12. juni 2019

Fremtidens stjerner på karrierevej

Blandt Statens Kunstfonds talentudviklingsprogrammer er 'Den unge kunstneriske elite', hvor man yder særlige tilskud til de absolut mest talentfulde unge kunstnere, som enten har afsluttet en kunstnerisk uddannelse eller ad anden vej har skabt sig et navn i kunstverdenen.

Kunstfondens udvalg forventer at udpege 15-20 tilskudsmodtagere i år – hvor den  samlede pulje til uddeling til karriereprogrammet udgør 6.000.000 kr.

De kan søge: 

Unge talentfulde kunstnere (enkeltpersoner eller kunstneriske grupperinger) inden for kunstområderne arkitektur, billedkunst, film, kunsthåndværk og design, litteratur, musik, scenekunst og krydsfelterne mellem disse.

Ansøger skal have minimum et års relevant erfaring og skal have udvist højt kunstnerisk niveau og såvel nationalt som internationalt potentiale ved fx:

ansættelse eller samarbejde med professionelle kunst- og kulturinstitutioner, festivaler, gallerier, ved officielle udgivelser og lignende i Danmark/udlandet m.v.

Ansøgningsfristen er 2. august kl. 23:59 – og man kan se mere om ’Den unge kunstneriske elite’, ansøgning m.v. på: https://www.kunst.dk/kunststoette/puljestamside/tilskud/karriereprogram-den-unge-kunstneriske-elite/

Ved uddelingen i 2018 blev 10 kunstnere og kunstnergrupper del af ’Den unge kunstneriske elite’. Blandt andre musikeren Lydmor, performancekunstneren Julian Juhlin og designkollektivet Buster’s World og performance-, video- og billedkunstner Louise Haugaard Jørgensen .

(Billedet: Performance-, video- og billedkunstner Louise Haugaard Jørgensen blev sidste år udvalgt til karriereprogrammet. Hun arbejder med kunstneriske og filosofiske undersøgelser af grænserne mellem menneske, objekt og verden. I sit karriereforløb fokuserer hun bl.a. på at udvikle sit netværk og opsøge internationale turné- og udstillingsmuligheder. Videostill: Frigge Fri) 

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne