Forrygende fejring af livet

Alt sprudler. Selv sangene med sorg som omdrejningspunkt og poesien om savn ånder stærkt livsbekræftende. Sammen med musikken lovpriser de håbet i en fejring af livet. Man smittes med eftertanke og smil, og i finalen danser vores kroppe gladeligt med. 

Ikarus Stage Arts og Odin Teatret kan med teaterkoncerten ”Ekkoer af fejring” noget helt særligt. De på April-festivalen ni medvirkende (Francesca Tesoniero og Gabriela Arancibia Villagra var sygdomsramte) spreder glæde og håb, og de gør det med et berusende miks af musik, dans og sang. Alt frembragt med entusiasme, temperament, rytme og nærvær. 

Multietnisk kræs 

Forestillingen får spændvidde og nuancer af mange årsager. Den oser af mangfoldighed 'alene' fordi de medvirkende kommer fra nær og fjern – fra Chile, Sverige, Taiwan, Danmark, Puerto Rico, Portugal, Argentina, Spanien, Slovenien og andre lande. Etniciteten; forskelligheden i hudfarve, ansigtstræk, staturer og lignende skaber i sig selv variation. Der bliver talt og sunget på mange forskellige sprog. 

Vi er fx både i Vesten, på Balkan og i Latinamerika. Og vores ører bliver stimuleret og forkælet af musik fra et væld af instrumenter, heriblandt nogle, som er sjældne i vores vestlige kulturkreds. 

Cimbalom og stick bass

Musikken åbner i sig selv døre, fordi den klinger flot og stemningsfyldt. Hertil øges oplevelsen af de instrumenter, som er fremmedartede i såvel udseende og som klang. Udover at spille accordeon (harmonikalignende instrument, hvor man kan spille melodier i begge hænder) spiller forestillingens musikalske leder Rodrigo Contreras på cimbalom. Et østeuropæisk instrument, som består af en trapezformet kasse med metalstrenge spændt ud på tværs af toppen, og som man spiller på ved at slå to pinde mod strengene. 

Det klinger ganske særligt. Både når Contreras spiller sammen med de øvrige på det og de gange, han spiller solo. Matias Dreva spiller på et usædvanligt slankt strengeinstrument – en såkaldt stick bass – udover en for vesterlændinge kendt almindelig bas. 

Multietniciteten går igen i de digte, melodier og danse, som ’Ekkoer af fejring’ består af. Vi kommer verden rundt. Sigrid Norheim Ørntoft hvirvler sydlandske emotioner frem, når hun med temperament i kroppen, sikre hæle og i komplicerede takter danser flamenco. Vi føres til Østeuropa af Zuzana Ďuríkovás smukke sangstemme og vuggende trin. Via de digte, Simon Samuelsson reciterer, ser vi både isfugle og himmelske indre for os. Alle byder ind. Enkeltvist og sammen. 

Lidenskabelig hvirvelvinds-ankomst 

Odin Teatret kan noget med energi, puls og timing. Ikarus Stage Arts har tydeligvis taget den måde at arbejde med energi til sig, som Odin Teatret kalder ”sats”. ’Ekkoer af fejring’ begynder som en ren eksplosion af energi. Som en sansedrevet fyrig hvirvelvind kommer truppen løbende ind på scenen allerede i fuld gang med at performe, og allerede fuldt ud opmærksomme på at tage kontakt og skabe nærvær til os som tilskuere, der skal involveres emotionelt. 

For at kunne det så overbevisende, er der gået noget forud. De medvirkende har inden de entrerer rummet i fysisk ubevægelighed mentalt målrettet deres engagement mod den udladning af energi, som startscenen og modtagelsen af os som publikum er. Deres velkomst udspringer som en fjeder, der udløses af den indre kraftanstrengelse, der som 'sats' eller en slags før-bevægelse engagerer og mobiliserer hver fiber i kroppen på dem. 

Det kan lyde vældigt teoretisk, men kan ikke desto mindre tydeligt mærkes i de konkrete øjeblikke. Ikke kun i velkomstscenen, men i hele den måde, hvorpå de medvirkende med vitalitet fylder rummet med dynamik, energi og tilstedeværelse. 

Sanseligt rødt og smittende glæde

Rød, sort og marineblå er de dominerende farver på truppens tøj. Alle er klædt på til fest: nederdele med vidde og tyl, en kjole med blondebærestykke, en stilren marineblå habit og en ternet nederdel.

På klarinet, bas, trommer, trompet, trombone, guitar, saxofon, cimbalon og andre instrumenter fejrer Ikarus Stage Arts & Odin Teatret livet. Ikke kun nu og her. Og ikke lukket omkring sig selv. Men via traditioner og sange knyttet til dåb, bryllup og begravelse. Ved hjælp af instrumenter fra verden over. Og i tæt og glædes-smittende kontakt med publikum. 

Efter en time i selskab med ’Ekkoer af fejring’ er vi overbevist om håbets kraft og om rigtigheden i ordene: ”Paradismørket er hvidt”.