DEBAT
21-06-2019
10-04-2019
20-03-2019
26-02-2019
22-02-2019
09-12-2018
04-12-2018
02-12-2018

Teater Bloom: Jeg mangler en del

Luna Christensen og Niels Erling i deres samlerunivers, mens musikeren Turkman Souljah skimtes i baggrunden. Foto: Martin Kurt Haglund

Her mangler en hel del

25-10-2013
Historie om samlermani samler sig aldrig, men forbliver spredte og scenisk slappe indfald.
FAKTA
Teater Bloom: Jeg mangler en del -

Tekster: Caroline Malling. Scenografi: Mina Lejbølle. Musik: Turkman Souljah. Instruktør: Till Wyler von Ballmoos. Medvirkende: Luna Christensen, Niels Erling og Turkman Souljah. Aldersgruppe: Fra fem år. Varighed: 50 minutter. Set 22. oktober 2013 til premieren på ZeBU, hvor den spiller til 3. november 2013. Derefter turneforestilling. www.teaterbloom.dk

At eje ting er nok selve essensen af livet for en dedikeret samler. Og her er endda to af slagsen, Niels og Luna. Som byder velkommen og fortæller, at nu skal der samles ting! Også de små ting, vi er blevet bedt om at medbringe i farven rød eller grøn.

Inde i salen afleverer vi pænt til de to spillere, der lægger dem i sirlige rækker rundt på den sort-hvide scene, lige som de selv er i sort-hvide kostumer, med rød og grøn som signalfarver i yderkanterne af scenen.

En stribe små historier går i gang. En af vores ting tages op – den er nu pludselig blevet til en person, der samler på et eller andet. Tænder, tomme slikposer, kvitteringer. Og derefter placeres den lille røde eller grønne ting i en gammeldags videokassette af klar plastik.

Så langt giver Teater Blooms nye forestilling god mening. To storsmilende samlere omgivet af deres mange ting. Og i baggrunden en musiker, der lægger skiftende underlægningstoner til det hele.

Men så stormer han pludselig frem, indhyllet i sorte videostrimler – et drabeligt kostume – og tramper rundt mellem de små plastikæsker. Hvorfor han gør det? Ja, det er her, forestillingen betænkeligt begynder at skride – det er her, forestillingens titel pludselig får en ny betydning. 'Jeg mangler en del', hedder den, og det viser den sig at gøre. Mangle en overordnet struktur og en dramaturgisk fortælling, der giver mening.

Rimede historier

Små rimede historier præsenteres. Om en person, der taler med rumpen, om en hund, der kun vil spise rullepølse. Og så videre. Sjove små remser, men uden synlig relation til samlerne eller tingene. Lige som da Niels konstruerer en kæmpe kompasnål og lægger en af vores gaver i nålens retning.

Jamen, hvorfor, tænker jeg og sidder tilbage uden svar. I en del af forestillingen virker det, som om vi er røget tilbage i tiden, til 1970’ernes avancerede musikteater med sære lyde, mærkelige bevægelser og disharmonisk lyd. Navne som Maurice Kagel, Stockhausen og andre fra dengang, omsat til børneteater, men fortsat kun med mening for de implicerede, mens vi andre ser undrende til, når små sekvenser afløser hinanden.

Som når de to spillere åbner æsker med lyde indeni, men om det er vores æsker eller nogen, de havde i forvejen, bliver aldrig klart. Og hvorfor de skal bruge disse lyde lige nu, fortoner sig også.

Hvorpå de kaster sig over at fortælle hinanden – og os – om en række ikke-eksisterende ting, som de mimer frem. En nærmest endeløs række af sorte videobånd rulles ud på scenen – det ser smukt ud, men hvad er det og hvor kommer de fra?

De bruges til en historie om en dreng, der vil ud i verden – angiveligt kan Niels se både drengen og hans familie på de mange meter videobånd. Men vi kan ikke, og historien foldes aldrig ud.

Samler sig ikke

En tur ud i rummet bruges bare til at arrangere en ualmindelig kluntet omklædning, inden vi ender med de to som et par gamle mennesker, der mødes og finder ting fra dengang, de mødtes første gang.

Ganske sødt, men igen spørger jeg: Hvad med vores ting og hvad med alt det andet. Hvad blev der af samlerne fra begyndelsen og hvad laver musikeren egentlig?

Forestillingen virker, som om den er improviseret frem. Det kan være fint nok, men den samler sig aldrig til et hele, lige som dens enkelte sekvenser ikke er billedstærke eller skarpe nok i udtrykket til at stå selv.

Så skal jeg blive i historiens eget univers, er det ikke en forestilling, jeg ville samle på.

Af: Henrik Lyding
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Jeg mangler en del
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

24-06-2019

22-06-2019

20-06-2019

18-06-2019

16-06-2019

14-06-2019

12-06-2019

10-06-2019

08-06-2019

07-06-2019

05-06-2019

03-06-2019

01-06-2019

30-05-2019

28-05-2019

26-05-2019

24-05-2019

22-05-2019

20-05-2019

18-05-2019

16-05-2019

14-05-2019

12-05-2019

10-05-2019

08-05-2019

06-05-2019

04-05-2019

02-05-2019

30-04-2019

28-04-2019

26-04-2019

24-04-2019

22-04-2019

20-04-2019

17-04-2019

15-04-2019

14-04-2019

13-04-2019

11-04-2019

06-04-2019

Flere anmeldelser