23. oktober 2015

Herning Børneteaterfestival 6.-8. november

Herning Børneteaterfestival, der arrangeres af Kulturelt Samråd Herning og afvikles 6.-8. november, kan i år fejre 20. års jubilæum.

Programmet byder på 18 teatre, 23 forskellige forestillinger og sammenlagt  28 opførelser af professionel scenekunst for børn og unge. Og det er ganske gratis at være med og følgelig primært en invitation til Herning Kommunes egne borgere, men det store arrangement skal da også omtales her på portalen som et særdeles godt initiativ.

Fra starten i 1995 var festivalen alene i selve Herning, men i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007 besluttede man at eksportere  festivalen til flere af kommunens byer, i år spilles der forestillinger 6. november i Kibæk, Skarrild, Vind, Aulum, Haderup og Vildbjerg, mens festivalens to sidste dage afvikles i Herning på diverse spillesteder i Midtbyen.

Ved flere af spillestederne vil der også være div. kreative værksteder med aktiviteter for børnene.

I 2014 havde Herning Børneteaterfestival 4.000 over festivalens tre dage.

Herning Børneteaterfestival finansieres primært af Kulturelt Samråd Herning, tilsat en bevilling fra Kultur- og fritidsudvalget – og en række lokale samarbejdspartnere i form af kulturinstitutioner og op mod hundrede frivillige, der sørger for afvikling af det store program.

Billetter udleveres en halv time før hver forestilling ved de respektive spillesteder fredag, mens billetter til alle forestillinger lørdag og søndag udleveres i Huset No. 7 fra lørdag.

De deltagende teatre og forestillinger er:

– Randers Egnsteater: En lille ny (1,5-4 år)

– Asguer Zap Showteater: Boris & den glade løve (3-12 år)

– Teatret Lampe: Muldvarpen og huset der kom og gik (2-6 år)

– Teatret Lampe: Den grimme ælling (2-5 år)                             

– Bornholms Teater: Prinsesse Leonora (6-10 år)

– Teatret på Hjul: Guldlok og de tre bjørne (2-4 år)

– Miteater: 7 – Med et slag  (4-10 år)                                             

– Miteater: Kamelen kom til sidst  (3-8 år)

– Teatret Kriskat: Pelzz (0-3 år)

– Det Lille Verdens Teater: Frække Jensen og stille Frede (3-8 år)   

– Det Lille Verdens Teater: Mellem himmel og jord (1,5-6 år)

– Det Lille Verdensteater: Den lunefulde måne (1,5-4 år)

– Milton – Sand & Søn: Volapyk (fra 4 år)

– Flyvende Prinsesse: Et kys til skelettet (4-10 år

– Olsens Teater: Lidt af hvert (1,5-4 år)   

– Teater Lille Hest: Af ler er vi kommet  (3-7 år)

– Teater Lille Hest: Nina Sardina (2-5 år)                         

– Uppercut Danseteater: Body Parts (4-8 år)

– Teater Bloom: Citronbrus (fra 6 år)

– Teater TT: Freddy & Far (4-10 år)

– Fortællekunsten: Guavajagten (5-11 år)

– Hvid Støj Sceneproduktion: Skab  (2-6 år)

– Dansk Rakkerpak: Rickshaw  (fra 6 år)

Alle forestillinger er anmeldt her på portalen (brug Søg-funktionen), hvis man skulle have lyst til at læse professionelle vurderinger af de enkelte forestillinger.

Se program, spillesteder og -tider m.v. på www.kultureltsamraadherning.dk/borneteaterfestival

***

Se også artikel med liste over sæsonens mange festivaltilbud med teater for børn og unge: 'Festivaler ad libitum'

(Billedet: Festivalens glade plakat/logo)

(caj)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne