Af: Randi K. Pedersen

19. august 2009

Forudsigelig børneopera

Det har musikalske konsekvenser, når børneopera satser på det kendte og sikre.

Der er rift om Mozarts ‘Tryllefløjten’, nĂĄr der skal laves opera for børn, og den ‘Den magiske fløjte’ er ingen undtagelse. Som altid, nĂĄr det er for børn, er originaludgavens indviklede handling og komplicerede tankegods fornuftigvis skĂĄret væk. Men trods operaens enorme potentiale af historier holder bearbejdelsen sig desværre til det forudsigeligt kendte og sikre.

Forestillingen er et klassisk eventyr med en drabelig kamp mellem det gode og det onde og en romantisk prins og prinsesse, der får hinanden. På trods af den stjernesmukke, men onde dronningemoder. Mens den langt sjovere og også vokalt mere børnevenligt jordnære beretning om fuglefængeren, der så gerne vil have en kæreste, kommer i anden række.

Det valg har musikalske konsekvenser, der ikke er til fordel for små tilskuere. Noget en opfindsom iscenesættelse med indlagt publikumsmedvirken ikke ændrer på. Til gengæld er det skægt at lade tilskuerne kaste papirbolde på den farlige drage, der truer prins Tamino og fuglefænger Papageno. Og det er også sjovt at være med til at skabe bål og brand på lysprojektionerne.

Heftige koleraturer

Thomas L. Späth er en sprællevende, velsyngende fuglefænger Papageno i selskab med en mere distanceret, men fint fungerende Sami Jarrar som Papagena. En rigtig god, musikalsk berettende pianist er også forestillingens underfundige fortæller, der i Harry Potter-troldmandskostume forbinder de mange, korte scener. Til sammen gør de tre operagenrens fortællende kvaliteter nærværende og ligetil, men ikke ret længe ad gangen.

For der skal jo ogsĂĄ gøres plads til det store udtræk – eller skal der? Det er KammerOperaen langt fra ene om at mene, men det bliver det ikke bedre af.

Mozart ørehængere er klart befordrende for oplevelsen. Men ‘Den magiske fløjte’ kunne snildt undvære de store arier, som voksne kender – og sangere elsker at synge! OgsĂĄ nĂĄr de som Mathias H. Hansen egentlig ikke kan.

Hvis mindre børn skal have en god oplevelse af opera, er det svært at forstå hensigten med at blæse deres ører ud med Nattens Dronnings heftige koleraturer. Ingen forstår et ord, og (flot) sunget i et lille lokale for fulde gardiner kan den slags skabe fordomme.

KammerOperaen har potentiale til mere. Men kun hvis man vil satse mere radikalt på tekst og musik, der i højere grad tilgodeser tilskuerne.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste mĂĄltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'NĂĄr sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde pĂĄ en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.
Stjerneklart snapshot af unges liv
Teatret st.tv:
'Natten er lavet af glas'
Med afsæt i virkeligheden sætter Teatret st. tv lys på teenagelivets mørkeste sider.
Ensomhed under luppen
Teater O & Limfjordsteatret:
'Hvor tog Robin hen'
Der er mange sider af ensomhed i den tematisk mættede forestilling ’Hvor tog Robin hen’ af Teater O og Limfjordsteatret, men budskabet er tydeligt, og både manuskriptet, iscenesættelsen og skuespillet er underholdende i detektivhistorien
Ækvilibristisk linedans og atypisk lagenleg
GLiMT Amager & DYNAMO Workspace:
'Det sidste mĂĄltid'
Med akrobatik, dans, musik, humor og gastronomiske godter går ’Det sidste måltid’ direkte i kroppen på publikum, som en skøn påmindelse om livets svære strabadser og mange muligheder.
For meget Odysseus og for lidt demens
Teater Fluks:
'NĂĄr sirenerne kalder'
Teater Fluks sigter højt med ’Når sirenerne kalder', men blander for mange ingredienser sammen i deres publikums-inddragende sensoriske teaterinstallation.
Vellykket ungdomsforestilling om at dele sine hemmeligheder
Teatret Masken:
'Kan du holde pĂĄ en hemmelighed?'
Teatret Maskens ’Kan du holde på en hemmelighed?’ lugter svært af kampagne og folkeoplysning, men intentionerne er gode, og forestillingen som helhed er moderne, mytisk og meningsfuld.
Dansen svier i sjælen som sand i øjnene
Uppercut Danseteater:
'Child'
’Child’ er en original og bevægende danseforestilling af og med den frygtløse danser Mark Philip fra Uppercut Danseteater.