DEBAT
24-10-2019
10-10-2019
07-10-2019
06-10-2019
05-10-2019
04-10-2019
28-09-2019
26-09-2019

Teater Patrasket: Det som ingen ved

Dirck Backer hvisker sine hemmeligheder i telefonrøret i 'Det som ingen ved'. Foto: Teater Patrasket

Nærhedsskabende hemmelighedsteater

01-05-2014
Teater Patrasket fisker fermt fire fuldvoksne personers ungdomshemmeligheder op af orange kasser og gør dem universelle og relevante for anno 2014-unge.
FAKTA
Teater Patrasket: Det som ingen ved -

Tekst: Teater Patrasket. Instruktion: Vigdis Jakobsdóttir. Scenografi: Rebekka Bentzen. Lysdesign: Kristine Hamann. Bygger: Per Christensen. Medvirkende: Maria Myrgård, Dirck Backer, Thomas Danielsen, Giulia Pataro. Aldersgruppe: 11-14 år. Varighed: 45 min. Turneforestilling. Set på aprilfestival 2014 i Holstebro.   www.patrasket.dk

Dufte kan blive hængende i ens tøj og på ens krop. Teaterstemninger kan også klæbe – blive ved med at hænge ved én. Sådan en forestilling er Teater Patraskets 'Det som ingen ved' – for det gode vel at mærke.

Forestillingen forbinder sig med sit publikum med en helt særlig intimitet. En fortrolighedsvækkende nærhed. Det er som om vi får en lille nøgle af teatret, ja flere små nøgler, ind til små kamre af store og vigtige forhold, som vi ellers helst vil holde for os selv. Og nogle af nøglerne dur helt bevidst overhovedet ikke – for nogle døre er det bedre at holde lukkede – der er nogle ting, det er bedre ikke at sige til nogen, at holde for sig selv – i al fald en tid…

Den fine nuancering har forestillingen også med.

Forestillingen slår grundtonen an lige fra starten. I halvmørke omkring brune retro-lamper og en række orange kasser med låg. Maria Myrgård, Giulia Pataro, Thomas Danielsen og Dirck Backer som spiller fire klassekammerater som 39. år efter at de gik i 7.y sammen ser tilbage på tiden dengang, går hen til kasserne, sætter sig ved en af dem, letter på låget og tager forskellige effekter op – ting som repræsenterer et minde eller noget omkring det som har betydet noget for dem – nogle ting er forbundet med glæde, andre ting med smerter.

Og så kaster de en lille replik ud i rummet: 'Jeg tissede i sengen', 'Jeg har set min far kysse en af sine elever', 'Jeg siger ikke til mine forældre, når det går dårligt i skolen', 'Jeg tænker om den nogensinde vokser', 'Min mor har været psykisk syg', 'Jeg spiser mine bussemænd', 'Jeg kyssede ham, men kunne ikke li' hans tunge i min mund', 'Jeg var sammen med min bedste venindes kæreste'.

Luften fyldes med små betroelser, med noget som de hver især har holdt for sig selv – noget ingen ved. Det fungerer også fint, at lyset i rummet som helhed tit er dæmpet, så det lommelygtelys eller det lys, der kommer nede fra de enkelte kasser, ligesom trækker os tilbage i tiden – ind i erindringens og hemmelighedernes landskab.

Nænsomt og humoristisk 

Vigdis Jakobsdóttir har fint iscenesat at de fire personer, vi følger pendler mellem dengang og nu, og i det forløb skildrer forestillingen en række situationer, som er genkendelige og relevante og uden tvivl gør indtryk på de 11 til 14-årige.

Dirck Backer gestalter med en usentimental inderlighed og troværdig indadvendthed drengen, som finder ud af, at han er til drenge. Maria Myrgård spiller nuanceret pigen, som stjæler. Giulia Pataro får fint frem, hvordan det kan være at være barn i en familie, hvor faren er voldelig. Og Thomas Danielsen giver et udmærket bud på, hvordan er dreng, der pludselig finder ud af at han er adoptivbarn, kan være.

Kunsten er at få de fire personer til at stå frem som nogle vi kan mærke har haft en betydningsfuld relation til hinanden. Som nogle, der har levet med noget som har belastet dem.

Det flotte i spillet er, at vi ikke kun 'ser' det, men også hvad det betyder for relationen til de andre. Hvordan det fx er at være bedsteveninde med en, som stjæler. At være kammerat med ham der finder ud af at han er homoseksuel. At være kammerater til pigen som bankes af sin far. Osv.

I små nænsomhedsfyldte spil, som også er fyldt med humor – med hippiepandebånd, læbestifter en masse, følsomhedsfyldt guitarundervisning, vanskelige telefonsamtaler m.m. får spillerne fat i deres egen fortid på en måde som gør problemerne almengyldige og akkurat lige så nutidsaktuelle i dag som dengang. 

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Det som ingen ved
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
1112131415161718192021222324252627282930

28-12-2012

20-12-2012

17-12-2012

13-12-2012

11-12-2012

09-12-2012

07-12-2012

05-12-2012

03-12-2012

01-12-2012

29-11-2012

27-11-2012

25-11-2012

23-11-2012

21-11-2012

19-11-2012

16-11-2012

14-11-2012

12-11-2012

09-11-2012

07-11-2012

05-11-2012

02-11-2012

31-10-2012

29-10-2012

26-10-2012

24-10-2012

22-10-2012

19-10-2012

17-10-2012

15-10-2012

12-10-2012

10-10-2012

08-10-2012

05-10-2012

03-10-2012

01-10-2012

28-09-2012

26-09-2012

24-09-2012

Flere anmeldelser