DEBAT
01-12-2021
07-08-2021
10-06-2021
02-06-2021
02-06-2021

AGJ Theatre: Sarah

Anders Glud Jensen fortsætter sine gyserhistorier om døde piger og spøgelser på et uhyggeligt engelsk slot. Foto: Rasmus Kongsgaard

Gys med enkle midler

07-01-2019
Forestillingen 'Sarah' skaber effektfuldt klassiske gys og spænding, men lider af lidt anspændt spil og brist i iscenesættelsen.
FAKTA
AGJ Theatre: Sarah -

Manuskrip og instruktion: Anders Glud Jensen. Lyd og musik: Adam Victor Bøje. Teknik: Morten Hembo. Afvikler: Anne Folkvard. Forestillingsleder: Sebastian Just Olsen. Medvirkende: Anders Glud Jensen. Stemmer: Niclas Kølpin, Julie Christiansen, Jon Lange, Peter Zhelder, Peter Christoffersen og Troels Thorsen. Aldersgruppe: fra 12 år. Varighed: ca. 1 time. Set 5. januar 2019 på Zangenbergs Teater, hvor den spiller til 20. januar. www.zangenbergsteater.dk

Der er en ædel ting knyttet til gyserforestillingen 'Sarah':'Clara Foundation sørger for at 5-10  pct. af billetsalget går til en familie, der ligesom vores hovedperson James Iron har mistet et barn'.  

Det fremgår af det informationsark om forestillingen, som ligger på bordene i Zangenbergs Teaters cafe.

Clara Foundation, som består af en række unge skuespillere, har herudover det sigte, at lade rollen som James Iron gå på skift: 'Man kan altså på et tidspunkt være heldig at opleve f.eks. Simone Lykke i rollen som James Iron',som der står på infoarket. 

Skuespillerrotationen giver flere en tjans. Om det også vil være en fordel for publikum, er vanskeligt at vide.

Men nu til selve 'Sarah'. Forestillingen en er en fortsættelse af 'Clara', som spillede på Zangenbergs Teater for et år siden, og den er ligesom denne en monolog og en gyserfortælling, der på premieredagen ligesom 'Clara' bliver spillet af Anders Glud Jensen.

Og gys det får man – og der bliver – ligesom i 'Clara' (som jeg dog ikke nåede at se, men har læst om) spillet på alle de klassiske tricks: Skumle belysninger, mørke, knirkende døre, store menneskeøde skove, forladte slotte, kragehyl, mystisk sod, syner, chok - og genfærd.

Hørespilsagtigt

I lange passager minder 'Sarah' om et gammeldags hørespil, al den stund at rigtigt mange og lange passager foregår i bælgmørke, mens vi lytter til en speak – en fortæller, som minutiøst beskriver de fysiske rammer og også kommer ind på hvordan, det bliver mere og mere uhyggeligt for stykkets hovedperson, James Iron. 

Den koncentration, det kræver, og den nærhed og næsten intimitet, der er forbundet med at sidde sammen i mørket og lytte, er udmærket og modigt for en forestilling, der har +12 som målgruppe. 

Den måde, hvorpå mange gys bliver plantet – med spøgelsesagtige hændelser, som åbenbares ved at lys brat tændes, eller ved at uhyggelige lyde pludselig sætter ind, er også en fin måde at vise unge, at gys med effekt kan skabes med meget enkle midler. 

Men fortællingens indhold – dens kredsen om faderen, der har mistet to syv-årige døtre, Clara og Sarah, og som på slottet Drownhill støder på et genfærd, der ligner Clara på en prik – er ikke specielt rettet mod unge.

Skrabet scenografi 

Visuelt er 'Sarah' meget skrabet. Der er tydeligvis ikke brugt mange penge på scenografien. Den består af et spartansk møblement, der mest af alt ligner et parti brune møbler fra et loppemarked: Et lille skrivebord, en stol, en kommode, en seng, en gammel dør og et skab nøgternt arrangeret som det værelse, James Iron får på Drownhill Slot. 

At der ikke er meget kunst på spil her kan man måske leve med, men det generer, at iscenesætteren (hvis identitet ikke fremgår) lader nogle ting være påfaldende ulogiske (at der tilfældigvis er notespapirer i kommoden) og handlingsafslørende (at bagsiden af klædeskabet er fjernet, så man ved, at der vil trænge nogen ind i rummet ad den vej!)

Gys og overdreven gestik 

Til premieren lød der mange gys blandt publikum, som nærmest var lutter voksne. Så dramaturgisk er der spænding på spil – på overfladen i al fald. 

Undertegnede var dog noget generet af det konstruerede og forudsigelige i teksten (som benævnes 'ny dansk dramatik' på teatrets hjemmeside), af tanker om, hvad det egentlig er forestillingen specifikt vil sit ungdomspublikum – samt af, at Anders Glud Jensen især i de følelsestilspidsede handlingssekvenser overspiller sin rolle og derved bliver utroværdig eller giver ridser i indlevelseslakken.

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Sarah
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
1011121314151617181920212223242526272829

24-10-2014

21-10-2014

18-10-2014

15-10-2014

12-10-2014

09-10-2014

07-10-2014

05-10-2014

03-10-2014

01-10-2014

29-09-2014

27-09-2014

25-09-2014

23-09-2014

20-09-2014

17-09-2014

15-09-2014

12-09-2014

10-09-2014

08-09-2014

06-09-2014

03-09-2014

31-08-2014

28-08-2014

26-08-2014

23-08-2014

20-08-2014

17-08-2014

14-08-2014

11-08-2014

08-08-2014

02-08-2014

28-07-2014

21-07-2014

16-07-2014

14-07-2014

12-07-2014

10-07-2014

30-06-2014

27-06-2014

Flere anmeldelser