
Fra Teater til Kiosk

Lasse Bo Handberg, tidligere teaterchef for BaggårdTeatret i Svendborg, Mungo Park i Kolding og Mungo Park i Allerød, har skiftet karriere og er nu chefredaktør for det nye netmedie Kiosk.
Her er der konkret og direkte fokus på brugerinddragelse, ikke mindst af unge, idet brugere både kan kommentere på indlæg, komme med egne ideer og historier m.v.
Det skal ifølge Lasse Bo Handbergs udtalelser til Journalisten sikre brugerne en følelse af, at de selv er en del af mediet og ikke blot tilskuere.
'Jeg synes det er en vigtig opgave: At skabe et nyt medie til dem, der i stigende grad fravælger klassiske medier og derfor ikke deltager i den offentlige samtale. Jeg tror, vi kan lykkes, hvis vi giver mikrofonen videre til dem, der sjældent får/tager taletid', lyder det fra ham på Facebook, et af de sociale medier, der med sit massive indtog var inspiration til Kiosk.
Kiosk kalder i øvrigt deres journalister/skribenter for 'værter', og de skal helst have en stor følgerskare på de sociale medier og kunne omsætte indlæg fra brugerne til journalistik. Værterne får en grundløn samt bonusser afstemt efter hvor meget engagement, de skaber på artiklerne.
Kiosk har fået tre mio. kr. i etableringsstøtte fra innovationspuljen under Slots- og Kulturstyrelsen og blev lanceret 17. januar.
Man kan følge det nye netmedie på www.kiosk.social, hvor der ligger en række indlæg fra 'værter' - om corona, cancel culture, rap, rigsretsagen mod Inger Støjberg - og teaterinstruktør Liv Helm skriver om idolet Lars Noréns død.
Således er der her en faglig rød tråd til chefredaktørens omfangsrige fortid i teatret. Lasse Handberg (f. 1972) er uddannet cand.mag i dansk og filosofi og som dramatiker og var leder af BaggårdTeatret i Svendborg (2003-2012), der i 2007 opnåede at få den egnsteaterstatus, som teatret forgæves havde higet efter i årtier.
Han var i 2005 med til at stifte Teater Momentum i Odense. Fra 2012-17 stod han i spidsen for Mungo Park Kolding og fra 2017-19 for 'moderteatret' Mungo Park i Allerød. Siden blev han medstifter af og direktør for filmselskabet Ulla Film, men nu handler det altså om et nyt og anderledes netmedie.
(Billedet: Lasse Bo Handberg har forladt teaterverdenen til fordel for chefredaktørposten i det nye netmedie Kiosk. Profilfoto fra Handbergs FB-side)
(caj)
FLERE NOTER | ||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
Babel – or The Art of Listening

Asger Gomez på givtigt teaterbesøg i Jordan

Aprilfestival 2023 bliver en weekendfestival!

Nyt netværk for bæredygtig scenekunst

Amager Børneteaterfestival 13.-23. oktober

Dansefestival for småbørnsfamilier 15.-17. oktober

Aarhus Børneteaterfestival 29.9-2.10

Dialogmøde for teatre uden egen scene

TO THE MOON - på Møn 15.-16. oktober

MELLEMRUM indtager Thy

Eventyrteatret invaderer Glassalen i Tivoli

Ragnhild fik Wauw-prisen

Prisuddeling på Horsens Teaterfestival

Dansk dramatik til alle

Mennesket bag soldaten

OPGANG2 fejrer 50 års jubilæum

Dansk teaters 300 års jubilæum fejres med udstillinger

Millioner til kulturen fra WH Fonden

Hege Tokle stopper som leder af Syddjurs Egnsteater

Festival of Wonder åbner for programmet

Flemming Nordenhof er død

Professionelt papirdukketeater i Valby Kulturhus

Det Lille Turneteater topper atter i Odsherred

Acting for Climate lægger til kajs i København

Teater Apropos takker af

Dorthe Bébe fejrer 25 års jubilæum på Team Teatret

Madam Bach med festival og Kulturelt Videncenter for Børn

Afskedsreception for Henrik Køhler

Teatercentrum har fået ny hjemmeside

Nu åbnes der for billetter til Horsens Teaterfestival

Festival of Wonder 10.-13. november

Afskedsreception for Piet Bertelsen

Teater Grob skifter navn

UR-NAT 24.-28. august

Hvem skal have Horsens Børneteaterpris 2022?

Teater Vestvolden inviterer på rundvisning

Fejring af streetdans-miljøet

Dansedrømme på Nationalscenen

Copenhagen Opera Festival 19.-27. august
