DEBAT
08-04-2018
07-04-2018
06-04-2018
05-04-2018
21-03-2018

Teater Patrasket: Det som ingen ved

Dirck Backer hvisker sine hemmeligheder i telefonrøret i 'Det som ingen ved'. Foto: Teater Patrasket

Nærhedsskabende hemmelighedsteater

01-05-2014
Teater Patrasket fisker fermt fire fuldvoksne personers ungdomshemmeligheder op af orange kasser og gør dem universelle og relevante for anno 2014-unge.
FAKTA
Teater Patrasket: Det som ingen ved -

Tekst: Teater Patrasket. Instruktion: Vigdis Jakobsdóttir. Scenografi: Rebekka Bentzen. Lysdesign: Kristine Hamann. Bygger: Per Christensen. Medvirkende: Maria Myrgård, Dirck Backer, Thomas Danielsen, Giulia Pataro. Aldersgruppe: 11-14 år. Varighed: 45 min. Turneforestilling. Set på aprilfestival 2014 i Holstebro.   www.patrasket.dk

Dufte kan blive hængende i ens tøj og på ens krop. Teaterstemninger kan også klæbe – blive ved med at hænge ved én. Sådan en forestilling er Teater Patraskets 'Det som ingen ved' – for det gode vel at mærke.

Forestillingen forbinder sig med sit publikum med en helt særlig intimitet. En fortrolighedsvækkende nærhed. Det er som om vi får en lille nøgle af teatret, ja flere små nøgler, ind til små kamre af store og vigtige forhold, som vi ellers helst vil holde for os selv. Og nogle af nøglerne dur helt bevidst overhovedet ikke – for nogle døre er det bedre at holde lukkede – der er nogle ting, det er bedre ikke at sige til nogen, at holde for sig selv – i al fald en tid…

Den fine nuancering har forestillingen også med.

Forestillingen slår grundtonen an lige fra starten. I halvmørke omkring brune retro-lamper og en række orange kasser med låg. Maria Myrgård, Giulia Pataro, Thomas Danielsen og Dirck Backer som spiller fire klassekammerater som 39. år efter at de gik i 7.y sammen ser tilbage på tiden dengang, går hen til kasserne, sætter sig ved en af dem, letter på låget og tager forskellige effekter op – ting som repræsenterer et minde eller noget omkring det som har betydet noget for dem – nogle ting er forbundet med glæde, andre ting med smerter.

Og så kaster de en lille replik ud i rummet: 'Jeg tissede i sengen', 'Jeg har set min far kysse en af sine elever', 'Jeg siger ikke til mine forældre, når det går dårligt i skolen', 'Jeg tænker om den nogensinde vokser', 'Min mor har været psykisk syg', 'Jeg spiser mine bussemænd', 'Jeg kyssede ham, men kunne ikke li' hans tunge i min mund', 'Jeg var sammen med min bedste venindes kæreste'.

Luften fyldes med små betroelser, med noget som de hver især har holdt for sig selv – noget ingen ved. Det fungerer også fint, at lyset i rummet som helhed tit er dæmpet, så det lommelygtelys eller det lys, der kommer nede fra de enkelte kasser, ligesom trækker os tilbage i tiden – ind i erindringens og hemmelighedernes landskab.

Nænsomt og humoristisk 

Vigdis Jakobsdóttir har fint iscenesat at de fire personer, vi følger pendler mellem dengang og nu, og i det forløb skildrer forestillingen en række situationer, som er genkendelige og relevante og uden tvivl gør indtryk på de 11 til 14-årige.

Dirck Backer gestalter med en usentimental inderlighed og troværdig indadvendthed drengen, som finder ud af, at han er til drenge. Maria Myrgård spiller nuanceret pigen, som stjæler. Giulia Pataro får fint frem, hvordan det kan være at være barn i en familie, hvor faren er voldelig. Og Thomas Danielsen giver et udmærket bud på, hvordan er dreng, der pludselig finder ud af at han er adoptivbarn, kan være.

Kunsten er at få de fire personer til at stå frem som nogle vi kan mærke har haft en betydningsfuld relation til hinanden. Som nogle, der har levet med noget som har belastet dem.

Det flotte i spillet er, at vi ikke kun 'ser' det, men også hvad det betyder for relationen til de andre. Hvordan det fx er at være bedsteveninde med en, som stjæler. At være kammerat med ham der finder ud af at han er homoseksuel. At være kammerater til pigen som bankes af sin far. Osv.

I små nænsomhedsfyldte spil, som også er fyldt med humor – med hippiepandebånd, læbestifter en masse, følsomhedsfyldt guitarundervisning, vanskelige telefonsamtaler m.m. får spillerne fat i deres egen fortid på en måde som gør problemerne almengyldige og akkurat lige så nutidsaktuelle i dag som dengang. 

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Det som ingen ved
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

18-05-2018

16-05-2018

14-05-2018

12-05-2018

10-05-2018

08-05-2018

06-05-2018

04-05-2018

02-05-2018

30-04-2018

27-04-2018

25-04-2018

22-04-2018

08-04-2018

05-04-2018

12-03-2018

10-03-2018

08-03-2018

07-03-2018

05-03-2018

01-03-2018

26-02-2018

20-02-2018

15-02-2018

12-02-2018

09-02-2018

07-02-2018

05-02-2018

03-02-2018

29-01-2018

26-01-2018

05-01-2018

11-12-2017

05-12-2017

01-12-2017

28-11-2017

27-11-2017

21-11-2017

18-11-2017

13-11-2017

Flere anmeldelser