DEBAT
11-03-2021
10-03-2021
08-03-2021
18-02-2021
16-02-2021

Teatret HMF Brændende Kærlighed: Wasteland

Tre mennesker med bopæl i hver sin container - så er løjerne i gang. Foto: Gorm Valentin

Halløj i containeren!

22-06-2009
Fornøjelig friluftsforestilling om civilisationens velsignelser.
FAKTA
Teatret HMF Brændende Kærlighed: Wasteland - Manuskript: Annegrete Kraul og Jens Kløft. Iscenesættelse: Bodil El Jørgensen. Scenografi: Henriette Drejer Lubanski. Medvirkende: Jens Kløft, Line Svendsen og Katarina Kamber. Varighed: 55 minutter. Set i juni 2009. Spiller i Kgs. Have, København 21. juni-12. juli, tirsdag-fredag kl. 19.00, lørdag-søndag kl. 16.00 Gratis adgang. Derefter turne over hele landet fra 26. juli–5. september. Se spillesteder på www.braendendekaerlighed.com

Spar på klapsalverne – I kan få brug for dem senere, lyder den venlige opfordring fra haveforeningsbestyrer Jens Kløft fra Teatret HMF Brændende Kærlighed, inden forestillingen går i gang.

Og manden har ret. For der er ganske meget at klappe af undervejs i den timelange forestilling. Og endnu mere at grine af. Men også noget, hvor man får lyst til at lægge hænderne fra sig og finde saksen frem i stedet. Uklare sekvenser, slatne situationer, momenter, hvor historien ikke rigtig skal nogen steder hen.

Så hvis instruktøren og holdet nu i et ledigt øjeblik brugte saksen til at trimme og stramme herlighederne med 5-10 minutter, ville det blive rigtig sjovt.
Hvilket præcis er, hvad vi nu er nået frem til. Alt det sjove. ’Wasteland’ er en venligt-ironisk, ordløs satire over det moderne menneskes daglige ritualer og tvangstanker.

Containermennesker

I hver sin container bor tre mennesker. I nummer 7 gælder det manden (Jens Kløft), der er voldsomt fascineret af alt, hvad der er mekanisk og elektronisk. Hele hans hjem styres via fjernbetjeningen.

Skægt vælter det op af containeren med stumtjener, mobile drinksbakker og et mindre fitness-anlæg, blot han trykker på den rigtige knap. Hvilket han gør med stor fryd. Jens Kløft – dette småbuttede stortalent med særlig sans for koleriske herrer – tegner ham med masser af gode miner og skægge lyde.
Ved siden af i nummer 9 bor en dame (Line Svendsen) med udpræget forkærlighed for personlig hygiejne og husholdningsapparater. Frem af hendes container sprøjter det med hårtørrer, røremaskine, barbermaskine til benene og elektrisk tandbørste. Hun skal se lækker og velplejet ud, og til det brug besidder hun alle mulige maskiner. Tilsvarende besidder Line Svendsen enhver tænkelig grimasse i sit grandiost komiske og præcise vokabularium.
Sidste dame (Katarina Kamber) på container-skansen bor i nr. 13. Hun lider af manisk fodaftørring på måtten, samt rengøringsvanvid, oprydningsmani og hang til sammenpakning af enhver tænkelig genstand. Da hun samtidig har musklerne til det, bliver der virkelig krøllet og mast sammen undervejs! Kun i slåskampen med en storsugende støvsuger, der lystigt inhalerer enhver tænkelig kropsdel, er hun ved at komme til kort.
Behov for opstramning

Præsentationen af disse tre komiske arketyper er fin og stram. Lyde, underlægningsmusik og gode ansigtsudtryk får latteren frem. Der er noget Tati-agtigt over de tre, når de tuller rundt og køber ind, og klassisk komisk vanvid stortrives i scenen, hvor fjernbetjeningen går amok. Også ideen med tyveriet – hvor de alle tre får stjålet deres kæreste ejendele – og mistænker hinanden og publikum for tyveriet, er skæg.

Men det er samtidig her, forestillingens humor bliver tynd i betrækket og slap i udtrykket. Også den efterfølgende scene, hvor de tre beslutter sig til at købe nyt, nyt og mere nyt, kunne have godt af en opstrammer, lige som slutningen fuser en kende.
Men det er heldigvis kun småskrammer i lakken på en fin forestilling, der nok skal vække fornøjelse i sommerlandet. Nok mere for det voksne publikum end for børn.

Af: Henrik Lyding
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Wasteland
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

18-04-2021

06-04-2021

26-03-2021

24-03-2021

15-03-2021

09-03-2021

01-02-2021

17-12-2020

14-12-2020

11-12-2020

09-12-2020

07-12-2020

04-12-2020

03-12-2020

01-12-2020

30-11-2020

29-11-2020

28-11-2020

27-11-2020

25-11-2020

24-11-2020

23-11-2020

20-11-2020

16-11-2020

15-11-2020

13-11-2020

09-11-2020

08-11-2020

07-11-2020

03-11-2020

02-11-2020

30-10-2020

26-10-2020

23-10-2020

22-10-2020

21-10-2020

20-10-2020

19-10-2020

17-10-2020

15-10-2020

Flere anmeldelser