DEBAT
19-11-2019
17-11-2019
24-10-2019
10-10-2019
07-10-2019
06-10-2019
05-10-2019
04-10-2019

Riddersalen/Jytte Abildstrøms Teater: Ret tit Borte tit

Ole Håndsbæk Christensen leger sig ind på tilskuernes nysgerrighed med sit undrende sind og sin nørdede ro i ’Ret tit Borte tit’ på Riddersalen. Foto: Bjarne Stæhr

På besøg hos en hittegodsejer

12-10-2012
Der leges med finurlige ord og forsvundne dippedutter på Riddersalen, hvor Ole Håndsbæk Christensen tager fint hånd om de små tilskueres undren.
FAKTA
Riddersalen/Jytte Abildstrøms Teater: Ret tit Borte tit -

Tekst: Signe Birkbøll. Iscenesættelse: Kirsten Nottelmann Rav. Scenografi: Laurids Bøcher Poulsen. Lyd: Maria Pi Houmann. Kostumer: Pille Behrendt. Aldergruppe: 2-5 år. Varighed: 35 minutter. Set i oktober 2012  på Riddersalen, hvor den spiller til 21. oktober 2012.  www.riddersalen.dk

Vuggestuebørn ved ikke, hvad en godsejer er. Og de ved slet ikke, hvad en HITTEgodsejer er. Men på Riddersalen stirrer de fascineret på Ole Håndsbæk Christensens mærkelige mand med store briller, fin vest og mærkelig hat med vinger på. Det er da okay med dem, hvis han vil hedde noget så besværligt som en hittegodsejer…

’Ret tit Borte tit’ er i det hele taget en meget finurlig forestilling. En nænsom og både bekymret og lettet forestilling om alle de ting i hverdagen, som kan blive væk. En sut, et par briller, en bamse. Alt kan jo forsvinde, så tårerne springer. Men fordi denne hittegodsejer netop er fantastisk til at finde forsvundne ting, så ender alting hos dem, der har tabt dem.

’Fundet!’ siger manden med en kåd stemme, hver gang det lykkes. Og som tilskuer kommer man uvilkårligt til at kopiere tonefaldet, når vanterne bagefter er blevet væk: ’Fundet!’

Duppeditland

Forestillingens tekst er af Signe Birkbøll, der med vanlig rimetrang har leget med ord og med endelser, så ungerne også bliver udfordret på deres sprogsans.

Mærkelige ord? Fundet! Skægge rim? Fundet! Konsonantnydelse? Fundet!

Hun har også skrevet nogle sange til forestillingen, men de virker til gengæld noget tvungne. Det er rigeligt for ungerne at genkende de mange gentagelser og i øvrigt at overskue alle de mange ting og duppeditter i Laurids Bøcher Poulsens sjove scenografi, der ligner et pulterrum, der har fået et sværdslag på tværs.

Dermed er denne scenografi overraskende nok i familie med Rikke Juellunds scenografi til Anders Matthesens standup-show ’Anders’ for børnenes forældre…

Den scenografiske minimalisme er tilsyneladende ved at blive udkonkurreret af detaljens kraft.

Undrende sjæle

Forestillingen er ikke revolutionerende hverken i sin historie eller sin teaterform. Men den har den særlige varme, som altid kendetegner Jytte Abildstrøms Teater: Den skaber en ro, som sætter sig i både børnene og de voksne tilskuere – og den strør om sig med forenklingskraft, så livet bliver smukt og overskueligt. Den er teater, når det er kærligst.

For Håndsbæk Christensen er virkelig en meget særlig performer. Hans bedstemoragtige blidhed og maskuline overkrop udstråler en lige så uforudsigelig nysgerrighed og forundring over verden, som børnene selv kommer ind i Riddersalen med.

Det er i hvert fald med største selvfølge, at hans hittegodsejer kan sende en glemt æske tændstikker tilbage til ejeren med et specialtog – et elektrisk tog på en snedækket miniaturetogbane, naturligvis…

Uskylden sejrer

Målgruppen er de 2-5-årige. De små er selvfølgelig betuttede, men de store børn er ret kry. Så da Hittegodsejeren selv har mistet sin uundværlige ’trold-med-blyanten-i-enden’ og fortvivlet spørger ud mod børnene, hvad han skal gøre, så svarer en jordnær dreng helt cool: ’Køb en ny!’.

Egentlig illustrerer svaret fint, hvordan børnehavebarnets realisme overtager vuggestuebarnets drømmeunivers – og hvordan teaterforestillingen skal kunne appellere til børnene inden for en meget stor spændvidde.

Samtidig viser det, at Ole Håndsbæk Christensen får skabt en umiddelbar tillid til børnene, siden de tør tale til ham så spontant. Der er noget Jesper Klein og rigsarkivar Bertramsen fra Pyrus over Håndsbæk Christensens kittelklædte Hittegodsejer. Noget af den samme enfoldighed og venlighed – og samme uskyld.

Tusindkronerspørgsmålet

Efter den forestilling, jeg oplevede, vrimlede børnene rundt om Håndsbæk Christensens nørdede helt. En dreng tog tilløb og blev simpelthen NØDT til at spørge det svære spørgsmål: ’Var det bare noget, du leger?’

De voksne stoppede op og ventede spændt. For hvordan svarer en skuespiller på spørgsmålet om fiktionens kraft?

Håndbæk Christensen veg ikke fra sin hittegodsejer med en tændstikbredde.

»Nej,« sagde han med dyb stemme. «For bamsen var jo væk.«

Drengen nikkede lettet. Nogle gange er fiktionen bare nødt til at være virkelighed. Lykken var lige ved at blive væk. Fundet!

Af: Anne Middelboe Christensen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Ret tit Borte tit
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
1234567891011121314151617181920

11-03-2016

09-03-2016

07-03-2016

05-03-2016

29-02-2016

26-02-2016

24-02-2016

20-02-2016

18-02-2016

15-02-2016

09-02-2016

06-02-2016

02-02-2016

18-01-2016

15-01-2016

12-01-2016

10-01-2016

08-12-2015

04-12-2015

02-12-2015

30-11-2015

25-11-2015

22-11-2015

19-11-2015

17-11-2015

13-11-2015

09-11-2015

05-11-2015

01-11-2015

29-10-2015

26-10-2015

22-10-2015

20-10-2015

15-10-2015

13-10-2015

10-10-2015

08-10-2015

06-10-2015

04-10-2015

02-10-2015

Flere anmeldelser