DEBAT
07-06-2022
24-05-2022
21-03-2022
17-03-2022
10-03-2022

Parkteatret: Fru Strid

Når Karen Nielsen spiller strid, er hun også en lille smule charmerende, og det udfordrer dramaturgien. Foto: Ingrid Riis

’Fru Strid’ er mere Stridsk end strid

12-06-2021
De legende rim og remser a la Halfdan Rasmussen og Jakob Martin Strid bliver en forestilling i sig selv i Parkteatrets ’Fru Strid’.
FAKTA
Parkteatret: Fru Strid -

Efter børnebog af Mette Brahm Lauritsen. Medvirkende: Karen Nielsen og Henrik Andersen. Instruktør: Solveig Weinkouff. Scenograf: Filippa Berglund. Komponist: Henrik Andersen. Aldersgruppe: 4-10 år. Varighed: 45 minutter. Set den 10. juni 2021 på Parkteatret i Frederikssund, hvor den spiller til 13. juni 2021 og igen fra oktober 2021. Forestillingen gæster også Aprilfestival 2021(www.aprilfestival.dk) i Holbæk, hvor den spiller 19. og 22. juni. www.parkteatret.dk

Fru Strid er et brokkehoved, som kan få alle omkring sig til at opgive ævred. I butikken kører hun en finger hen over øverste hylde for at tjekke for støv. For købmanden oplæser hun det konkurrerende supermarkeds skarpe – og meget billigere – fødselsdagstilbud. Og fuglene i parken tilbyder hun kun et stykke knækbrød, som hun selv hapser lige for næbbet af dem.

’De skulle passe deres skole, skulle de,’ råber hun til børnene, der ustandseligt driller hende.

Forfatter og illustrator Mette Brahm Lauritsens børnebog ’Fru Strid’ fra 2001 handler om at smile til verden og få et smil igen. Den handler også om, hvordan kærlige følelser pludselig kan få alting til at blomstre.

Hun ender nemlig lidt uventet hos optikeren, som giver hende et sæt nye brilller og et anderledes blik på tilværelsen. Og pludselig er ungernes drillerier og bagerens dyre kyskager det rene barnemad for frejdige Fru Strid.

Ikke så strid

Og som sådan er historien også meget sød. Man ser for sig, hvordan en støvet og stramtandet madamme med tilknappet skjorte og knold i nakken stavrer rundt i byen og skælder ud, indtil hun møder manden, der kan se igennem hendes hårde ydre. Desværre er det ikke den Fru Strid, vi møder på Parkteatret.

For skuespiller Karen Nielsen formår ikke rigtigt at gøre vores hovedperson så strid, at vi oplever en udvikling fra begyndelse til slutning. Hun er tværtimod både munter, sød og charmerende – ja, faktisk temmelig elskelig.

Måske har man fokuseret på, at Fru Strid trods alt skal være sympatisk, og det er selvfølgelig også vigtigt, hvis vi skal interessere os for vores hovedpersons lykke. Men hvis den grimme ælling er lige så nuttet som alle de andre ællinger i andegården, så går historien ligesom tabt.

Rim og rytmer

Den uskarpe dramaturgi bliver dog en mindre bagatel i den i øvrigt hyggelige og musikalske forestilling. Manuskriptet, der er skabt ud fra Mette Brahm Lauritsens bog, indeholder en hob af rim og remser, der giver associationer til både Halfdan Rasmussen og Jakob Martin Strid. Og det bliver en hel forestilling i sig selv at høre, hvordan teksten leger med ordene.

Henrik Andersen bidrager til rimene med skønne kompositioner, der genremæssigt spænder fra guitarfortolkninger af drillemelodien ’Avra for Laura’ til human beatboxing og et mini-stompnummer.

Også Karen Nielsen er godt med musikalsk, når hendes replikker bliver et rytmisk beat sammen med Andersens guitar.

Parkteatret formår altså at skabe en både sjov og stemningsfuld forestilling, der trods dramaturgisk uklarhed i karaktererne fortæller os en historie om at turde åbne sit hjerte for de lyse sider af tilværelsen. 

Og dén historie forstår såvel pensionisterne som deres børnebørn i Parkteatret denne torsdag eftermiddag.

Af: Morten Hede
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Fru Strid
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

28-06-2022

12-06-2022

10-06-2022

08-06-2022

06-06-2022

04-06-2022

02-06-2022

31-05-2022

29-05-2022

27-05-2022

25-05-2022

23-05-2022

21-05-2022

19-05-2022

17-05-2022

15-05-2022

12-05-2022

09-05-2022

08-05-2022

06-05-2022

04-05-2022

02-05-2022

30-04-2022

28-04-2022

26-04-2022

25-04-2022

23-04-2022

21-04-2022

19-04-2022

17-04-2022

14-04-2022

12-04-2022

10-04-2022

08-04-2022

30-03-2022

28-03-2022

25-03-2022

22-03-2022

20-03-2022

18-03-2022

Flere anmeldelser