27. januar 2019

Gastronomisk familieteater

Odense har fået et nyt og anderledes tværkunstnerisk formidlingsprojekt, kaldet Teater Tværsnit, der 'åbner for nye æstetiske og sansebaserede oplevelser gennem tværkunstneriske og dybdegående teatereksperimenter', som det hedder i en pressemeddelelse forud for første udspil, familieforestillingen 'SPIS! Eventyrligt', der har premiere på Den Fynske Opera 14. februar 2019 og spiller frem til 24. februar. 

Her kan publikum i næsten alle aldre gå på opdagelse med fantasien som vigtigste redskab. Inspirationen er hentet i H.C. Andersens eventyrlige univers, og ved hjælp af elementer af bl.a. nykomponeret musik, opera, dans og skuespil – og altså gastronomi – får man mulighed for at finde ud af, hvordan et eventyr knaser, dufter, smager, føles og lyder.

Publikum kan nemlig som en del af forestillingen se frem til at få serveret små snacks, der gennem nye smagssammensætninger, former og strukturer udfordrer forestillingen om, hvordan ting skal smage, dufte og se ud.

Det er også tanken, at gastronomien får en fremtrædende plads i Teater Tværsnits kommende produktioner:

'Smagssansen er en lige så vigtigt del af oplevelsesapparatet som andre sanser, så selvfølgelig skal vi også bruge den som formidlingsværktøj af alle de vigtige historier, der ligger og venter på at blive fortalt', lyder det Tine Gudrun Petersen, direktør for SPIS! Odense Food Festival, der står bag projektet i et samarbejde med instruktør Jesper Dupont, Jeppe Sand fra Det Skrå Teater, Den Fynske Opera, Den Kongelige Balletskole Odense samt kokkene Mads Friis Nielsen fra mmoks og Kim Gubi Lundvaldt fra Resumé. 

Med i samarbejdet om 'SPIS! Eventyrligt' er også skuespiller Malte Frid-Nielsen og operasangerinde Charlotte Haugaard, mens musikken til 'SPIS! Eventyrligt' er komponeret af Rasmus Zwicki.

Den sanselige forestilling er for hele familien – anbefalet minimumsalder er dog otte år – og spiller altså på Den Fynske Opera, Filosofgangen 19, fra 14.-24. februar 2019 – og der kan bestilles billetter på www.denfynskeopera.dk– hvor man kan se mere om spilletider og forestillingen.

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne

KLAP(pet) og klart
Forestillingsprogrammet til den offentlige weekenddel af KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg, der afvikles fra 14.-21. april, ligger nu klar på festivalens hjemmeside
KLAP(pet) og klart
Forestillingsprogrammet til den offentlige weekenddel af KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg, der afvikles fra 14.-21. april, ligger nu klar på festivalens hjemmeside