DEBAT
08-04-2018
07-04-2018
06-04-2018
05-04-2018
21-03-2018

Betty Nansen Teater / Edison: Prometheus.nu

Dans og skuespil i mørtelmassen. 'Prometheus.nu' byder på visuelle oplevelser og abstrakt dramaturgi. Foto: Rumle Skafte

Fra stilstand til tilstand

29-10-2015
Trods en splitternøgen Andreas Jelbo mangler der i den grad kød på historien om Prometheus i Edisons ultramoderne udgave. I langt højere grad end teater er der her tale om installationskunst. Visuelt smuk og flot koreograferet stilstand, men dramaturgisk så abstrakt, at vi havner i det ulideligt prætentiøse og højstemte.
FAKTA
Betty Nansen Teater / Edison: Prometheus.nu -

Iscenesættelse og koncept: Awst & Walther. Oversættelse: Karen-Maria Bille. Musiker og komponist: Andreas Reihse fra det tyske elektroniske band Kreidler. Skuespillere: Joachim Fjelstrup og Andreas Jebro. Danser: Sigal Zouk. Kor: Frederiksberg Sogns Pigekor. Korindstudering: Lis Vorbeck. Alder: Fra 14 år. Varighed: 75 minutter. Set til premieren torsdag 22. oktober 2015 på Edison, hvor den spiller til 22. november. www.bettynansen.dk

Ideen om at bruge de gamle græske tragedier og komedier i teaterregi er af gode grunde særdeles brugt. Vilde historier med masser af saftige figurer egner sig godt til scenen, og Prometheus er som udgangspunkt ingen undtagelse.

Halvguden, der drister sig til at stjæle ilden fra guderne og give den til menneskene, kaster selvfølgelig et festfyrværkeri af voldsomme konsekvenser af sig. Zeus bliver bl.a. så rasende, at han straffer ham ved at lænke ham til en klippe for altid og evigt.

’De har jo ikke noget tøj på!’

I denne udgave er al dramatik imidlertid barberet væk. Her er det stilstanden, der ifølge instruktør Benjamin Walther, skal udforskes, og det bliver en langstrakt affære trods de kun 75 minutters spilletid.

Via omtalen af stykket forstår man endvidere, at Prometheus føres up to date med helt aktuelle overvejelser ift. den gamle sagnfigur: 'Fra begyndelsen af civilisationen, gennem industrialiseringen og frem til i dag, vil PROMETHEUS.NU reflektere over ildens kraft og symbolværdi i relation til vores værdier og idéer om fremskridt. Hvilke forskellige ansigter har karakteren Prometheus, og hvilke muligheder kan han bringe til fremtiden?'

Spændende perspektiver, men ikke nogle der blot tilnærmelsesvis besvares eller bindes op på noget konkret i det abstrakte stykke, hvorfor det også bliver fair at beskrive forestillingen med ord som pseudointellektuel og decideret højpandet.

Faktisk er det så grelt, at undertegnede undervejs sender stille tanker til den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om Kejserens Nye Klæder, der smukt får afsløret alles forstillelse ved højt at sætte ord på det åbenlyse; ’Men han har jo ikke noget tøj på!’.

Mørtelmasse og smidighed

Selvom der så åbenlyst er helt grundlæggende ting, der ikke fungerer, er der dog lyspunkter undervejs.

Scenografien er rå og understøttes godt af Andreas Reihses dunkende, elektroniske toner. Mørtelmasse dominerer det enkle scenerum, og findes både udtørret på gulvet og i tunge spande på scenen. Andreas Jelbo balsameres tilmed splitternøgen i det klistrede stads og står efterfølgende og stivner som en vaskeægte græsk statue. Et effektfuldt billede på den stilstand, som hele stykket synes at kredse om.

At to mand og en kvinde alle spiller Prometheus og på skift klynger hinanden op, giver også en god gentagende Sisyfos-effekt, der forstærkes yderligere af, at de tre smelter næsten konkret sammen til én via denne flittige brug af mørtelmasse med dertilhørende klistrelyde, der for alvor sætter trumf på suppedasen.

Skuespillerne giver sig fuldt ud, og fremfor alt er den israelske danser Sigal Zouk ganske mageløs. Smidig og adræt som en kat smyger hun sig om alt fra stålrør og spande til stole. Udfordrende og elegant i frosne såvel som akrobatiske momenter stjæler hun billedet igen og igen med sine stærke, smukke bare ben.

Selv da hun iført dyremaske kravler rundt i baggrunden og messer på fransk, er det hende, øjnene dvæler ved.

Endelig er brugen af Frederiksberg sogns pigekor et fint hint til de græske tragediers brug af kommenterende kor, og de små videosekvenser med disse rødhårede unge piger og deres lyse stemmer giver en god kontrast til især Joachim Fjelstrups råbe-monologer. 

Af: Gudrun Hagen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Prometheus.nu
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

25-05-2018

23-05-2018

21-05-2018

18-05-2018

16-05-2018

14-05-2018

12-05-2018

10-05-2018

08-05-2018

06-05-2018

04-05-2018

02-05-2018

30-04-2018

27-04-2018

25-04-2018

22-04-2018

08-04-2018

05-04-2018

12-03-2018

10-03-2018

08-03-2018

07-03-2018

05-03-2018

01-03-2018

26-02-2018

20-02-2018

15-02-2018

12-02-2018

09-02-2018

07-02-2018

05-02-2018

03-02-2018

29-01-2018

26-01-2018

05-01-2018

11-12-2017

05-12-2017

01-12-2017

28-11-2017

27-11-2017

Flere anmeldelser