Af: Kirsten Dahl

26. august 2015

Gadeteaterfuser

Jens Kløft er en erfaren og kompetent komiker. Men der er hverken spænding eller sjov på spil i hans diamantefterforskningsfarce.

Hvad?! Man tror det er løgn, at det er Rhea Leman, der har iscenesat både 'Hånden” af Teatret Brændende Kærlighed og 'Goebbels' time', som for nogle sæsoner siden spillede i Folketeatrets regi.

Hvor Hitlerjugend-ungdomsforestillingen var fremragende i sit arrangement, er detektivhistorien grundlæggende set slap og uinteressant. Særdeles skuffende i lyset af hvad Teatret Brændende Kærlighed tidligere har præsteret.

Nu vil det være helt unfair at holde Leman eneansvarlig for den fiasko, som 'Hånden' er. For hvad skulle hun egentligt stille op med så tynd en fortælling?

'Hånden' skuffer. Skuffer, fordi Jens Kløft er en dreven komiker. En erfaren mand udi den kunst at holde publikums opmærksomhed fangen omkring et farcespil, som pisker derudad med vanvittige påhits og figurer, som på mærkværdigste måder kan finde på hvad som helst – oftest i protest mod autoriteter og overmagter.

Men her – hvor Kløft i øvrigt er alene på scenen – kuldsejler han i sit figurarbejde. Og det er – som sagt – i høj grad historien, det er galt med.

Slatten fortælling

Historien er i al sin enkelhed den, at privatdetektiv Dick bliver sat til at løse en tyverigåde, som viser sig at vende den kriminalistiske pil mod ham selv. En kostbar diamant er blevet stjålet og hvor befinder den sig? Måske nok overraskende – men ikke i fremførelsen synderligt morsomt – i lommen på Dick selv.

Med de rette folk ved roret kan man skabe underholdende komik ud af nærmest ingenting. Men så skal fortællingen også være bygget op af fængende enkeltdele og sprudlende energi på alle niveauer – både i det tyste og i det turbodrevne.

Jens Kløft har i Dick en figur. En detektiv klædt i en cottoncoat som er fem numre for stor. Hertil en bowlerhat, en opklaringsnysgerrig gangart, en håndholdt lup, en pegefinger, som gerne udpeger potentielle ingredienser i opklaringsarbejdet, en kaffekop, hvor kaffen bliver siddende, når den vendes på hovedet – og et lille bureau bestående af hans kuffert, hvorfra der både kan strømme fax og fremkaldte filmnegativer, og hvorpå der står et lille vendbart skilt som angiver om kontoret har åbent, lukket eller kaffepause.

Men de kunster, Kløft tryller frem med disse remedier, er ikke nok til at holde publikum fangen. Og den assistent blandt publikum, som han får op på gadeteaterscenen, er da heller ikke helt med på legen, fx at holde to toiletruller foran øjnene som spejdende optik.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
En NEJ-kasse, et sæt englevinger og et modigt hjerte
Teater Hund & Co. & Kunstkollektivet FAMILIEN:
'Hvor går grænsen... hen?'
Teater Hund & Co. har sammen med Kunstkollektivet FAMILIEN skabt en sjov forestilling om at sætte grænser – og om at turde sige NEJ. I en uforudsigelig og børnemunter tekst af Rosa Sand.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste måltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'Når sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde på en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.