DEBAT
26-05-2023
08-02-2023
23-11-2022
18-09-2022
15-08-2022

Gurs Teater / Five Feet Tall: Mit Mørke

Bodil Sangill (th) og Lykke Sand Michelsen (bag skærmen) gestalter henholdsvis den gamle og den unge Ebba i en fængslende forestilling om den danske sygeplejerske i Nazi-Tyskland. Foto: Natasha Post Penaguião

Fortrængning og forsoning

17-05-2016
Lykke Sand Michelsen og Bodil Sangill bringer i et intenst teater-epos publikum ind under huden på Ebba, der som ung kom til at tjene nazisterne og i en menneskealder holdt det skjult for alle.
FAKTA
Gurs Teater / Five Feet Tall: Mit Mørke -

Baseret på biografien 'Sygeplejerske i Det Tredje Rige' af forfatter og filosof Peter Tudvad. Dramatisering: Simone Isabel Nørgaard. Instruktør: Pia Rosenbaum. Scenografi: Thomas Kolding. Medvirkende: Lykke Sand Michelsen og Bodil Sangill. Aldersgruppe: Fra 12 år. Varighed: 75 min. Turneforestilling, bl.a. oktober-november 2016. Set november 2015 på Svalegangen i Aarhus, var tilmeldt Aprilfestival 2016 på Frederiksberg. www.fivefeettall.dk / www.gursteater.dk

Tiår på tiår holder hun det hemmeligt. Ebba. Først i en alder af over 80 år går der hul på bylden – takket være hendes barnebarn.

Den gamle dame, som har levet i et følelsesfortrængt mørke – et liv, hvor hun som ung pige af sin nazistfar blev sendt til Tyskland, hvor hun uddannede sig til sygeplejerske og kom til at tage sig af sårede tyske soldater, og siden blev holdt som fange i Sovjet – åbner sig, takket være sit barnebarns empati og insisteren, op overfor sin egen datter. Det barn, som hun i alle årene ikke har vovet af sige 'det usigelige' til af frygt for at blive afvist følelsesmæssigt.

'Mit Mørke', som er Five Feet Tall & Gurs Teaters opsætning af Peter Tudvads biografi 'Sygeplejerske i Det Tredje Rige' er en på mange måder vellykket forestilling.

Forestillingen er seværdig, fordi teatret har skåret ind til benet og har forstået og formår at videregive, at det essentielle i den biografiske historie ikke er at pege på samvittighed og skyld, men derimod at skildre hvordan Ebbas liv har været. Hvad hun har været ude for og båret på. Hvad hun har holdt skjult og af hvilke årsager. En fortælling om overlevelse, afsavn, respekt og medmenneskelighed.

Nuancer og tidsspring

Simone Isabel Nørgaard har konstrueret teaterstykket som intens en dialog mellem Ebba og barnebarnet. Og hun lader fortællingen bevæge sig frem og tilbage i tid. Vi begynder og slutter i Ebba's godt 80-årige nu. Og springer ind i mellem det rundt i Ebbas fortid.

Det er en kvalitet ved teksten, at den gennem så mange små konkrete detaljer gør Ebbas livsforløb menneskeligt troværdigt. Det er Ebbas far, der beslutter at hun skal sendes til Tyskland.

Hernede bliver hun først frivillig i tysk Røde Kors. Hun bliver medlem af nazistpartiet, og som uddannet sygeplejerske bliver hun ansat til at tage sig af sårede tyske soldater. Og til slut bliver hun taget til fange af de russiske tropper.

Vi oplever Ebba som teenageung inden faren sender hende til Tyskland. Følger hende de skiftende steder hun bor i Tyskland før, under og ved krigens slutning – kulminerende i et Berlin hærget af bombardementer, et liv i beskyttelsesrum, og med sårede soldater og soldater som voldtager.

Og vi hører hvordan hun efter en tur til Sovjet, vender tilbage til Danmark og stifter familie.

Nænsomhed og nærvær

Tidspringene er et fængende greb. Ligesom det er med til at fastholde publikums opmærksomhed, at de to skuespillere begge spiller Ebba. Bodil Sangill gestalter den gamle Ebba. Lykke Sand Michelsen den unge.

Indimellem bringes de tillige effektfuldt sammen ved at den gamle Ebba optræder som fysisk vidne til den unge Ebbas gøren og oplevelser. Herudover spiller de tillige flere andre roller: Ebbas barnebarn, forhørsleder, soldater, sygeplejerskekollegaer m.m.

Thomas Kolding har skabt et enkelt rum. Et rum, som hurtigt – ved hjælp af mobile sætstykker, kan laves om til nye rum. Rum, som også får virkelighedsautenticitet og bliver tilført drama via de dokumentaristiske film fra krigen, som vises undervejs.

Afgørende for oplevelsen er i høj grad også Pia Rosenbaums sikre og nænsomhedsfyldte iscenesættelse og de to medvirkendes flotte skuespilpræstationer.

Bodil Sangill kryber med præcision og nærvær ind i rollen som den gamle Ebba. Og Lykke Sand Michelsen gestalter den unge Ebba med troværdig ungdommelig uskyldsrenhed tilsat den råstyrke, der må have været nødvendig for at kunne handle og overleve i krigen.   

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Mit Mørke
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
1011121314151617181920212223242526272829

26-02-2016

24-02-2016

20-02-2016

18-02-2016

15-02-2016

09-02-2016

06-02-2016

02-02-2016

18-01-2016

15-01-2016

12-01-2016

10-01-2016

08-12-2015

04-12-2015

02-12-2015

30-11-2015

25-11-2015

22-11-2015

19-11-2015

17-11-2015

13-11-2015

09-11-2015

05-11-2015

01-11-2015

29-10-2015

26-10-2015

22-10-2015

20-10-2015

15-10-2015

13-10-2015

10-10-2015

08-10-2015

06-10-2015

04-10-2015

02-10-2015

30-09-2015

28-09-2015

25-09-2015

23-09-2015

21-09-2015

Flere anmeldelser