
Frederikssund Børneteater fylder 30 år

Frederikssund Børne- og Ungdomsteater blev startet i 1991 og går altså nu ind i 30. sæson - og med samme formand, nemlig Grethe Olsen, der også er mangeårig formand for voksenteaterforeningen, Frederikssund Teater.
Den første indkøbte turneforestilling fra Jytte Abildstrøms Teater (nu Riddersalen) med 'Et pund brød og seks skilling' blev spillet i foreningslokalet Valhal. Både teater og det første, spændte publikum blev ved den lejlighed budt velkommen af borgmester Jørgen Christiansen, der også hilste på den trold, som var med i forestillingen.
Den 30 års fødselsdag skal naturligvis fejres, og det sker efter sæsonens første forestilling, 'Dengang du var lille', som passende nok også kommer fra Riddersalen - og det med to skuespillere (Ragnhild Kaasgaard og Erik Olsen), som siden 1991 har gæstet foreningen med forestillinger mange gange.
Så man er velkommen til at møde frem på Elværket mandag 20. september mellem kl. 12.30 og 15.00 - 'så giver vi lidt forfriskning og ser frem til en glad dag', som det lyder fra formand Grethe Olsen, der fortsat er 'vild med teater' - og altså også med at formidle det til andre.
Hun fik da også helt fortjent overrakt Arrangørprisen 2017 på Aprilfestival i Sønderborg (se note), ligesom hun selvfølgelig var med til at få Aprilfestival til Frederikssund i 2015, hvor Teateravisen ved den lejlighed lavede en lille portrætartikel.
Grethe Olsen har i øvrigt været lærer på folkeskoler, efterskoler og specialskoler m.v., men er nu pensioneret. Hun har siddet i byrådet for SF i Frederikssund gennem 25 år og bl.a. været formand for kulturudvalget - og hun modtog i september 2014 Frederikssund Kommunes kulturpris.
Nu om dage afvikler Frederikssund Børneteater primært forestillinger på Elværket i Frederikssund samt Rejsestalden i Jægerspris, Idræts- og kulturcentret i Slangerup og Skibby Fritidscenter.
Teaterforeningen for børne- og ungdomsteater modtager fast et tilskud på 215.000 kr. om året fra kommunen til formålet. Det rækker til cirka 20 forskellige forestillinger.
Corona-teaternedlukningen har som bekendt gjort formidling af såvel børne- som voksenteater umuligt i lange perioder (se artiklen 'Formidling med corona som modspiller'), men i Frederikssund lykkedes det dog alligevel nogle gange at afvikle rigtigt levende teater for børn (se note).
Se mere på www.Frederikssund-Borneteater.dk
(Billedet: Det startede i 1991 med borgmester og trold - og nu har Frederikssund Børneteater formidlet teater for børn og unge i 30 år. Foto: Foreningen)
(caj)
FLERE NOTER | ||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
Det Kulturelle Aktstykke

Ny brancheforening for nycirkus

Kandidater til Danske Dramatikeres Manuskriptpris

PASSAGE laver mini-festival 28.-29. maj 2023

2,7 mio. kr. til Manuskriptskolen for Børnefiktion

Ny Kiosk-forestilling fra Riddersalen

Hvem skal have Horsens Børneteaterpris 2023?

Syng Højt! Sammen!

Ragnarok i Ulvedalene

Horsens Teaterfestival har åbnet for formidlere

Kom og se giraffen!

Jakob Tekla Jørgensen ny direktør for Kolding Egnsteater

Danmarks største teaterskole

Marion Vick er ny leder på Syddjurs Egnsteater

Vil du skrive dramatik for børn og unge?

Priskandidaterne til Årets Reumert 2023

Words takker af

En anderledes festival

Alt er klart til festival

Rolf Heim er ny direktør for Vendsyssel Teater

Nathalie Mellbye ny kunstnerisk direktør for Sort/Hvid

Nils Kragh stopper på Teatret Masken

Håbets Pris 2023 til Västanå Musik og Teater

Nationalt projekt sætter teater på skoleskemaet

Operasus under åben himmel

Næstved lægger billet ind på Aprilfestival - i 2025 eller 2026

Aprilfestival byder på videotrailer-kavalkade

Bliv residence-vært for europæiske kunstnere

Have-Spektakel 13. maj i Vanløse

Kids Front and Center - Greenland is a Land of Artists

Waves Festival søger frivillige

Statistikkernes ubarmhjertige historie

Dynamo Circus Festival 14.-17. juni 2023

Open Call til Artist in Residence på Odsherred Teater

På jagt efter nye medlemmer til legatudvalgene

Open Call til kunstner-workshop

ILT Festival indtager Aarhus 14.-18. juni

Hvidovre Teaterfestival 6.-14. maj

Fart og frihed og fordomme

Så er Aprilfestival 2023 sikret!
