DEBAT
07-06-2022
24-05-2022
21-03-2022
17-03-2022
10-03-2022

Ishøj Teater: Mus og venner

Der er fest og farver i kostumer og scenografi, som udgør en munter ramme om forestillingen 'Mus og venner'. Foto: Allan Grynnerup

Hånesprog med happy end

04-06-2022
Ishøj Teaters forestilling ’Mus og venner’ handler om at finde nye venskaber. Men forestillingens sceniske udtryk er forbavsende grovkornet og negativt.
FAKTA
Ishøj Teater: Mus og venner -

Tekst, sangtekster og musik: Anders Bøgelund. Instruktion: Kit Eichler. Scenografi: Charlotte Calberg. Koreografi: Erling Eliasson. Medvirkende: Gina Marchwinski, Lise Pleidrup og Emil Bodenhoff-Larsen. Dramaturgi: Christine Albrechtslund. Målgruppe: 3-9 år. Varighed: 45 min. Turneforestilling. Oplevet 3. april 2022 på Aprilfestival i Esbjerg. Spilles 7.-23. september 2022 på Ishøj Teater.
 www.ishojteater.dk

’Hvor mange gange har jeg sagt, at…’ Sådan en skælde-ud-replik er ikke rar i en børneteaterforestilling. Ikke engang som en karikatur. Det er i det hele taget ikke noget godt tegn, når en børneteaterskuespiller råber vredt ved forestillingens begyndelse. 

Det er dog, hvad der sker i Ishøj Teaters forestilling ’Mus og venner’. Som voksen tilskuer bliver man beklemt på vegne af børnene - i dette tilfælde både børnehavebørnene og skolebørnene, for forestillingen har en målgruppe helt fra 3 år til 9 år. 

Nuvel. Forestillingen handler ellers netop om at være gode kammerater – om at lukke nye venner ind i legen og om, at man i det hele taget skal opføre sig ordentligt i fællesskabet. Udtrykket i forestillingen er imidlertid vredt - og så negativt, at det ubehagelige bliver siddende i kroppen efter forestillingen.

Lækkert legelandskab

Det scenografiske univers er ellers både muntert og fyldt med farver og glæde. Charlotte Calberg har designet en skæg verden af kæmpegræsstrå og stiliserede blomsterknopper og et udkigstårn, der ligner et lækkert legelandskab, som man får lyst til at kravle rundt i med det samme. Dyredragterne byder på muntre museoutfit med strittende knurhår, og kostumerne er holdt i gult, blåt og rødt – med en skøn rød kjole som svirpende hulahopringskant som det sjoveste. Visuelt er der virkelig legelyst i udtrykket. 

Det er den erfarne tekstskriver og musiker Anders Bøgelund, der har skrevet replikkerne og komponeret musikken til sin egne sangtekster. Sprogligt er teksten temmelig bombastisk, men plottet er opbyggeligt. Så egentlig ser det alt sammen lovende ud. At der så også er noget velkendt over historien om skovmusen og muldvarpen, der pludselig møder tilflytteren husmusen – det får være. Hakkebakkeskoven ligger dog næppe langt væk fra gemmestederne i skoven i denne historie.

Hidsig skovmus

Det er Kit Eichler, der har stået for den energiske og højtråbende iscenesættelse. Hun har betonet skænderierne, og hun har gjort alle konfrontationer maksimalt voldsomme. Det kan skabe dynamik, men her virker det forsimplende og grovkornet.

Dramaturgen Christine Albrechtslund har tilsyneladende trukket i samme retning. Og de fine og sjove danse af koreografen Erling Eliasson formår ikke alene at vende stemningen til glæde, førend der straks igen foregår noget negativt mellem de tre ikke-venner.

Skuespilleren Emil Bodenhoff-Larsen er vredens drivkraft i forestillingen. Han er klædt som en hidsig skovmus og sat til at rase. Han stirrer i sin kikkert og fløjter i sin fløjte, som om han var en soldat, der prøver at få både de andre dyr og os tilskuere til at makke ret. Derudover råber han mest.

Lise Pleidrup prøver at gå til sagen med munterhed og store armbevægelser i sine blå overalls og gul sikkerhedshjelm i rollen som graveglad muldvarp. Men hendes spil bliver overdrevet og voldsomt. Også fordi hun åbenbart er blevet bedt om at skifte stemme midtvejs til en påtaget dukkeagtig stemme. 

Først når Gina Marchwinski kommer ind på scenen i den skønne røde kjole som tilflytterhusmusen, bliver det behageligt at være tilskuer. Det er ikke bare, fordi hun har rollen som den søde og retfærdige af de tre dyreroller. Det skyldes, at hun som skuespiller udtrykker sig med en klar og nuanceret stemme og gennem et velkoordineret kropssprog – og hele tiden tilpasser sit spil til publikums reaktion. Og hun sørger for, at varmen og nysgerrigheden hele tiden kan mærkes.

Krænkende ord

Et af forestillingens bærende linjer er sætningen ’De tre musketerer’. Det lyder vældig fint med voksenører, men der er næppe mange tre-årige, der ved, hvad musketerer er. Sådan er det med flere begreber i forestillingen. Desuden vrimler det med ord som ’åndssvagt’ og ’sindssyg’ og andre krænkende udtryk, der topper i den hadefulde replik: »De nye, der flytter herud, gider vi IKKE lege med.« 

Teater behøver ikke at være pædagogisk-politisk korrekt. Slet ikke. Men dette her virker altså destruktivt for barneglæden hos de 3-9-årige. Synes i hvert fald denne anmelder.

Ishøj Teater er generelt et meget produktivt teater med en fin og venlig attitude over for publikum. Det er også et teater, der de senere år har satset meget på at højne kvaliteten af sine forestillinger, ikke mindst gennem samarbejder med nye kunstnere. Så forhåbentlig vil ’Mus og venner’ blive nuanceret og revideret under genopsætningsprøverne, inden den indgår i repertoiret igen til efteråret.

Gerne med venlighed. Særligt når forestillingen nu faktisk ender lykkeligt.

Af: Anne Middelboe Christensen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Mus og venner
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

12-06-2022

10-06-2022

08-06-2022

06-06-2022

04-06-2022

02-06-2022

31-05-2022

29-05-2022

27-05-2022

25-05-2022

23-05-2022

21-05-2022

19-05-2022

17-05-2022

15-05-2022

12-05-2022

09-05-2022

08-05-2022

06-05-2022

04-05-2022

02-05-2022

30-04-2022

28-04-2022

26-04-2022

25-04-2022

23-04-2022

21-04-2022

19-04-2022

17-04-2022

14-04-2022

12-04-2022

10-04-2022

08-04-2022

30-03-2022

28-03-2022

25-03-2022

22-03-2022

20-03-2022

18-03-2022

15-03-2022

Flere anmeldelser