Af: Henrik Lyding

23. september 2014

Halløj i himmelsengen

Frydefuld kombination af børneleg og akrobatik.

Ungerne snorksover, mens far læser eventyr. Eller gør de? I hvert fald vågner de til gevaldig dåd i børneværelset, da først far er listet ind i stuen for at se fodbold.

Og det er her, Zangenbergs forestilling bliver overraskende. For disse to børn kan ikke alene tumle rundt på scenen, de kan også lave akrobatik i sengen. Snart sover de med hovedet nedad i den store himmelseng, snart kaster de sig ud i den mest frydefulde pudekamp, der længe er set, eller svinger sig i sengestolperne på den mest halsbrækkende måde, vildere end noget barn kan drømme om.

Reaktionen udebliver da heller ikke. Den mest perlende klare og frydefulde barnelatter fyldte tilskuerrummet, da jeg så forestillingen. Når de to legede aber oppe i himmelsengens himmel, snurrede rundt omkring sengestolperne, gyngede i den tørresnor far havde spændt ud for at tørre kogevaskskrympet børnetøj – nej, far kan heller ikke finde ud af at vaske – eller gik på line på samme tørresnor.

Det var vildt med al den balance- og muskelkraft, og det fine var, at akrobatikken helt ubesværet var indarbejdet i historien og relationerne mellem de to og far. Artisteri med barnesind, så at sige.

Legende og billedrig stilhed

Dertil skal lægges Camille i Dali Grønnes dejligt meddigtende musik- og lydkulisse, der forstærkede humoren uden at overdøve. Og så er det selvfølgelig altid sjovt, at hver gang far kigger ind til sine unger, mere og mere tvivlende på, at de virkelig sover, så driller de ham. Bytter plads i sengen, når han vender ryggen til, eller gemmer hans ting, så han til sidst tror, at det spøger.

Børn og barnlige sjæle som os andre elsker jo, når voksne bliver drillet. Især når det sker så sødt og godmodigt som her.

Mange ord er der ikke i denne forestilling og vi savner dem ikke. Hellere legende og billedrig stilhed end to artister, der ikke rigtig kan sige replikker.

Dem klarer Henrik Zangenberg så fint som faderen, tilpas forfjamsket, mens Linn Broden fra Sverige og Anders Skat Henningsen fra Danmark tilfører de to børn en skøn og sødmefuld energi i Johanne Eggerts skægt tegneserieagtige børneværelse-kulisse og Niels i Dali Grønnes sikre iscenesættelse, der sørger for det søde og det energifyldte på samme tid, så forestillingen flyver flot og underholdende over scenen.

Med beundring for sej muskelkraft og sikker balancekunst på linen som ekstragevinst.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace :
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Nuttet dansesatire der svier
Gunilla Lind Danseteater og Blaagaard Teater:
'It’s so cute I’m gonna die'
Gunilla Lind udsætter teenagetilskuerne for et sansebombardement af kunstige batteribevægelser og brutal vold. I nuttethedens tilsyneladende ufarlige univers af lyserød hundehvalpeidyl og dansende catwalk.
Men lyset vender tilbage…
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Usynlig'
Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace :
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Nuttet dansesatire der svier
Gunilla Lind Danseteater og Blaagaard Teater:
'It’s so cute I’m gonna die'
Gunilla Lind udsætter teenagetilskuerne for et sansebombardement af kunstige batteribevægelser og brutal vold. I nuttethedens tilsyneladende ufarlige univers af lyserød hundehvalpeidyl og dansende catwalk.
Men lyset vender tilbage…
Hvid Støj Sceneproduktion:
'Usynlig'
Med ’Usynlig’ skaber Hvid Støj Sceneproduktion med både alvor og sjov et vigtigt og sårbarhedsfyldt fokus på det at være barn af en psykisk syg mor eller far.