DEBAT
20-03-2019
26-02-2019
22-02-2019
09-12-2018
04-12-2018
02-12-2018
19-11-2018
18-11-2018

Asterions Hus: Danmarkshistorien

Birger Bovin, Ernesto Piga Carbone, Birger Bovin og Tilde Knudsen gestalter blodige højdepunkter i danmarkshistorien. Foto: Asterions Hus

Gennemkoreograferet opremsning

15-04-2010
Hæsblæsende, men noget perspektivforladt bud på Danmarkshistorien: Lutter krig og død.
FAKTA
Asterions Hus: Danmarkshistorien - Tekst og instruktion: Peter Kirk. Musik: Klaus Risager. Scenografi: Asterions Hus. Medvirkende: Tilde Knudsen, Birger Bovin, Ernesto Piga Carbone. Aldersgruppe: fra 10 år og opefter. Varighed: 65 minutter. Set marts 2010. Turnerer efteråret 2010, samt spiller stationært på Asterions Hus på Refshaleøen i København i oktober. Kan ses på Festival 2010 i Esbjerg. www.asterionshus.dk

En gave, en dannelsesrejse – intet mindre end hele Danmarkshistorien! Ja, det er stort, hvad de tre spillere lover os, inden forestillingen går i gang. Og de kan da heller ikke holde deres løfte. Slet ikke. Med mindre man da accepterer, at Danmarkshistorien udelukkende består af krig og kongemord, mens den såkaldt almindelige danskers hverdag synes komplet glemt.

Lige som man kan undre sig over, at et teaterstykke vælger at udelade den danske komedies fader, Ludvig Holberg. Her var ellers, både i komedierne og i hans mange andre tekster, noget, der kunne perspektivere såvel den samfundsmæssige som den menneskelige udvikling i Danmark. Tag blot hans overraskende moderne kvindesyn.

Hvad vi får, bliver fortalt i et hæsblæsende tempo, som ikke kan undre, når alt skal klares på blot en times tid. Men også komplet uden sammenhæng, forklaring eller perspektiv. Ganske sjovt og fuld af energi, bevares, fordi de tre spillere er gode til at bruge deres kroppe og akrobatiske talenter, men ofte en energi, der ikke skal nogen steder hen og som ikke uddyber det talte ord.

Fornemmelsen af frygten for at komme til at kede publikum virker i lange perioder ganske stærk.

Svært for de historieløse

Vi begynder med Danmark i urtiden – ravneskrig og historien om Kraka – og galopperer hastigt af sted over Regnar Lodbrog, Gorm den Gamle, indførelsen af kristendom med Poppo og jernbyrd, og derpå over stok og sten til Valdemarerne, dronning Margrethe den I og så videre. Og så videre.

Som voksen med hovedoverskrifterne i Danmarkshistorien nogenlunde present er der bestemt pudsigheder at hente, men samtidig spørger jeg da mig selv, om nutidens angiveligt historieløse ungdom i en folkeskole, der i mange år er blevet anklaget for at svigte både navne og årstal, overhovedet kan følge med og fange ret mange af de indforståede og forudsætningskrævende pointer.

Måske må de nøjes med fornøjelsen, når de tre spillere, Tilde Knudsen, Birger Bovin og Ernesto Piga Carbone, ’falder ud’ af rollerne i en munter blanding af Monty Python og ’Svend, Knud og Valdemar’, eller når de slås og dør. Hvilket tilsyneladende er det eneste, Danmark og danskerne har foretaget sig de sidste tusind år.
Tag blot sekvensen med Dannebrog, der faldt ned fra himlen under krigen i Estland i 1219. Kalder det ikke på en perspektivering, hvis den historie skal blive andet og mere end en anekdote?

Lysbilleder i strakt galop

Det er som at se levende lysbilleder i strakt galop, mens ord som renæssancen, Tycho Brahe og Tordenskjold fyger forbi. Hvem og hvad, hvorfor lige nævne dem, hvad betød heksebrændingerne, hvem var det for resten at Lord Nelson var og grevinde Danner.

Og så, midt i alle opremsningerne, får historien om Struense pludselig rigtig god plads. Ikke urimeligt, for hans reformtanker var væsentlige, men hvorfor servere hans historie som en sær, dukkeagtig dans, som de færreste formentlig begriber ret meget af. Er det fordi den ene af de medvirkende kommer fra danse-miljøet? Er det fordi komponisten Klaus Risager har skrevet et stykke inciterende drømmespils-jazzet musik, som det ville være synd ikke at bruge?

Som man kan forstå, er det en forestilling, der rejser mange spørgsmål, men desværre mere til sig selv end til sit emne.

Mod slutningen af forestillingen, som var spilletiden ved at løbe ud, spurter vi hen over begge verdenskrige for at nå frem til det totale stilbrud – de tre spilleres egne personlige erfaringer og oplevelser. Og her bliver det omsider interessant. Her kommer der endelig lidt kød og blod på. Måske var det i virkeligheden her, man skulle have begyndt.

Af: Henrik Lyding
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Danmarkshistorien
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

24-03-2019

22-03-2019

20-03-2019

17-03-2019

15-03-2019

10-03-2019

09-03-2019

07-03-2019

05-03-2019

02-03-2019

26-02-2019

19-02-2019

15-02-2019

11-02-2019

10-02-2019

09-02-2019

08-02-2019

04-02-2019

31-01-2019

28-01-2019

25-01-2019

23-01-2019

21-01-2019

12-01-2019

07-01-2019

14-12-2018

12-12-2018

10-12-2018

08-12-2018

29-11-2018

26-11-2018

24-11-2018

22-11-2018

20-11-2018

19-11-2018

12-11-2018

07-11-2018

05-11-2018

03-11-2018

29-10-2018

Flere anmeldelser