DEBAT
08-02-2023
23-11-2022
18-09-2022
15-08-2022
11-08-2022

Teater Håndholdt og Passepartout Theatre Production: Den Glade Løve

En glad løve på opdagelsesrejse udenfor sin zoologiske have er hovedfiguren i den vellykkede dramatisering af en fransk billedbog fra 1954. Foto: Søren Meisner

Fortryllende dukketeater

31-01-2023
I Ieater Håndholdt og Passepartout Theatre Productions forestilling 'Den Glade Løve' kan børn opleve vaskeægte analogt dukketeater.
FAKTA
Teater Håndholdt og Passepartout Theatre Production: Den Glade Løve -

Efter en historie af Louise Fatio og Roger Duvoisin fra 1954. Iscenesættelse: Lisa Gertum Becker. Scenografi: Christian Q. Clausen. Musik: Thomas Dinesen. Konsulent: Astrid Kjær Jensen. Medvirkende: Sif Jessen Hymøller. Aldersgruppe: 2-5 år. Varighed: 30 minutter. Turneforestilling. Set 28. januar 2023 i Kvartershuset på Amager. Forestillingen er tilmeldt Aprilfestival 21.-23. april i Syddjurs Kommune. 
https://teaterhaandholdt.com / 
https://www.passepartout-theatre.com

Det er ikke kun de små tilskuere, der bliver mødt med varme og charme i forestillingen om den glade løve, der erfarer, at ude er godt, men hjemme bedst. Voksne tilgodeses med referencer i replikker og ikke mindst musikken, der tydeligt retter sig mod dem.

Som indledning fyldes luften af liflig og meget franske harmonikamusik, der ledsaget af flere andre instrumenter slår stemningen an. Den er mild og munter og klar i mælet uden at tale unødigt ned til børnene.

En løve er en løve, og sådan et rovdyr brøler. Men den glade løve nøjes med at levere et lillebitte brøl i slutningen, når den siger ”bonjour”. Det gør den tit, for det har løven lært af de rare mennesker, der hver dag passerer forbi dens bur i zoologisk have.

Der sidder den bag tremmerne og kigger på os med hovedet yndefuldt på skrå så til den ene og så til den anden side. De voksne, der går til og fra arbejde, sukker over den daglige trummerum, og selv om man er lille, er det nemt at forstå, at det hjælper på humøret at hilse på en glad løve.

Det er også en fornøjelig oplevelse af overvære. I en tid, hvor nogle allerede i barnevognen får stukket en skærm i hånden, er det ikke så dumt, at de kan opleve vaskeægte analogt dukketeater, hvor dukkeføreren Sif Jessen Hymøller synligt styrer slagets gang, men også er den nærværende medspiller og fortæller, der gør historien levede.

Hun er kanongod til sjove løvebrøl, og der jubles, når løven begiver sig ud blandt publikum og med herlige slubrelyde begejstret slikker nogle af tilskuerne i hovedet.  

Udtryksfulde bevægelser

'Den Glade Løve' udspiller sig først i det nysseligste kukkasseteater, hvor de diminutive kulisser med grønne buske, gangsti og løvebur tydeligt og let genkendeligt for små tilskuere viser, at vi befinder os i en zoologisk have. Selvom den trives, hvor den er, er løven dog også nysgerrig efter at vide, hvad og hvordan der er uden for zoologisk have.

Så da muligheden opstår, stikker den forsigtigt hovedet frem og så hele kroppen. Dukkeføreren rækker hjælpsomt hånden frem som platform, så løven snildt kan bevæge sig rundt mellem højhuse, butikker og cafeér. 

Løven er vældig interesseret i byen og det liv, der udfolder inden for og uden for husene. Modne damer dyrker motion, og butiks- og caféejere har travlt med deres gøremål. Løven er vokset betragteligt sammenlignet med den lille løve i zoo. Den har også fået flere og mere udtryksfulde bevægelser i hænderne på den behændige Sif Jessen Hymøller. Men trods størrelsen er løven stadig fredelig og glad og dybt forundret over alt det nye, den oplever.

Løven er også lidt overvældet, som det sikkert opleves for børn, når de rykker fra vuggestuen og videre til børnehaven. Men de bliver forhåbentlig ikke mødt af mennesker, der hyler op og løber skrigende væk, når de siger hej. Sådan som det sker, når folk får øje på løven og endnu værre, når de hører den sige bonjour med et lille brøl til sidst.

Da en stor rød beredskabsvogn dukker op fuld at mænd, er løven ved at miste sit gode humør. Heldigvis dukker unge Francois op og spørger, om den ikke vil med hjem i haven.

Og jo, det vil løven faktisk rigtig gerne. Hjem går det til fuld musik, for beredskabet er forvandlet til et orkester. Tryg igen i sine vante omgivelser, hvor folk igen gerne vil hilse, er løven ikke bare glad og tilfreds. Den har også fået en ny og dejlig ven i Francois, og sådan kan en historie ende godt, selvom det sker bag tremmer.

Af: Randi K. Pedersen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Den Glade Løve
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

21-03-2023

18-03-2023

14-03-2023

13-03-2023

12-03-2023

11-03-2023

09-03-2023

08-03-2023

06-03-2023

28-02-2023

27-02-2023

26-02-2023

22-02-2023

21-02-2023

16-02-2023

14-02-2023

11-02-2023

09-02-2023

04-02-2023

03-02-2023

31-01-2023

22-01-2023

28-12-2022

05-12-2022

01-12-2022

28-11-2022

26-11-2022

25-11-2022

21-11-2022

18-11-2022

15-11-2022

14-11-2022

13-11-2022

09-11-2022

07-11-2022

01-11-2022

27-10-2022

25-10-2022

21-10-2022

19-10-2022

Flere anmeldelser