DEBAT
11-06-2023
26-05-2023
08-02-2023
23-11-2022
18-09-2022
Illustration: Bob Katzenelson

God sommer!

30-06-2017
Sommerferien nærmer sig, og teateravisen.dk drosler ned fra starten af juli, selvom der fortsat vil dukke aktuelle anmeldelser og nyheder op på portalen. Der er som vanligt mange muligheder for at opleve både gratis og entrebelagt børne-, ungdoms- og familieteater i sommertiden - frem mod en ny teatersæson med indbyggede udfordringer.
Af: Carsten Jensen
FAKTA

Nogle bud på sommerteater for børn, unge og familier

* København:

- Marionetteatret i Kgs. Have: 'Når byen sover' (3.6-16.7) og 'Lydmåleren' (18.7-20.8) m. gratis adgang - www.marionetteatret.dk

- Dansk Rakkerpak & Teatret Fair Play på Ofelia Plads: Sherlock Holmes og dronningens juveler (25.6-2.7) m. gratis adgang - herefter turne til gadeteaterfestivaler m.v. - www.danskrakkerpak.dk

- Teatret Brændende Kærlighed i Kgs. Have: 'Middelton og hverdagens dæmoner' (25.6-23.7) m. gratis adgang - herefter danmarksturne juli og august - www.burninglove.eu

- Tivoli, Pantomimeteatret: Hele sommeren. Flere forestillinger. Entre til Tivoli, forestilling gratis - www.tivoli.dk

- Copenhagen Opera Festival  30.7-9.8 - www.operafestival.dk

- Riddersalen: Så hut jeg visker (16.8-3.9) - fri entre - www.riddersalen.dk

* Helsingør:

- HamletScenen på Kronborg/Shakespeare Puppetry: Othello (1.7-13.8)    - www.hamletscenen.dk

- Passage Festival (1.-6.8) - mange gratis forestillinger -  www.passagefestival.nu

* Næstved:

- Street Cup, Næstveds Internationale Gadeteaterfestival 11.-12. august - www.danskrakkerpak.dk/sider/street-cut

* Vordingborg:

- Waves Festival 20.-26. august - www.wavesfestival.dk

* Præstø:

- H.C. Andersens Verden: Forestillinger med Teatret Fyren og Flammen - www.hcandersensverden.dk

* Odense:

- H.C. Andersen Festspillene: Den lille havfrue' (12.7-5.8) i Den Fynske Landsby - www.hcandersenfestspillene.dk

H.C. Andersen Festivals 20.-27.8 - flere forestillinger med gratis adgang - www.hcafestivals.dk

* Bornholm:

- Bornholms Gadeteaterfestival (27.-30.7) m. gratis adgang  -www.bornholmsgadeteaterfestival.dk

* Flere steder i landet:

 - Aalborg, Randers, Esbjerg, Silkeborg, Vejle, Fredericia, København NV, Valby, Frederiksberg, Gentofte, Ringsted, Køge og Guldborgsund: 

Danmarks Internationale Gadeteaterfestival 14.8-3.9 - www.gadeteaterfestival.dk

Selvom der efterhånden spilles teater over alt året rundt i alle former og afskygninger, så markerer den tilstundende sommerferie alligevel afslutningen på teatersæson 2016-17, hvor de fleste teatre er lukket ned og/eller forbereder sig til den kommende sæson.

Også teateravisen.dk drosler ned frem til starten af august - selvom aktuelle anmeldelser og nyheder m.v. lejlighedsvis vil dukke op på portalen.

Hvor er jo i øvrigt er døgnåbent og dermed mulighed for at orientere sig om den forgangne sæsons udfordringer og begivenheder, som de blev oplevet, rapporteret og  indfanget i artikler, noter, debatindlæg og anmeldelser.

I den henrindende sæson er der således blevet bragt omkring 120 anmeldelser, over 60 artikler, næsten 200 noter samt et mindre antal debatindlæg, som til sammen udgør et øjebliksbillede af problemfelter og diskussioner, der optager producenter og formidlere udi scenekunst for børn og unge.

Follow the money

Og landets børne- og ungdomsteatre kommer næppe til at savne hverken udfordringer eller konkrete problemer i den kommende sæson.

Regeringens økonomiske grønthøster betyder, at de statslige støttemidler til de såkaldt frie teatre og grupper er blevet færre, samtidig med at turneteatrene klager over faldende salg til især skoler og institutioner. De stationære børneteatre oplever faldende salg af billetter til de økonomisk trængte institutioner, hvad der  heldigvis til en vis grad opvejes af et øget besøg af private - forældre og bedsteforældre er blevet flittigere til at tage børnene med i teatret.

Og kommer der så et godt budskab - som at de selvejende teatre sikres skattefritagelse af deres eventuelle overskud, som de så selv kan disponere over til produktion af nye forestillinger - så bliver glæden selvfølgelig barberet ned med udsigten til, at det skal finansieres ved, at bevillingerne til disse teatre beskæres med 0,3 pct. om året. Lovforslaget fremsættes til efteråret med virkning fra 1 januar 2018.

Nye udvalg i arbejdstøjet

Til den tid vil der også være udpeget et nyt Projektstøtteudvalg for scenekunst (PUS), der udover støtteuddeling bl.a. vil holde øje med egnsteatrene, hvor der allerede er sat en ny runde evalueringer i gang, idet alle 33 egnsteatre skal tjekkes omkring faglighed, kunstnerisk niveau m.v. inden midten af 2019.

Refusionsudvalget har netop fået ny besætning (se note), som frem til midten af 2020 skal træffe afgørelser omkring refusionsgodkendelser af turneforestillinger for børn og unge og 'voksenopsøgende scenekunst' fra ikke-støttede teatre. Og deres første showcase bliver afviklet til efteråret.

Og selvom købsrefusionen - hvor staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter ved køb af forestillinger - fortsat fungerer som et vigtigt støtteinstrument, er også denne ordning under pres fra bl.a. ukurant brug af nogle kommuner i regionale kulturaftaler og for at blive omlagt til direkte produktionsstøtteordning.

Andre steder handler det om ren overlevelse - det gælder ikke mindst Zangenbergs Teater og AnemoneTeatret i indre København, der røg ud af kommunens lille storbyteater-pulje ved årsskiftet, men begge kæmper energisk videre for eksistensen på minimale budgetter og stor opbakning fra såvel kolleger som de mange faste brugere af teater for mindre børn.

Det betyder, at man på begge teatre fortsætter med aktiviteter - for AnemoneTeatret gælder det p.t. hele næste sæson, mens Zangenberg har stablet et skrabet budget på benene, der i første omgang kan række det næste halve år (se Prosceniums artikel, der fortæller om nye tiltag og strukturændringer)

Teater kan osse ses om sommeren

Og selvom de fleste af landets mange flittige producerende, spillende og turnerende børne- og ungdomsteatre altså holder sommerferie og samler kræfter til den kommende sæson, kan man som vanligt opsøge børneteater og familieteater på gader, torve, parker og andre offentlige forsamlingssteder landet over i sommerens løb.

I faktaboksen er angivet nogle af de tilbagevendende muligheder - ganske mange byder endda på gratis adgang - men ellers er opfordringen: Hold øje med lokale medier og opslag eller klik ind på portalens direkte link (i øverste højre hjørne) til Kultunauts  særligt sorterede liste over teater for børn, unge og familier over hele landet.

Blandt de større arrangementer er de tilbagevendende gadeteaterfestivaler i Helsingør og på Bornholm, som i år suppleres af den tilbagevendte omrejsende Danmarks Internationale Gadeteaterfestival, der kommer til en række byer over hele landet (se faktaboks) - og en ny af slagsen i form af Street Cut i Næstved et par dage i august.

Og i måneden efter den officielle sommers ophør fortsætter den stadigt voksende festivalcyklus med Bornholms Dukketeaterfestival  7.-12.9, Næstved Internationale Maskefestival (ny i klassen - se note) 15.-16.9 og Horsens Teaterfestival 15.-17.9.

Lige her og nu ønskes teatre, formidlere og andre interessenter og interesserede udi den scenekunst for børn og unge, der oftere besynges end begunstiges, en rigtig god sommer.

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - God sommer!
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
123456789101112131415161718192021

18-09-2023
 

14-09-2023
 

08-09-2023
 

05-09-2023
 

01-09-2023
 

18-08-2023
 

15-08-2023
 

10-08-2023
 

06-08-2023
 

30-07-2023
 

03-07-2023
 

20-06-2023
 

12-06-2023
 

07-06-2023
 

26-05-2023
 

12-05-2023
 

09-05-2023
 

26-04-2023
 

14-04-2023
 

29-03-2023
 

22-03-2023
 

09-03-2023
 

08-02-2023
 

30-01-2023
 

10-01-2023
 

01-01-2023
 

21-12-2022
 

13-12-2022
 

22-11-2022
 

18-11-2022
 

15-11-2022
 

10-11-2022
 

04-11-2022
 

17-10-2022
 

12-10-2022
 

25-09-2022
 

21-09-2022
 

19-09-2022
 

16-09-2022
 

13-09-2022
 

Flere anmeldelser