23. november 2017

Hack the Theatre

I forbindelse med teaterfestivalen Segni d´Infanzia i Mantova i Italien mødtes danske, italienske og norske T.E.E.N.-ambasadører i starten af november til forestillinger, workshops og diskussioner for at sætte ord på, hvordan de unge har lyst til at engagere sig i teateroplevelser.

T.E.E.N. (Theatre European Engagement Network) er et Creative Europe forskningsprojekt, der sigter mod at engagere teenagere i teatret og skabe et europæisk netværk, der diskuterer og formidler den nyeste forskning og bedste praksis inden for scenekunst for unge. 

Projektpartnerne er Teatercentrum i Danmark, Segni d’Infanzia Associazione i Italien, Scenekunstbruket i Norge, og Center for teaterstudier på universitetet i Lissabon i Portugal. Og i Danmark, Norge og Italien har man samlet grupper med unge i alderen 13-16 år, som deltager i T.E.E.N.-projektet.  

De unge var også i aktion på Aprilfestival 2017 i Sønderborg (se artiklen 'Unge på teaterudflugt' – https://teateravisen.dk/unge-paa-teaterudflugt.html), hvor der blev taget hul på Teatercentrums laboratorieundersøgelse af, hvordan man kan hacke teatret – dvs. bruge teaterkritik/anmelderi som metode til at finde nye måder at kommentere en teaterforestilling på – og et hack sendes til teatret for at starte en dialog mellem de unge og de professionelle teaterfolk.

I sidste uge deltog Femmøller Efterskoles teaterlinie således i den første af fem 'Hack the Theatre'-workshops, som bliver afviklet af projektkoordinator Naja Birke frem mod og under Aprilfestival 2018 i Syddjurs.

Naja Birke fortæller, at i næste uge mødes teen-ambassadører og projektpartnerne igen til Showbox i Oslo, hvor debl.a. skal arbejde med, hvordan de kan skaber et europæisk netværk – og så skal der også lægges planer for aktiviteterne på Aprilfestivalen i Syddjurs.

Man kan læse mere om T.E.E.N. og aktiviteterne på den danske webside: https://denmark.teentheatrenetwork.eu/what-is-t-e-e-n/

(Billedet: Unge fra teaterlinje på Femmøller Efterskole og Naja Birke i gang med en såkaldt 'Hack the Theatre-introduktionsworkshop. Foto fra Teatercentrums hjemmeside)

(caj)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne