekunstudvalget. Men han siger dog:

»Jeg synes da, at der er en slags moralsk problem i det, hvis SKU på nuværende tidspunkt giver sig til at fidle med tilsagn, når de pågældende teatres økonomiske situation er blevet forbedret, og når kunsten ikke er blevet voldsomt dårligere.«

Et fortilfælde

Der findes en del fortilfælde, hvor et statsligt støttet børneteater har opnået status som egnsteater eller lille storbyteater – med økonomisk overlap mellem de to ordninger.

Men så har teatret i reglen fået lov til at beholde statsstøtten som ekstra bonus til kunstnerisk virksomhed i en indkøringsperiode som egnsteater/lille storbyteater.

Således også et af de seneste eksempler, Det Lille Turneteater, der var endog vældig tilgodeset af Scenekunstudvalget op til deres nye status som egnsteater i Næstved.

Herfra meddeler man, at man faktisk fik lov at beholde anden del af sin to-årige driftsstøtte som turnerende børneteater i indeværende sæson 2008-09 – et beløb på 2.2 mio. kr. – samt anden del af en to-årig støtte til international virksomhed – et beløb på 560.000 kr.

Disse penge er udover den kommunale egnsteaterstøtte for indeværende sæson på 4 mio.kr. – samt et opstartstilskud på 1,2 mio. kr.

Ifølge Det Lille Turneteater har SKU ikke trukket støtten tilbage, men man har dog bedt om en redegørelse for, at SKU’s driftsstøtte ikke dækkede aktiviteter, som indgik i egnsteater-aftalen.

Det kunne teatret så rigeligt gøre, idet egnsteateraftalen ikke indeholder turné-aktiviteter eller de internationale aktiviteter, der har været en væsentlig del af Det Lille Turneteaters virke.

Teatret fortæller dog, at SKU-støtten til international virksomhed efterfølgende er blevet skåret, men at det havde andre årsager.

‘Spændende at have penge nok’

SKU’s venlige behandling af Det Lille Turneteater har betydet, at teatret i indeværende sæson har haft næsten otte millioner kroner at boltre sig for.

Men som teaterleder Pernille Plantener Holst så lakonisk siger:

»Det er en spændende ny oplevelse at prøve at have penge nok, men det er så til gengæld snart slut igen.«

For selvom Det Lille Turneteater har søgt midler hos SKU til både at fortsætte turnevirksomheden og til en ny produktion i næste sæson, så blev det til afslag.

Hvilket betyder, at teatret i den kommende sæson må koncentrere sig om aktiviteterne som egnsteater i Næstved-området.

Afhængig af forhandlingerne med Scenekunstudvalget tyder noget på, at Corona La Balance måske også på kortere eller længere sigt må indstille sig på, at fremtidens aktiviteter primært vil foregå på Amager.

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.