DEBAT
27-10-2016
24-10-2016
15-10-2016
12-10-2016
22-09-2016
01-09-2016
30-08-2016
22-08-2016

Teater 83: Duft

Erik Møller Pedersen er på plads i dukkedoktorværkstedet. Foto: Teater 83

Gammeldags hygge

31-05-2009
I en teaterbus spiller Teater 83 fortælle-teater af den mest traditionelle slags.
FAKTA
Teater 83: Duft -

Tekst: Erik Møller Pedersen. Iscenesættelse:Hans Nørregaard. Scenografi og dukker: Gertrud Exner. Medvirkende: Erik Møller Pedersen. Aldersgruppe: 1,5-4 år. Set på festivalen i Ballerup april 2009. Turneforestilling - spiller kun i teaterbus. www.teater83.dk

Der er mere fest og farverig fantasi uden på end inden i Teater 83’s skønne teaterbus. Bussen med de røde plyssæder i ministørrelse ligner til forveksling Det Lille Turnéteaters gamle, og måske kan lidt af originaliteten og kvaliteten i Turnéteatrets - nu Grønnegade Teaters - forestillinger ligefrem smitte lidt af på teaterbussens kommende repertoire. For selv om 'Duft' er en sød og meget overskuelig forestilling for de alleryngste, så er der altså ikke meget fut og fremdrift i snakkehistorien om Møller og hundehvalpen Bertram. Det er fortælle-teater af allermest traditionelle slags.

Erik Møller Pedersens figur hørmer af tryg bedstefar-hygge og nærhed. Det sidste giver næsten sig selv i bussen, men det bliver godt udnyttet i kontakten med publikum. Til gengæld har indholdet i den tynde fortælling en temmelig hengemt aroma.

Muligvis går en dukkedoktor aldrig af mode. Men kan man gå ud fra, at små børn uden videre er på omgangshøjde med et miljø og en omgangstone fra deres oldeforældres tid? Her havde det været fint med et par forklarende ord om den tidslomme, forestillingen udspiller sig. Eller måske endnu bedre - en opdatering til nutids-Danmark.

Kaffe og frikadeller

Så er der mere liv og mulighed for genkendelse i de store former og klare farver i Møllers værksted. Lilleputscenens bagvæg har stor lighed med et af de solide puslespil af træ, der ligger i lag i de fleste børns legekasser. I væggen er der en skæg karussel, der fungerer som en slags værksted. Det er her Møller med jævne mellemrum henter ting, der er indleveret for at blive repareret. En dukke skal have sat benet på, og en bamse trænger til nye øjne.

Det går stille og roligt derudad. Desværre uden antydnding af den dramatik, som er teatrets særkende. Men tilskuerne får da næsten lært, hvordan man brygger kaffe og steger frikadeller. De oplever også at begge dele dufter fristende dejligt. Det synes hundehvalpen Bertram også. Han er godt nok bare en hånddukke, men en forrygende nuttet én af slagsen, og så er han god til at spise frikadeller. - Uheldigvis flere, end maven kan kapere.

Bertram får mavekneb og begynder at sprede dufte , der er knapt så delikate. Møller siger puha og prøver at vifte stanken væk. Men det er kun noget, han lader som om, for der lugter overhovet ikke. Sikke noget snyd! Når nu forestillingen handler om duft, havde en enkelt lille stinkende hundeprut da været på sin plads!

Til sidst må Møller under stor hurlumhej og hastværk skynde sig ud på en luftetur med den stærkt trængende hundehvalp. Men snart er de tilbage igen, lover han, og ganske rigtigt. Således lettet falder hundehvalpen til ro, og Møller fortsætter for en kort stund med sine småsnakkende gøremål.

Af: Randi K. Pedersen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Duft
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

01-12-2016

29-11-2016

28-11-2016

25-11-2016

24-11-2016

22-11-2016

21-11-2016

19-11-2016

14-11-2016

10-11-2016

09-11-2016

07-11-2016

03-11-2016

01-11-2016

28-10-2016

27-10-2016

25-10-2016

14-10-2016

09-10-2016

06-10-2016

03-10-2016

30-09-2016

28-09-2016

26-09-2016

22-09-2016

19-09-2016

15-09-2016

13-09-2016

11-09-2016

06-09-2016

05-09-2016

02-09-2016

31-08-2016

29-08-2016

24-08-2016

22-08-2016

18-08-2016

16-08-2016

15-08-2016

11-08-2016

Flere anmeldelser