7. februar 2020

Frivillige søges til Aprilfestival

Forberedelserne til Aprilfestival 2020, der afvikles i Holbæk fra 19.-26. april, har været i fuld gang længe, for mange logistiske opgaver skal løses, inden over 500 teaterfolk invaderer festivalens værtskommune i form af over 100 teatre med over 150 forskellige forestiller og samlet op mod 700 opførelser. Alle med gratis adgang.

Til at hjælpe med festivalens mange praktiske opgaver har man brug for flere hundrede frivillige, der bl.a. skal være værter på den afsluttede weekends mange spillesteder, gå til hånde i festivalcafe, hjælpe med informationsopgaver osv.

De frivillige hjælpere får muligheden for at opleve denne verdens største festival indefra, se forestillinger og deltage i fester og events.

Traditionelt kommer mange fra foreningslivet i den lokale festivalkommune, men der er også mange fra andre steder i landet, der vælger at bruge nogle dage som frivillig ved festivalen, og alle kan melde sig.

Aprilfestival benytter planlægningssystemet iVolunteer til vagtplanen. Her opretter man sig med en profil i systemet og vælger de opgaver, man ønsker.

Se fremgangsmåden på festivalens hjemmeside: 

https://www.aprilfestival.dk/frivillige-hjaelpere-soeges.asp

Har man spørgsmål om opgaverne eller til iVolunteer, kan man kontakte Olga Kobbernagel på olkob@holb.dk eller tlf. 72 36 27 91.

Festivalen har desuden et FRIVILLIGNETVÆRK på Facebook, som gør det nemt for de frivillige at kommunikere og dele informationer og oplevelser.  

(Billedet: Projektkoordinator Katrine Ibsen og Elizabeth var i slutningen af januar på informationsrundtur med plakater og posters fra Aprilfestivalen. pr-foto)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne

KLAP(pet) og klart
Forestillingsprogrammet til den offentlige weekenddel af KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg, der afvikles fra 14.-21. april, ligger nu klar på festivalens hjemmeside
KLAP(pet) og klart
Forestillingsprogrammet til den offentlige weekenddel af KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg, der afvikles fra 14.-21. april, ligger nu klar på festivalens hjemmeside