Af: Carsten Jensen

17. juni 2020

Goddag til Anemonen, Teatergrad og Glimt

Den nye pulje af små storbyteatre i Københavns Kommune for perioden 2021-24 består af 14 teatre mod de nuværende 12. Anemonen er således tilbage i ordningen og har fået følgeskab af Teatergrad og Teater Glimt, der både står for voksenteater og teater for børn og unge. Til gengæld er Teaterøen valgt fra. Generelt fremstår den nye pulje som en styrkelse af scenekunst for børn og unge.

Københavns Kommune får 14 små storbyteatre i perioden 2021-24. Det vedtog Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) på et møde tirsdag aften. Det er en stigning fra de nuværende 12 teatre. Nye er Teatergrad og Teater Glimt, tilbage er Anemonen (tidligere Anemone Teatret) – mens Teaterøen er røget ud efter blot en enkelt periode som lille storbyteater.

Med fem deciderede børne- og ungdomsteatre mod fire i nuværende pulje og tre teatre med produktioner både for voksne og børn og unge (Teater V og de to nye: Teatergrad og Teater Glimt) mod en i den nuværende pulje må det alt andet lige siges at fremstå som en styrkelse af udbuddet af scenekunst for børn og unge i den københavnske pulje af små storbyteatre. 

Gensyn med Anemonen

Anemone Teatret og Zangenbergs Teater røg ud af storbyteater-puljen fra 2017, men har formået at overleve med lejlighedsvis projektstøtte fra Statens Kunstfond, kommunale bidrag, sponsorater m.v. 

Nu kan Anemonen glæde sig over at være tilbage i ordningen som støttet børneteater i Indre By – det lå næsten i luften efter at Københavns Kommune flere gange har ydet støtte til teatret fra andre kasser, senest 1,5 mio. kr. her i 2020 – mens skuffelsen hos Zangenbergs Teater må være massiv. Man har kæmpet energisk og haft kunstnerisk succes med få midler, men skal nu finde ud af, om teatret magter at overleve endnu fire år med sporadisk støtte og donationer.

Teatergrad tilfører som nyt teater i puljen erfaring og succes med en lang række byrumsforestillinger for voksne – og den tilsvarende anmelderroste og prisbelagte succes med børneteaterforestillingerne ’i øjenhøjde’ har givet også vakt genklang i udvælgelsesprocessen.

Med ligeledes nye Glimt er der også kommet nycirkus og fysisk teater med storbyteater-puljen.

26 ansøgninger – 12 afslag

Til gengæld blev det fravalg af en række andre kvalitetsteatre, der søgte en fast økonomisk basis frem for årlige støtteansøgninger til Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS).

Der var i alt 26 ansøgninger og dermed blev 12 teatre valgt fra, heriblandt Gazart og Teater Patrasket med mange fine produktioner på børneteaterfronten.

Også Hils Din Mor; Meridiano Teatret og Liminal kan tillade sig at være skuffede – de var i kommunens liste rubriceret som voksenteatre eller teatre for såvel børn og unge som voksne, men alle er kendt for produktioner for børn og unge og i familieteatergenren.

Se artiklen ’26 vil være lille storbyteater i København’.

Den såkaldte Scenekunstpakke – en pulje der indgår i perioden 2021-24 som en del af den samlede aftale – indeholder bl.a. støtte til 100 gratis familieteaterforestillinger årligt  i København NV (Teater Nordvest), administreret af Batida.

En svær opgave

»Det har ikke været en let opgave at fordele midlerne til lille storbyteatrene og hele scenekunstpakken generelt.  Vi har måttet sortere fra, smøre midlerne ud efter bedste evne, men vi har også fået plads til nogle nye og én, der vender tilbage,« siger Christopher Røhl Andersen, medlem af Kultur- og Fritidsudvalget og Københavns Borgerrepræsentation for De Radikale 

»Jeg glæder mig særligt over prioriteringen af Sydhavn Teater, der geares yderligere, og tilbagekomsten af Anemonen. Derudover bliver det spændende at følge de nye skud på stammen, Teatergrad og teater GLiMT. De byder både ind med deres helt eget særkende og derudover kommer GLiMT til at spille ind med interessant teater i et område, Amager, hvor vi trænger til stærke lokale kræfter med voksenteater. Forhåbentlig ser vi et teater, der udvikler sig og udvikler området i samme stil, som vi har set med Sydhavn Teater i den seneste periode,« siger Christopher Røhl Andersen.

De fleste teatre får reduceret årlig støtte 

Det samlede årlige støttebeløb til de 14 små storbyteatre og de fire teatre fra den tilknyttede scenekunstpakke (se faktaboks) beløber sig fremover til 46,5 mio. kr. årligt mod de nuværende 43,7 mio. kr.

Staten bidrager dog med cirka en tredjedel – ca. 15 mio. kr. i 2021. Det beløb reduceres i øvrigt med omkring en halv million de efterfølgende år. Det skyldes daværende kulturminister Bertel Haarders beslutning fra 2016 om at omfordele statstilskuddet, så flere af provinsens små storbyteatre i perioden 2017-2024 overtager en del af hovedstadens statslige tilskud.

Alligevel valgte Kultur- og Fritidsudvalget at udvide antallet af små storbyteatre i København. Det kommer til at koste lidt ekstra, men betyder også, at flere af de nuværende teatre i ordningen kan se frem til reduceret årligt støtte trods forhåbninger om at få forhøjet de nuværende tilskudsrammer.

Det gælder bl.a. de hidtidige topscorere, Husets Teater og Sort/Hvid, der går fra 6,2 til 5,0 mio. kr. årligt. Mens Sydhavns Teater modsat går fra 1,1 til 2,8 mio. kr. årligt. Også Teater V får et løft på ca. 400.000 kr. mens alle nuværende teatre i ordningen bliver beskåret i større eller mindre grad. Det gælder følgelig også børneteatrene: Det Lille Teater & Marionet Teatret mister godt 600.000 kr. årigt, ZeBU næsten en halv million, mens Teatret Zeppelin beskæres med lidt over 100.000 kr. og Teater Hund stort set bevarer sin nuværende støtte. 

Det får selvsagt konsekvenser for produktionsmuligheder, medarbejderantal m.v. alle steder, og i et interview i Iscene.dk er et bud fra teaterleder Trine Wisbech, at Marionet Teatret fremadrettet kun kan producere en enkelt gratis sommerforestilling – mod nu to – som så spiller i en kortere periode.

Og trods Projektstøtteudvalgets status som kommenterende og godkendende instans ligger de nu aftalte beløb fast:

»Fordelingen er fastlagt fra mødet tirsdag aften. Statens udvalg anbefaler, men vi vælger og fordeler. Valget gør, at alle de store teatre får lige meget. Altså fem mio. kr., hvilket vi mener både er fair og må sikre, at vi har nogle store teatre spredt over byen med deres eget særkende,« siger KFU-medlem Christopher Røhl Andersen til Teateravisen.

Nu er køreplanen frem mod årsskiftet, at der skal udarbejdes aftaler med de enkelte teatre på baggrund af aktivitetskrav og udviklingsmål. 

Herefter kommenterer Projektstøtteudvalget for Scenekunst de konkrete aftaleudkast, som siden godkendes af KFU og PUS, således at Københavns Kommunes små storbyteatre for perioden 2021-24 er på banen fra januar 2021.

Seneste artikler

Seneste artikler

Et bladrevenligt overblik

Et bladrevenligt overblik

Så er papirudgaven af ’Den Røde Brochure’ for sæson 2024-25 – hvis mere officielle navn er ’Teater for børn og unge’ og som indeholder 296 forestillinger fra 103 teatre - klar til at blive udsendt gratis til skoler, institutioner, biblioteker, teatre og teaterfaglige organisationer m.fl. Kataloget ligger allerede på nettet som bladremodul og i en brugervenlig online-søgeversion.
Læs mere
Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

Færre teatre i Københavns lille storbyteaterordning

11 teatre får i alt støtte for 45 mio. kr. årligt og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. Teatret Zeppelin og Grønnegårds Teatret mister status, men bevarer støtte via en særordning, mens Teatergrad er røget helt ud.
Læs mere
Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Teatermørke og paraplyvejr i Nürnberg

Fra 6.-11. februar blev 13. udgave af den tyske Festival Panoptikum afviklet i Nürnberg. En dansk delegation med dybe rødder i teater for børn og unge besøgte festivalen, der har ry for at være toneangivende på sit felt i Tyskland. Teatercentrums kommunikationsmedarbejder var med på turen og deler her nogle indtryk fra et festivalbesøg, der bød på teater, installationskunst, netværksaktiviteter, døvetolkning - og regnvejr.
Læs mere
Drevet af lyst og vilje

Drevet af lyst og vilje

Louise Schouw Teater har indledt et landsdækkende erobringstogt med ’Sallys far’. Teatret er i forvejen et af landets store turnerende teatre med over 250 opførelser årligt. Til voksne og børn og familier – og er angiveligt en af de største billetsælgere til børneteater. Efter næsten 25 år som teater uden statsstøtte er det en bedrift i sig selv.
Læs mere
Teaterkritik til debat

Teaterkritik til debat

Kritikerne behøver kunsten for at udøve deres metier, men teatrene har også brug for en kompetent faglig kritik af deres forestillinger. Lidt fra en debat på Aveny-T om anmelderi og formidling - og noget om en instruktørs håndplukning af anmeldere til sin nyeste forestilling.