DEBAT
26-05-2023
08-02-2023
23-11-2022
18-09-2022
15-08-2022

Grønnegade Teater: Jorden rundt i 80 dage

Peter Holst som Phileas Fogg og Jeanette Lindbæk Birk som hans tjener, Passepartout, i Grønnegade Teaters avancerede og abstrakte udgave af 'Jorden rundt i 80 dage'. Foto: Baesfoto.dk

Fra kapløb til kærlighed



18-08-2016
Grønnegade Teaters bud på Jules Vernes klassiker er en ganske sofistikeret og fantasiudfordrende forestilling.


FAKTA
Grønnegade Teater: Jorden rundt i 80 dage -

Dramatiker: Kristian Erhardtsen. Tekst og iscenesættelse: Mia Lipschitz. Scenografi: Mona Møller Schmidt. Lysdesign: Sonja Lea. Komponist og lyddesign: Sune Skuldbøl Vraa Nielsen. Videodesign: Pernille Plantener Holst. Medvirkende: Jeanette Lindbæk Birk og Peter Holst. Aldersgruppe: Fra 8 år. Varighed: 55 minutter. Turneforestilling. Set på Teater V 4. juni 2016. Turne og faste spilleperioder i efteråret 2016, hvor den bl.a. spiller 19. september-4. oktober på Grønnegade Teater og 5.-12. oktober på ZeBU på Amager. www.groennegadeteatret.dk



Hvordan fortæller man 'Jorden rundt i 80 dage' med bare to spillere og en mindre turnedekoration? Umiddelbart er det dog ganske mange lande, figurer og situationer, der skal langes over teaterdisken, hvis historien skal give mening.
 

Grønnegade Teater gør noget andet. Dropper den eventyrlige naturalisme og placerer historien i en mere neutral fortælle-ramme – i et krydsfelt mellem romanens egen tid og vores.

Stadigvæk gælder det et væddemål – kan bedsteborgeren Phileas Fogg nå Jorden rundt på 80 dage – og stadigvæk får han sig en tjener, Passepartout. Men tjeneren har skiftet køn, og med på rejsen er også den bærbare computer Fix, der klarer alle beregninger, mellemtider og smarte rejseruter. 
 

Tilsvarende er scenografien en lille drejescene, der fungerer effektivt som bevægelig rejse-illusion, når de to giver sig af sted fra London med kurs Jorden rundt. Baggrunden er en hvid lamelvæg, hvorpå kan vises videoprojektioner af hustage, eksotiske lokaliteter og brusende bølger – alt skabt af 'levende' kridtstreger.

Og nu vi er ved det stiliserede, har dialogen også fået en anelse distancering, der klæder historien og forestillingens udtryk utrolig godt. Hver replik formes og afleveres klart, stramt og med en snert pause inden medspillerens reaktion.

At det stramt holdte spil mellem de to så skred lidt undervejs, da jeg så forestillingen, kan der let rettes op på.
 

Åbningen er de to spilleres introduktion til historien, lige som der brydes med illusionen undervejs med hastige kommentarer til publikum. Derpå kastes vi ind i eventyret med ansættelsen af Passepartout og afrejsen fra London. Undervejs møder vi forskellige personer og lokaliteter – fra eksotiske skikkelser i Ægypten over Indien til det vilde Vesten med indianere og stjålne heste. Det meste lavet af brune flyttekasser, der står synligt fremme i baggrunden, når de da ikke fungerer som fængsler, robåde eller heste.

Sød slutning

Selve historien gælder naturligvis rejsen – når de det på 80 dage eller ej? Men dramatikeren Kristian Erhardtsens bud på Jules Vernes klassiker vil mere end det.

Phileas Fogg er en nørdet og præcisionsfikseret gentleman, hastende igennem lande, kontinenter og verdensdele uden at ænse andet end væddemålet, sin te og en tør kiks. Men i mødet med tjeneren Passepartout, som mere er af narre- og gøglerrod, får Fogg åbnet for sit lidt fjerne forhold til virkeligheden. Og omvendt lærer Passepartout måske også lidt systematik af Fogg.

Slutningen er sød – de to nærmer sig forsigtigt, tager hensyn til hinanden, både materielt og følelsesmæssigt, da de begge tror, at alt er tabt, såvel væddemålet som Foggs formue. For så pludselig at lade de følelser få frit løb, der er spiret mellem dem undervejs på turen.
 

Og ind i denne fortælling er lagt en mistænkeliggørelse. Den talende og tænkende computer Fix frygter for, at Phileas Fogg har lig i lasten og mindre reelle hensigter over for den kvindelige Passepartout.

Antydningen bruges dog ikke til andet end at skabe lidt mystik undervejs, og tænker man logisk, må man undre sig over, at Foggs egen computer pludselig skulle begynde at mistænke ham – man skulle dog tro, at den kendte ham ret godt. 
 

Både fortællemæssigt og visuelt er 'Jorden rundt i 80 dage' altså en forholdsvis avanceret og lettere abstrakt forestilling, der ganske sofistikeret udfordrer publikums fantasi. Et publikum, der nok ikke skal være alt for ungt og heller ikke forvente det store, klassiske og eksotiske eventyr-udstyr.

Af: Henrik Lyding
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Jorden rundt i 80 dage
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
910111213141516171819202122232425262728

18-06-2016

16-06-2016

14-06-2016

12-06-2016

10-06-2016

08-06-2016

04-06-2016

03-06-2016

01-06-2016

30-05-2016

27-05-2016

25-05-2016

23-05-2016

19-05-2016

17-05-2016

15-05-2016

13-05-2016

11-05-2016

09-05-2016

06-05-2016

04-05-2016

02-05-2016

28-04-2016

26-04-2016

24-04-2016

22-04-2016

20-04-2016

18-04-2016

15-04-2016

13-04-2016

11-04-2016

07-04-2016

22-03-2016

19-03-2016

17-03-2016

11-03-2016

09-03-2016

07-03-2016

05-03-2016

29-02-2016

Flere anmeldelser