DEBAT
11-03-2021
10-03-2021
08-03-2021
18-02-2021
16-02-2021

KammerOperaen: Den magiske fløjte

Der serveres Mozart-klassiker i KammerOperaens version af 'Tryllefløjten' for de 4-9-årige. Foto: Kammeroperaen

Forudsigelig børneopera

19-08-2009
Det har musikalske konsekvenser, når børneopera satser på det kendte og sikre.
FAKTA
KammerOperaen: Den magiske fløjte -

Tekst: Schikaneder. Musik: Wolfgang Amadeus Mozart. Iscenesættelse: Kit Eichler. Scenografi: Justin Ulbrichsen og Horsens Billedskole. Kostumer: Anita Späth. Medvirkende: Inger Aarup, Sami Jarrar, Thomas L. Späth og pianist Mathias H. Hansen. Aldersgruppe: 4-9 år. Se på festivalen i Ballerup i april 2009. Turneforestilling. www.kammeroperaen.dk

Forestillingen kan også opleves under Århus Festuge 28.-5. september. Se program m.v. på www.boernenesunivers.dk

Der er rift om Mozarts 'Tryllefløjten', når der skal laves opera for børn, og den 'Den magiske fløjte' er ingen undtagelse. Som altid, når det er for børn, er originaludgavens indviklede handling og komplicerede tankegods fornuftigvis skåret væk. Men trods operaens enorme potentiale af historier holder bearbejdelsen sig desværre til det forudsigeligt kendte og sikre.

Forestillingen er et klassisk eventyr med en drabelig kamp mellem det gode og det onde og en romantisk prins og prinsesse, der får hinanden. På trods af den stjernesmukke, men onde dronningemoder. Mens den langt sjovere og også vokalt mere børnevenligt jordnære beretning om fuglefængeren, der så gerne vil have en kæreste, kommer i anden række.

Det valg har musikalske konsekvenser, der ikke er til fordel for små tilskuere. Noget en opfindsom iscenesættelse med indlagt publikumsmedvirken ikke ændrer på. Til gengæld er det skægt at lade tilskuerne kaste papirbolde på den farlige drage, der truer prins Tamino og fuglefænger Papageno. Og det er også sjovt at være med til at skabe bål og brand på lysprojektionerne.

Heftige koleraturer

Thomas L. Späth er en sprællevende, velsyngende fuglefænger Papageno i selskab med en mere distanceret, men fint fungerende Sami Jarrar som Papagena. En rigtig god, musikalsk berettende pianist er også forestillingens underfundige fortæller, der i Harry Potter-troldmandskostume forbinder de mange, korte scener. Til sammen gør de tre operagenrens fortællende kvaliteter nærværende og ligetil, men ikke ret længe ad gangen.

For der skal jo også gøres plads til det store udtræk - eller skal der? Det er KammerOperaen langt fra ene om at mene, men det bliver det ikke bedre af.

Mozart ørehængere er klart befordrende for oplevelsen. Men 'Den magiske fløjte' kunne snildt undvære de store arier, som voksne kender - og sangere elsker at synge! Også når de som Mathias H. Hansen egentlig ikke kan.

Hvis mindre børn skal have en god oplevelse af opera, er det svært at forstå hensigten med at blæse deres ører ud med Nattens Dronnings heftige koleraturer. Ingen forstår et ord, og (flot) sunget i et lille lokale for fulde gardiner kan den slags skabe fordomme.

KammerOperaen har potentiale til mere. Men kun hvis man vil satse mere radikalt på tekst og musik, der i højere grad tilgodeser tilskuerne.

Af: Randi K. Pedersen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Den magiske fløjte
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

18-04-2021

06-04-2021

26-03-2021

24-03-2021

15-03-2021

09-03-2021

01-02-2021

17-12-2020

14-12-2020

11-12-2020

09-12-2020

07-12-2020

04-12-2020

03-12-2020

01-12-2020

30-11-2020

29-11-2020

28-11-2020

27-11-2020

25-11-2020

24-11-2020

23-11-2020

20-11-2020

16-11-2020

15-11-2020

13-11-2020

09-11-2020

08-11-2020

07-11-2020

03-11-2020

02-11-2020

30-10-2020

26-10-2020

23-10-2020

22-10-2020

21-10-2020

20-10-2020

19-10-2020

17-10-2020

15-10-2020

Flere anmeldelser