DEBAT
24-10-2019
10-10-2019
07-10-2019
06-10-2019
05-10-2019
04-10-2019
28-09-2019
26-09-2019

DaDunk: Klods Hans

Der laves lyd på hvadsomhelst, når DaDunk'erne opfører 'Klods Hans'. Foto: DaDunk

Gåpåmodsfyldt Rytme-Hans

27-05-2010
Med kostesmæld, buldren på tønder og en rappende prinsesse sætter Stomp performancegruppen DaDunk spørgsmålstegn ved, hvor let en eventyrtolkning der skal til, for at et show kan falde indenfor kategorien teater.
FAKTA
DaDunk: Klods Hans - Manuskript: Søren Raffnsøe og Jeppe Bai. Musik og performance: DaDunk. Lyddesign: Jeppe Corth. Medvirkende: Mads Mazanti, Jakob Meyland, Marianne Lewandowski, Jesper O. Jakobsen, Sofia Ghoula, Kristian Skov, Jakob Danielsen, Søren Raffnsøe, Jeppe Bai og Troels Vestergaard. Aldersgruppe: 6-99 år. Set på Festival 2010 i april i Esbjerg. Turneforestilling. www.dadunk.dk

Scenekunst er i dag rigtigt mange ting. Forestillingerne på årets børnefestival viste med stor tydelighed, at der er sket ganske mange skred og åbninger i forhold til en snæver definition af teater som ensbetydende med en tekst sat i scene af en instruktør og med nogle skuespillere på en ophøjet scene i en scenografi, som publikum kukkasse-agtigt sidder i mørket og kikker frem på.

Nuvel det er jo langt fra nyt at genrer mikses og muterer i optrædende scenekunst. Og det er efterhånden mange år siden, at dansk børneteater i slutningen af 1960'erne rykkede teatret ned fra piedestalen og trak det ud i gymnastiksalene. For at det her skulle møde børnene i øjenhøjde med vedkommende og relevante historier.

Spørgsmålet er hvor DaDunks tolkning af H.C. Andersens eventyr om Klods Hans hører hjemme i det spektrum. Er forestillingen ren rytme og Stompfyldt spas, eller er der også substantielle eftertankebefordrende kalorier i showet? Hvor trækkes grænsen? Hvor meget ren underholdning tillades? Hvor meget 'mening' kræves?

Klappesession

’Klods Hans’ er et orgie af lyd. Af klap, klask, slag, fej og andre rytmiske lyde på 'alt'. Som det ligger til definitionen af stomp spiller DaDunk på alt andet end almindelige musikinstrumenter. Her begås perkussion på store blå plastiktønder, fejekoste, egne kinder, stegepander m.v.

En soloperkussionist lægger ud og får publikum med på en klappe-rytme-session inden det cowboybukseklædte hold med slagkraftige tøndeslag entrerer scenen.

Scenen er sat. Den moderne selvstændig prinsesse, der i blå retro-60'er-kjole, bestiger sin høje plastiktøndetrone i baggrunden, for med sit resolutte ’dur ikke!’ at markere at hun ikke har til sinds at vælge hvem som helst. Rappe kan hun også.

Og så forsøger de tre brødre sig ellers. De to ældste, som på hver deres måde er selvsikre og smarte, bliver afvist trods ihærdig stomp på både lineal, kladdehæfter m.v. Klods Hans derimod falder hun for, som han frejdigt kommer anstigende med en plastikand som bliver stegt med strøm fra en medbragt vindmølle. Efter galop på heste som er tønder med kosteskafthals, slag på stegepander m.m. er det tid til en sambatunet brudevals.

Lovlig letkøbt

Tolkningen af H.C.Andersen? Tja, DaDunks Klods Hans er en fyr der ser stort på prestige og manerer. En ligetil fyr der gør som det passer ham. En fyr, som spontant griber tilfældet og de ideer han får og frygtløst fører dem til torvs. En antihelt? Vel snarere en slags moderne skødesløs helt.

Man kan med rette sige at DaDunk er ude i en meget fri og letkøbt tolkning. Det er indpakningen – alt det udenom som trækker publikum med. Rytmerne. Den forførelse musik er mester i, og den energi og glæde det unge stomp'ende ensemble, som gør denne rytmiske del fuldt ud professionelt, lægger for dagen.

Spørgsmålet er så om det er den energi og den fantasi der ligger her man betoner, eller om det er manglen på dramaturgi og tolkning man trækker i front. Selv savnede jeg en mere uddybet og avanceret udfoldelse af Klods Hans-eventyret – når det nu var valgt som forlæg. DaDunks ’Klods Hans’ ligger m.a.o. på vippen mellem ren stomp og scenekunst.

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Klods Hans
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

13-11-2019

11-11-2019

05-11-2019

25-10-2019

11-10-2019

09-10-2019

07-10-2019

02-10-2019

27-09-2019

25-09-2019

24-09-2019

23-09-2019

21-09-2019

18-09-2019

17-09-2019

15-09-2019

13-09-2019

11-09-2019

01-09-2019

30-08-2019

26-08-2019

23-08-2019

21-08-2019

19-08-2019

15-08-2019

12-08-2019

11-08-2019

08-08-2019

14-07-2019

11-07-2019

08-07-2019

28-06-2019

26-06-2019

24-06-2019

22-06-2019

20-06-2019

18-06-2019

16-06-2019

14-06-2019

12-06-2019

Flere anmeldelser