DEBAT
11-06-2023
26-05-2023
08-02-2023
23-11-2022
18-09-2022

Asterions Hus: Danmarkshistorien

Birger Bovin, Ernesto Piga Carbone, Birger Bovin og Tilde Knudsen gestalter blodige højdepunkter i danmarkshistorien. Foto: Asterions Hus

Gennemkoreograferet opremsning

15-04-2010
Hæsblæsende, men noget perspektivforladt bud på Danmarkshistorien: Lutter krig og død.
FAKTA
Asterions Hus: Danmarkshistorien - Tekst og instruktion: Peter Kirk. Musik: Klaus Risager. Scenografi: Asterions Hus. Medvirkende: Tilde Knudsen, Birger Bovin, Ernesto Piga Carbone. Aldersgruppe: fra 10 år og opefter. Varighed: 65 minutter. Set marts 2010. Turnerer efteråret 2010, samt spiller stationært på Asterions Hus på Refshaleøen i København i oktober. Kan ses på Festival 2010 i Esbjerg. www.asterionshus.dk

En gave, en dannelsesrejse – intet mindre end hele Danmarkshistorien! Ja, det er stort, hvad de tre spillere lover os, inden forestillingen går i gang. Og de kan da heller ikke holde deres løfte. Slet ikke. Med mindre man da accepterer, at Danmarkshistorien udelukkende består af krig og kongemord, mens den såkaldt almindelige danskers hverdag synes komplet glemt.

Lige som man kan undre sig over, at et teaterstykke vælger at udelade den danske komedies fader, Ludvig Holberg. Her var ellers, både i komedierne og i hans mange andre tekster, noget, der kunne perspektivere såvel den samfundsmæssige som den menneskelige udvikling i Danmark. Tag blot hans overraskende moderne kvindesyn.

Hvad vi får, bliver fortalt i et hæsblæsende tempo, som ikke kan undre, når alt skal klares på blot en times tid. Men også komplet uden sammenhæng, forklaring eller perspektiv. Ganske sjovt og fuld af energi, bevares, fordi de tre spillere er gode til at bruge deres kroppe og akrobatiske talenter, men ofte en energi, der ikke skal nogen steder hen og som ikke uddyber det talte ord.

Fornemmelsen af frygten for at komme til at kede publikum virker i lange perioder ganske stærk.

Svært for de historieløse

Vi begynder med Danmark i urtiden – ravneskrig og historien om Kraka – og galopperer hastigt af sted over Regnar Lodbrog, Gorm den Gamle, indførelsen af kristendom med Poppo og jernbyrd, og derpå over stok og sten til Valdemarerne, dronning Margrethe den I og så videre. Og så videre.

Som voksen med hovedoverskrifterne i Danmarkshistorien nogenlunde present er der bestemt pudsigheder at hente, men samtidig spørger jeg da mig selv, om nutidens angiveligt historieløse ungdom i en folkeskole, der i mange år er blevet anklaget for at svigte både navne og årstal, overhovedet kan følge med og fange ret mange af de indforståede og forudsætningskrævende pointer.

Måske må de nøjes med fornøjelsen, når de tre spillere, Tilde Knudsen, Birger Bovin og Ernesto Piga Carbone, ’falder ud’ af rollerne i en munter blanding af Monty Python og ’Svend, Knud og Valdemar’, eller når de slås og dør. Hvilket tilsyneladende er det eneste, Danmark og danskerne har foretaget sig de sidste tusind år.
Tag blot sekvensen med Dannebrog, der faldt ned fra himlen under krigen i Estland i 1219. Kalder det ikke på en perspektivering, hvis den historie skal blive andet og mere end en anekdote?

Lysbilleder i strakt galop

Det er som at se levende lysbilleder i strakt galop, mens ord som renæssancen, Tycho Brahe og Tordenskjold fyger forbi. Hvem og hvad, hvorfor lige nævne dem, hvad betød heksebrændingerne, hvem var det for resten at Lord Nelson var og grevinde Danner.

Og så, midt i alle opremsningerne, får historien om Struense pludselig rigtig god plads. Ikke urimeligt, for hans reformtanker var væsentlige, men hvorfor servere hans historie som en sær, dukkeagtig dans, som de færreste formentlig begriber ret meget af. Er det fordi den ene af de medvirkende kommer fra danse-miljøet? Er det fordi komponisten Klaus Risager har skrevet et stykke inciterende drømmespils-jazzet musik, som det ville være synd ikke at bruge?

Som man kan forstå, er det en forestilling, der rejser mange spørgsmål, men desværre mere til sig selv end til sit emne.

Mod slutningen af forestillingen, som var spilletiden ved at løbe ud, spurter vi hen over begge verdenskrige for at nå frem til det totale stilbrud – de tre spilleres egne personlige erfaringer og oplevelser. Og her bliver det omsider interessant. Her kommer der endelig lidt kød og blod på. Måske var det i virkeligheden her, man skulle have begyndt.

Af: Henrik Lyding
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Danmarkshistorien
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

13-03-2022

11-03-2022

09-03-2022

27-02-2022

25-02-2022

23-02-2022

21-02-2022

18-02-2022

17-02-2022

16-02-2022

14-02-2022

07-02-2022

01-02-2022

31-01-2022

30-01-2022

24-01-2022

22-01-2022

18-12-2021

06-12-2021

02-12-2021

26-11-2021

23-11-2021

22-11-2021

18-11-2021

17-11-2021

12-11-2021

11-11-2021

09-11-2021

08-11-2021

03-11-2021

27-10-2021

25-10-2021

23-10-2021

20-10-2021

15-10-2021

13-10-2021

11-10-2021

09-10-2021

07-10-2021

05-10-2021

Flere anmeldelser