Af: Carsten Jensen

16. november 2011

Håndværkets mestre

Festival of Wonder 2011 er slut og dukkerne rejst fra Silkeborg, efter at en lang række internationale og danske teatre havde beriget byens kulturliv med fire dages opvisning i, at animationsteater kan være kunst af en anden verden. Og både for børn og voksne. En lille reportage fra Silkeborg Dukketeaterfestival.

Man kunne høre mange forskellige tungemål på udvalgte steder i Silkeborg fra 10.-13. november, hvor Festival of Wonder – der også lyder navnet Silkeborg Dukketeaterfestival – atter fyldte en pæn del af byens spillelokaler med animationsteater fra mange forskellige lande i det, der var den særdeles internationalt baserede festivals 25-års jubilæum.

Langt de fleste forestillinger befandt sig som vanligt på niveauet, hvor kunst og godt håndværk forenes i seværdige forestillinger, men et par mindre bemærkelsesværdige oplevelser blev det dog også til for Deres udsendte, som nåede ti internationale og tre danske dukketeaterforestillinger for såvel voksne som børn på et par døgn i Silkeborg.

Og selvom byen er blevet synonym for internationalt dukketeater af høj kvalitet i de fire dages festival hvert andet år, kan man stadig møde folk på byens torv, der dårligt kender til festivalens eksistens, selvom de næsten 120 events i form af forestillinger – også spillet på de lokale skoler og institutioner som lukkede forestillinger – udstillinger, workshops m.v. sætter sit præg på byen, hvor også hoteller, restauranter og anden forplejningsvirksomhed nyder godt af eventen.

Mange lokale festivalgængere

Men der altså også rigtig mange lokale, der benytter den biennale lejlighed til at markere sig som kulturforbrugere. Det har jeg fra deres egen mund, for når man nu alligevel står i kø for at blive lukket ind til herlighederne, kan man jo altid bruge tiden til at orientere sig lidt blandt tilskuerne.

Flere kunne fortælle om et årelangt forhold til festivalen. ’Og når først man har fået virussen i blodet, møder man jo op hver gang, der er festival', som en sagde, mens hun orienterede en mindre kyndig ledsager om indholdet i og kvaliteten af de fire-fem voksen-forestillinger, som hun allerede havde set.

Der manglende heldigvis heller ikke alderskurante tilskuere til de mange forestillinger for børn, hvilket altid gør det til en større fornøjelse for både kunstnerne og de voksne tilskuere – hvoraf der også var flere formidlere fra det midtjyske område, som benyttede festivalen til at orientere sig om potentielle muligheder blandt de danske børneteatre.

Det skader givet heller ikke interessen blandt byens borgere, at billetpriserne er så velsignet lave som 40 kr. for børneteaterforestillinger og 75 kr. for voksenforestillinger.

Under alle omstændigheder var billetterne til mange forestillinger revet væk før festivalens start, og man kunne konstatere, at belægningsprocenten var i top til stort set samtlige opførelser i den forlængede weekend.

Kulturen som drivmiddel

Denne fine blanding af lokale i alle aldre, tilrejsende fagfolk fra ind- og udland og deltagende kunstnere, der benytter sig af lejligheden til at se kollegernes arbejde, gør  Festival of Wonder til en særdeles opbyggelig begivenhed – mens de mange internationale teaterforestillinger i sig selv gør det til et spændende vindue for ikke mindst animationsteater for voksne, som man ikke støder så tit på i Danmark.

Det fik dog som vanlig ikke de store medier på banen, selvom bl.a. Politiken og Berlingske dog stadig har enkelte læsere vest for Storebælt. Mere overraskende var det, at Jyllands-Posten heller ikke følte trang til at fortælle mere om en så spektakulær begivenhed i sit eget kerneområde.

Men festivalens kunstneriske leder, Ulla Dengsøe, kunne dog berette om stor opmærksomhed fra de lokale medier, hvor ikke mindst Midtjyllands Avis bragte store reportager – og sågar en lederkommentar fra chefredaktør Steffen Lange, der med udgangspunkt i dukketeaterfestivalen funderede lidt over, hvad kultur egentlig koster – og om pengene ikke er givet rigtig godt ud, fordi ’… kulturen er den benzin, der driver os i hverdagen, det sted hvor nye tanker tænkes, det pusterum hvor man lader op…’, som det lød i den afsluttende konklusion.

Noget for pengene

Det slutter man forhåbentlig også op om i værtskommunen, der via økonomisk tilskud og velvillig assistance omkring udlejning af spillesteder, skoler m.v. yder deres del af arbejdet for at bevare festivalen som en kulturel begivenhed, der sætter Silkeborg på verdenskortet på en langt mere overbevisende måde, end de sparsomme landsdækkende mediers indsats kunne synes.

Og selvom arrangørerne ikke ønsker at oplyse festivalbudgettets nuværende størrelse, så er der ingen tvivl om, at byen får en meget omfattende festival for relativt få penge.

I forbindelse med 2007-udgaven blev det oplyst, at budgettet lå omkring en million, sammenstykket af kommunale tilskud, statslig refusion, fonde, sponsorer m.v. Samt ikke at forglemme en stor og dedikeret skare af frivillige, der sørger for, at det er nemt at navigere rundt i festivalen.

Festivalen har vokset sig større, og 2011-udgavens liste over samarbejdspartnere og sponsorer er tilsvarende mere omfangsrig.

Men festivalen giver altså byen og borgerne – og de mange tilrejsende – noget for pengene…

Og så til kunsten…

Da festivalens koncept er lagt an på de international forestillinger, skal de danske bidrag ikke underkastes yderligere bemærkninger her, udover at langt de fleste er blevet anmeldt her på portalen – og to børneteaterforestillinger bliver anmeldt efterfølgende.

Festivalens kunstneriske leder, Ulla Dengsøe, havde dog atter strakt animationsteaterbegrebet vidt i udvælgelsen af jubilæumsårets forestillinger, selvom forestillinger med snoretræk, handskedukker, stangdukker og objekter som centrale aktører selvfølgelig var dominerende.

»Intentionen med hensyn til de internationale teatre er, at vise eksperimenterende og nyskabende forestillinger, som ikke før har været vist i Danmark og som tilfører genren noget nyt og inspirerende for både publikum og de øvrige deltagende teatre.
Dette gælder også for de valgte udstillinger, film og workshops. Vi følger hele tiden udviklingen på den danske og den internationale teaterscene, og festivalens profil ændres i takt med denne udvikling,« lyder det fra Ulla Dengsøe.

Hun har i sit arbejde erfaret, at der er et stort behov for masterclasses, workshops og backstage-talks, og disse er følgelig også en væsentlig del af festivalen i Silkeborg, hvor der også uden for de formelle rammer blev talt meget dukketeater.

Snore- kontra hånddukker

Og udøverne har bestemt delte meninger om fagets facetter. Som Romuald Collinet fra franske Compagnie La Pendu udtrykte det i et interview i Midtjyllands Avis: ’Jeg kan bedst lide at lave teater med hånddukker, for her er kontakten til publikum noget mere direkte. Tag f.eks. en marionetdukke, som bliver styret med snor ovenfra – her går energien opad, ligesom op til Gud’.

Her kunne han måske have tænkt på engelske Stephen Mottrams ’The Seas of Organillo’, der i et særdeles æstetisk og indfølende univers brugte sit fornemme strenge-arbejde til en forestilling over menneskets opståen fra urhavet. De smukke billeder og den særprægede musik – udført på et miniature-gadeorgel – havde dog svært ved at gribe (alle) tilskuerne i forestillingens indforståethed.

Helt modsat amerikanske Sandglass Theater ’Autumn Portraits’, der også skildrede mennesket, om end i en nutidig og humoristisk-sørgmodig kontekst. Eric Bass’ formidable føring af særdeles udtryksfulde stangdukker var en fornøjelse at overvære, mens de små historier og den store ro kom tilskuerne i møde på den ganske lille spilleplads.

I øvrigt en tendens ved dette års festival, at flere forestillinger udover novelle-karakter havde ganske små scener og små dukker og krævede et godt syn fra de bageste tilskuerrækker.

Voksen- og børnefavoritterne

Det problem har den hollandsk-baserede troldmand Neville Tranter ikke, når hans Stuffed Puppettheatre erobrer det voksne publikum med store dukker og episke historier. 

Ved forrige festival kom han med sin fantastisk vellykkede og morsomme version af ’Der Untergang’ om Hitlers sidste dage i bunkeren (’Schicklgruber alias Adolf Hitler’). Denne gang var det Molieres sidste dage som Frankrigs store dramatiker og teatermand, der blev taget under grotesk behandling i forestillingen, hvor Neville Tranter er alene på scenen med sine udtryksfulde dukker af historiske personer omkring Moliere – og selv er den ydmyge om end noget intrigante tjener, Toinette, iført papnæse og et lille fikst blondeforklæde, der stod godt til hans ellers noget stoute statur.

Dukker, dukkeføring, stemmeføring og handling går op i et absurdt og morsomt og af og til også rørende hele. Og det blev belønnet med stående ovationer i Jysk Musik- og Teaterhus.

Tilsvarende hyldest tilfaldt også festivalens bedste bidrag i børneteaterkategorien, hvor ovennævnte Compagnie La Pendue med ’Politiet efter os’ viste, hvordan en traditionel Mester Jakel-forestilling kan forvandles til et mindre orgie af vanvittige indfald, mens handlingen dekonstrueres, dukkeførerne går ind og ud af deres funktion, smider med handskedukker og lukker alle fagets hemmeligheder ud til publikum.

Den slags slipper man kun af sted med, når den håndværksmæssige kunnen er helt i top og humoren får lov at spille med.

Upåvirkede kunstnere

Der var mange flere spændende oplevelser at hente på festivalen, herunder portugisiske Teatro de Marionetas do Portos ’Omkring Samuel Beckett’ – der faktisk opererede i et Magritte-agtigt univers – som havde energi og stemning og specielle dukker.

Canadiske Les Sages Fous og deres ’The Orphan Circus’ om to skrotsamlere, der skaber en slags cirkuskabaret af underlige væsener, betog mange med den rå poetik, men lukkede sig også i spillestilen meget om sig selv.

Australske Richard Bradshaw, skyggeteatrets mester, var en oase af tilbagelænet humor og teknisk raffinerede skyggefigurer – som han gladeligt viste frem indimellem – i sin ’Living Dodo Puppets’, der bestod af en række anekdotiske indslag i music hall-traditionen og vel næppe kan kaldes en teaterforestilling. Men sjovt var det.

Et af de mere særprægede indslag stod belgiske Plansjet for. De er efter sigende vant til at optræde på allehånde markedspladser og gadehjørner, men var inviteret ind i varmen i aulaen på Den Kreative Skole. Her optrådte de med en livligt brugt hoveddør som baggrundstæppe og en gåen-til-og-fra af elever og enkelte personalepersoner, der rendte småsludrende rundt med kaffekander og tingeltangel og absolut ikke lod sig anfægte af kunsten på gulvet.

Forestillingen ’Dansende dukker’, der rettelig var en opvisning af en række flotte træmarionetter, var annonceret som ’uden tale’, men dukkefører Chris Geris snakkede uafbrudt om dukker, danse, traditioner m.v., mens hans kone Mieke på det mest energiske drejede musik ud af en form for håndholdt klaver med lirekassegreb.

Det var helt surrealistisk i perioder at opleve, hvordan de helt uanfægtede af de altså ret støjende omgivelser gennemførte deres show…

Udvidet samarbejde

Nævnes skal også lige de tre store forestillinger i Silkeborg: Tjekkiske Forman Brothers Theatre var for andet år mødt op med deres 'Obdularium', der spiller i eget store telt med 15 medvirkende og totalt udsolgt til fire forestillinger. Åbningsforestillingen med polske Teatre Groteska med 'Homage a Chagall' havde 28 medvirkende  og portugisiske Teatro de Marionetas med 'Wonderland', der havde syv medvirkende spillede begge for fulde huse i den store teatersal.

De repræsenterer store økonomiske satsninger, men som kunstnerisk leder Ulla Dengsøe siger:

»Vi er kendt internationalt for at kunne finde sponsering til de store forestillinger, hvilket er meget svært og kræver megen fantasi!«

Godt at de var med, og godt at Festival of Wonder 2011 således udgør en kærkommen mulighed for at se internationalt animationsteater af høj kvalitet an og forsøge at kigge tendenser og fremtid lidt i kortene.

Snakken blandt de udenlandske deltagere og besøgende viser tydeligt, at festivalen forlængst er blevet en af de største og mest respekterede af slagsen og et vigtigt mødested for kunstnerne og festivalarrangørerne.

Og som Ulla Dengsøe fortæller, så får festivalen mange invitationer til EU-samarbejdsprojekter, ligesom man har et samarbejde i gang med dokumentationscentret på Dukketeaterinstituttet på skolen i franske Charleville-Mezierre og Theatre Forman Brothers. 

Frem til næste dukketeaterfestival i Silkeborg vil Ulla Dengsøe så atter rejsen verden rundt for at opspore nye og interessante forestillinger til Festival of Wonder 2013 – der finder sted 7.-10. november 2013…

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere
Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.
Læs mere