DEBAT
10-09-2019
07-09-2019
21-06-2019
10-04-2019
20-03-2019
26-02-2019
22-02-2019
09-12-2018
Der er dømt teaterjul over hele landet: Her fotos (øverst) fra Randers EgnsTeaters ’Juletræets hemmelighed’ Riddersalens: ’De Underjordiske’ og Det Kgl. Teaters ’Fanny og Alexander’ og (nederst) Aalborg Teaters ’Fang julemanden’, Den Jyske Operas ’Jul på Slottet’ og AnemoneTeatrets ’Når du ser et stjerneskud’. Fotos: Søren Pagter, Brita Fogsgaard, Natascha Thiara Rydvald, Jesper Højland (grafik), Anders Bach og AnemoneTeatret

Gensyn med julen!

15-11-2012
Julen er traditionernes tid – og i høj grad også genopsætningernes tid på en lang række teatre, der trækker scenografier og kostumer frem fra lageret og lader forestillingerne få endnu en tur på julekarrusellen. Der ER dog også nye juleforestillinger – og forestillinger næsten uden jul. Børneteateravisen.dk forsøger her at give en lille oversigt over (familie)teaterkunstens julerier...
Af: Carsten Jensen
FAKTA

Juleforestillinger for børn og familier

G = genopsætninger

* = er anmeldt her på portalen (el. i BTA som avis)

- Riddersalen: De Underjordiske (20.11-21.12) G/* (BTA papir)

- Børnescenen: Den store nisseprøve (1.-21.12) – gæstespil af Louise Schouw Teater G/*

- Teatret Bag Kroen: Hvordan julemanden fik sin kane (24.11-21.12)

- Ishøj Teater: Julen der blev væk (8.11-21.12) G/*

- Folketeatret: Jul i Gammelby (20.11-23.12) G/*

- Zangenbergs Teater: En nisse på spil (27.11-21.12) G/*

- AnemoneTeatret: Når du ser et stjerneskud (22.11-23.12) G/*(BTA papir)

- Zeppelin: En julehistorie (gæstespil af Det Lille Verdens Teater) (3.-9.12) G/* 

- Taastrup Teater: Petruskas julehjerte (16.11-2.12) * 

- Tivoli: Nøddeknækkeren (22.11-22.12) *

- Filuren: Et vintereventyr (29.11-16.12) - samproduktion med Hr. Teater *

- Batida: To i et hus - og en mus ...holder jul (3.-7.12) G/*

- Randers EgnsTeater: Et Juleventyr (29.11-22.12) G/  & Juletræets hemmelighed (11.-16.12)

- Aalborg Teater (Store Scene): Fang julemanden (15.11-22.12) & (Lille Scene): Ind under jul (mest for voksne)

- Odense Teater: Nissebanden i julemandens land (17.11-22.12) * & en filialforestilling mest for voksne i Vollsmose Kulturhus: Der er mere mellem jul og nytår (21.11-18.12 + 31.12 på Store Scene) 

- Nørregaards Teater: Nøddebo Præstegård (22.-25.11 + 11.-16.12)  Gæstespil af dukketeatret Svanen *

- Svalegangens Dukketeater: Nøddebo Præstegaard (1.,8. og 15.12) G/

- Den Jyske Opera: Jul på Slottet (1.-16.12) G/

- Frilandsmuseet: Juleferie i Nøddebo Præstegård (24.11-22.12) G/*

- Holbæk Teater: Julemanden og Den Farlige Forbryder (16.11-30.12) *

- Fair Play: Den store julemiddag (6.-19.12)

- Holbergteatret: Julen i hulen (22.11-14.12) – spiller i Sorø Kultur og Fritidscenter, dog 12-13.12 i Haslev Menighedsfritidshjem

- Gruppe 38: En sand røverhistorie (2.-19.12) G/*

- Teater Refleksion: ’Broder Sol, Søster Måne’ (9.-16.12) G/*

- Eventyrteatret i Glassalen i Tivoli: Et Juleeventyr (24.11-16.12)

- Det Kgl. Teater: Fanny og Alexander (24.11-22.12) G/

- London Toast Theatre: Crazy Christmas Cabaret - Hitchcock-up (9.11-12.1.13) *

- Bellevue Teatret: Folk og røvere i Kardemommeby (17.11.-22.12) G/* 

- Det Lille Teater: Mester flytter ind (8.11-21.12) G/*

- Grønnegade Teater: Nils Holgersens forunderlige rejse (2.11-16.12) G/* (BTA papir)

- Carte Blanche: Englestue (5.-7.12, 12.-14.12 samt weekenderne 8.-9.12 og 15.-16.12) 

 

Flere børneteatre spiller deres juleforestillinger på turne landet over – flere er nævnt ovenfor, men her er den øvrige juleknas fra Den Røde Brochure 2012-13 ((*) = anmeldt på portalen):

Asguer Zap Showteater: ’Juleballaden’ – Duaplo: Jagten på julemanden (*)- Teater Fantast: Lønlig iblandt os de går  (*) - Teatret på Hjul: Eventyret fra julemandens sæk (*) – Louise Schouw Teater: Nissedrys & Nissedrys og trolderier & Nisser på afveje – Teater Panto: Pjerrots Juleknas – Teater Rosa: En rigtig nisse (*) - Teater Ske: Rejsen, et krybbespil (* anmeldt som Teater Rod) – Styrmand Volters Teater: Julepakken - Søholm Park Teatret: God jul, Cirkeline – TeaterTasken: De hellige konger så hjertensglad (*) – Teater 83: Op under jul (*) 

Juleriet er i fuld gang allerede – og det gælder selvfølgelig også på en lang række af landets teatre, der tager mere eller mindre vellykkede kunstneriske livtag på scenen med den traditionsbundne højtid. Suppleret i øvrigt af en lang række turneforestillinger, der udfolder sig på skoler, institutioner, biblioteker, i teaterforeninger, butikscentre m.v.

Adskillige teatre har været en tur omkring lageret og har støvet de gamle kulisser og kostumer af, for julen er også i høj grad genopsætningernes tid. For mange teatre er det dikteret af fornuftige eller nødvendige økonomiske kalkuler, andre har traditionsbehængte juleforestillinger med et fast tilbagevendende publikum, som selvfølgelig ikke skal skuffes.

Louise Schouw Teater er fortsat den store udbyder af omrejsende juleforestillinger. I år er der syv forestillinger i spil, som opføres i alt 182 gange – den sidste 23. december kl. 17...

Og selvom Louise Schouw har forrygende juletravlt som teaterleder, deltager hun også selv i forestillingen ’Den store nisseprøve’ på Børnescenen i København. Derudover byder hendes teater på ’Nissedrys’, ’Nissedrys og Trolderier’, ’Sikke mange klokken slår’, ’Kaptajn Bimses Jul’, ’Nisser på Afveje’, og ’Højt fra træets hip hop top’ – de to sidste er nye nisserier i det overvældende repertoire.

(Læs artiklen ’Juleforestillingernes ukronede overnisse’).

Fra julehygge til Frankenstein

Ishøj Teater lagde ud allerede 8. november med ‘Julen der blev væk’, som de altså har fundet alligevel – nemlig fra opsætningen sidste år. Og de kan så samtidig fejre, at de fra næste år er egnsteater igen

Taastrup Teater er også juleklar med forestillingen ’Petruskas julehjerte’ med start 16. november, men her er mindre at fejre, efter at byrådet 23. oktober besluttede at opsige egnsteaterkontrakten og lade teatret overgå til gæstespil og dramaskoleaktiviteter m.v.

Således er der også (jule)knas at finde i teaterlivet.

Men ellers går det slag i slag med igangsættelse af juleforestillinger for alle aldre. De store teatre er opmærksom på julens fristelser og muligheder for gode publikumstal, de små stationære børneteatre har traditionelt altid juleforestillinger på programmet, mens flere egnsteatre og ikke mindst de fleste turnerende børneteatre vælger at holde jul ved ikke at spille jul...

Egnsteatrene Masken (Nykøbing F.), Limfjordsteatret (Nykøbing M.) og Vestvolden (Hvidovre) vælger dog mellemtangenten med henholdsvis en julekabaret, et juleshow og en julevariete – og nok mest for de voksne - mens egnsteatret i Viborg, Carte Blanche atter byder på installationen 'Englestuen', hvor børnene selv kan gå på opdagelse.

På kanten mellem forestilling, kabaret og show – og trods titlen ganske uden jul -  er også London Toast Theatres tilbagevendende Crazy Christmas Cabaret, der i år har fået forestillingstitlen ’Hitchcock-up’ og også appellerer til gymnasieelever og andre med hang til munter engelsk-undervisning. Og da julen – eller i hvert fald spilleperioden i Glassalen i Tivoli - hos London Toast Theatre-folket varer helt til midt i januar, er mulighederne gode...

Landsdelsscenerne i Odense og Aalborg har både store familiejuleforestillinger og små voksenjuleproduktioner, mens Aarhus Teater har valgt hyggen fra til fordel for ’Frankenstein’ i hele julemåneden...

Randers EgnsTeater lokker i øvrigt også med to juleforestillinger, men holder sig til en genopsætning for de mindre og en helt ny til de helt små.

Dronningeballet i Tivoli

I Tivoli har man opgraderet det lille Pantomimeteater til det store juletilbud ved at opføre den klassiske juleballet ‘Nøddeknækkeren’ i Koncertsalen. Dronning Margrethe har skabt kostumer og scenografi, mens balletchef Peter Bo Bendixen står for koreografien til forestillingen, hvori medvirker dansere fra Pantomimeteatret og dansere engageret fra den internationale balletscene. 

Der er også børn med på scenen, og der er tænkt på børn blandt tilskuerne også. Det sker ved familievenlige spilletidspunkter og en rabat til børn under otte år, ligesom man har udnævnt lørdage kl. 14.00  til ’børnematiné’, hvor ‘publikum må forvente, at der er lidt mere uro på rækkerne end ellers’, som det hedder i en pressemeddelelse.

Også Det Kgl. Teater har både børn og jul på scenen – i hvert fald i udvalgte scener – når man genopsætter ’Fanny og Alexander’ som familieforestilling.

Børn – endda rigtige nissebørn – er der også i Folketeatrets genopsætning af ’Jul i Gammelby’, og i hovedstadens små stationære børneteatre er genopsætningerne også klar på AnemoneTeatret (’Når du ser et stjerneskud’), Zangenbergs Teater (’En nisse på spil) og Det Lille Teater (’Mester flytter ind’) – sidstnævnte kan dog ikke byde på julestemning, men til gengæld en Reumertpris for Årets Bedste Børneteaterforestilling i 2001...

Endelig skal det lige noteres, at Eventyrteatret som vanlig indtager Glassalen i Tivoli med lutter – og masser – af børn og unge i musicaludgave af Charles Dickens’ ’Et juleeventyr’. Som det blev sagt til børneteateravisen.dk i forbindelse med teatrets nylige opsætning af ’Valhalla’ sammesteds: Vi er for professionelle til at være med i amatørteatrenes kreds, men kan heller ikke søge om fx. refusionsgodkendelse, fordi der kun medvirker børn og unge...

Fortællingernes tid

På Riddersalen på Frederiksberg er ’De Underjordiske’ klar til sin 18. sæson, og lige uden for hovedstaden satser de også på genbrug og succes, idet Frilandsmuseet tager endnu en tørn med Line Knutzons ’Juleferie i Nøddebo Præstegård’, der sidste år også havde en identisk ’filial’-forestilling i Den Gamle By i Aarhus.

Aarhusianerne har dog mulighed for genopsætninger andetsteds, idet Den Jyske Opera synger julen ind med ’Jul på Slottet’ - baseret på DR’s populære julekalender fra 1986 og nu kan ses og høres for sjette år i træk i Musikhuset Aarhus.

Der er også genbrug af den gode slags, idet Teater Refleksion genopfører en dukketeaterversion af historien om Frans af Assisi i ’Broder Sol, Søster Måne’ 9.-16. december på Teater Refleksion eget dukketeatersted i Frederiksgade 72b. 

Også Svalegangens Dukketeater tager en genbrugstur med papirteaterudgaven af 'Nøddebo Præstegaard'.

For aarhusianerne er der også nye tilbud i ’Et vintereventyr’ i Musikhuset - en samproduktion mellem Filuren og Hr. Teater, der lanceres som ’en acapella klovnemusical om at smelte en dyne af sne’...

Men julen er også fortællingernes tid, og andetsteds i Århus, nemlig på Gruppe 38 kan man gense ’En sand røverhistorie’, hvor en friversion af Selma Lagerlöfs ’Legenden om juleroserne' eksekveres med publikum i hængekøjer...

Grønnegade Teater i Næstved har også været på togt i Selma Lagerlöfs verden og diverterer i julemåneden sit publikum med ’Nils Holgersens forunderlige rejse’, der er nok så poetisk og stemningsfyldt som den allerbedste jul...

Det er – ja, da – en genopsætning, om end her omplantet fra tiderne i en teaterbus til teatersalen og en helt ny scenografi.

Nye løjer i Holbæk

Og noget helt nyt både i scenografi og spil og alting er der i vente på Holbæk Teater, hvor folkene bag den store succes med ’Cykelmyggen Egon’ er kommet i julehumør og har kreeret ’Julemanden og Den Farlige Forbryder’.

Det sker bl.a. med en række streetdansere, nykomponeret musik med tekster af Jesper Mechlenburg og Clemens og en digital scenografi af kunstnergruppen Din Mor, mens Steen Koerner står for instruktionen.

Sådan har man næppe set juleeventyr før. Heller ikke i Holbæk...

Også hos naboen Fair Play går de utraditionelle juleveje ved i år at arrangere ’Den store julemiddag’ mandag til lørdag kl. 11 fra 6-19. december.

Der er tale om muntert serveringsteater med indlagt  musikalsk underholdning og risengrød til børnene som afslutning og målrettet de 3-7-årige og deres voksne.

Lidt længere nede i det sjællandske spiller Holbergteatret julen ind med ’Julen i hulen’ i Sorø (og en afstikker til Haslev). Niels Vandrefalk 'nøjes' her med at være forfatter, instruktør og scenograf til forestillingen, der foregår i Bethlehem og udover den kristne jul også tager fat på andre religioners (jøder og muslimer) måder at feste på.

Julen bliver anmeldt

Som det fremgår, er der næsten ingen ende på genopsætninger af juleforestillinger. Det betyder også, at børneteateravisen.dk’s anmeldere har været forbi en lang række af disse forestillinger i de foregående, så portalen kan tilbyde professionelle kritikervurderinger forlods – eller som efterlæsning.

En halv snes af de nye juleforestillinger vil blive udsat for anmelderkorpset den næste måneds tid, så følg med på portalen...

De anmeldte og kommende anmeldte forestillinger er markeret på vedstående faktaboks over den lange række juleforestillinger på stationære teatre, som børneteateravisen.dk har fundet frem til i skrivende stund. Der kan være flere, der er undsluppet julesøgningen, og de vil så blive tilføjet faktaboksen, når informationerne når redaktionen. Så følg stadig med på portalen...

De mange juleforestillinger fra turnerende børneteatre, der spiller i teaterforeninger, på skoler, institutioner, børnehaver, butikstorve m.v. må man kigge efter via søgemaskiner som scenen.dk eller kultunaut.dk (tryk på logo øv.th. her på portalen) eller (lokal)medier m.v. Så følg med der...

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - Gensyn med julen!
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
123456789101112131415161718

16-09-2019
 

05-09-2019
 

29-08-2019
 

27-08-2019
 

20-08-2019
 

01-07-2019
 

21-06-2019
 

17-06-2019
 

03-06-2019
 

01-06-2019
 

29-05-2019
 

27-05-2019
 

23-05-2019
 

20-05-2019
 

10-05-2019
 

01-05-2019
 

24-04-2019
 

21-04-2019
 

10-04-2019
 

29-03-2019
 

25-03-2019
 

22-03-2019
 

21-03-2019
 

18-03-2019
 

11-03-2019
 

04-03-2019
 

22-02-2019
 

18-02-2019
 

11-02-2019
 

01-02-2019
 

15-01-2019
 

01-01-2019
 

19-12-2018
 

06-12-2018
 

30-11-2018
 

25-11-2018
 

21-11-2018
 

17-11-2018
 

13-11-2018
 

09-11-2018
 

Flere anmeldelser