DEBAT
17-11-2017
29-10-2017
19-10-2017
14-10-2017
12-10-2017
Bodil Alling blev hædret med Visionsprisen, mens Jesper Frølund Hansen og René Benjamin Hansen fra Hils Din Mor glade tog imod Børne og Ungeprisen. Foto: Carsten Lundager

Flotte priser til Bodil Alling og Hils Din Mor

10-09-2017
Lauritzen Fonden tlldelte søndag Visionsprisen til Gruppe 38's kunstneriske leder, Bodil Alling, mens den nystiftede Børne og Unge-pris gik til Teatret Hils Din Mor. I alt uddelte fonden kulturpriser for 750.000 kroner i seks kategorier.
Af: Carsten Jensen
FAKTA

Lauritzen-priserne er skænket af Lauritzen Fonden – en erhvervsdrivende fond, der ud over at være moderselskab til J. Lauritzen A/S og DFDS A/S, hvert år uddeler 25-30 millioner kr. til projekter med socialt, kulturelt, uddannelsesmæssigt og maritimt fokus.

Priserne:

Lauritzen-Prisen 2017 på 2 x 250.000 kr.: Danica Curcic og Ole Thestrup

Visionsprisen på 100.000 kr.: Bodil Alling

Børne & Ungepris på 50.000 kr.: Teatret Hils Din Mor

Backstage-Prisen på 50.000 kr.: Olivia Neergaard-Holm

Wauw-Prisen på 30.000 kr.:  til Joen Bille

Believe in you-Prisen på 2 x 20.000 kr.: Fanny Bernth og Patrick Baurichter

Lauritzen Fonden uddelte søndag en række priser til aktører inden for scenekunst, film og tv-dramatik. Det foregik på Folketeatret, hvor der blev uddelt priser for i alt 750.000 kr. i seks kategorier.

Hovedprisen gik til skuespillerne Danica Curcic og Ole Thestrup, der hver fik 250.000 kr. samt 50.000 kr. til støtte til en personlig social mærkesag.

Men for denne portals særlige tunnelsyn for scenekunst for børn og unge var det nok så interessant, at Visionsprisen (100.000 kr.) tilfaldt Bodil Alling, teaterleder og skuespiller m.v. på Gruppe 38 i Aarhus. Og at den nystiftede Børne og Ungepris (50.000 kr.) gik til teatret Hils Din Mor.

Visionsprisen

Lauritzen Fondens Visionspris 'gives til en organisation, enkeltperson eller gruppe, som har haft modet til at turde satse, sprænge rammer og have en stærk kunstnerisk vision', og i Teateravisens anmelder, dramaturg, ph.d. m.m. Kirsten Dahls prismotiveringstale hed det bl.a.:

'Du finder på, er risikovillig og sætter i værk, og det, du brænder for, får dyb mening for det publikum, du retter det til. Du skriver, fortolker og spiller teater som gennem en illusion fyldt med poesi, magi, skæv humor, barske hændelser, hemmeligheder og håb får både børn og voksne til at finde sig selv og livet. Det gør de gennem en fortryllende verden de ikke troede fandtes og som de ikke umiddelbart kendte, men som ikke desto mindre udvider og facetterer livet for dem'.

Din visionære tilgang har ført Gruppe 38 sammen med både danske og udenlandske teatre i co-produktioner og den har bragt dansk børneteater på verdenskortet. (...)

Din fabulerende og tillige jordbundne og nære idérigdom, dit sprudlende engagement, din kompromisløse tilgang og dit Himmerlandsk-stædige gemyt har gjort, at du fortsat er i dansk teaters superliga'.

Bodil Alling kan nu føje Visionsprisen til den række af priser og hæder, som hun har høstet gennem en karriere i og med Gruppe 38, der udover at producere succesrige og anmelderrotse forestillinger også står for en række andre aktiviteter som festivalerne :Danish+', ILT og Enestående.

Børne og Ungeprisen

Den første uddeling af Lauritzen Fondens nye Børne- og Ungepris gik til teatret Hils Din Mor, og her stod teaterinstruktør og medlem af Projektstøtteudvalget Geir Sveaass for prismotivationstalen, hvori det bl.a. hed:

'Siden 2010 har Hils Din Mor lavet forestillinger, der i landets gymnastiksale har udført dét mirakel, at de der teenagere, som er så svære at nå og at få i tale, ender med at heppe på kærligheden. Heppe på de homoseksuelle. Heppe på en happy ending. Åbne for forståelsen af, at følelser er følelser og kærlighed er kærlighed.

Og Hils Din Mor kan også fortælle nogle af de unge, der sidder mellem deres klassekammerater, at de er ikke alene. Vi er mange – og der er store muligheder for, at det hele nok skal gå! (...)

Hils Din Mor har ikke bare noget på hjerte og nogle nødvendige historier at fortælle. De laver godt og vigtigt teater, som kommunikerer direkte til børn og unge'.  

Teatret, der har specialiseret sig i at skildre kærligheden mellem personer af samme køn, slog igennem med deres første forestilling, 'Hate crime', der er blevet spillet over 200 gange. Siden fulgte 'Old School - New School', og lige nu er teatret aktuel med 'Fucking Åmål', der som samproduktion med Teater Vestvolden er en dramatisering af svenske Lukas Moodysons filmsucces 'Fucking Åmål' fra 1998, som beskriver et lesbisk forholdning mellem to skolepiger.

Socialt fokus

Og selvom kulturen var i fokus, da Lauritzen Fonden søndag fejrede sit 25 års jubilæum med at uddele de mange prispenge, så skal det også med, at fonden arbejder for at understøtte børn og unges trivsel og dannelse, hvilket bl.a. sker gennem samarbejde, partnerskaber og støtte til sociale projekter.  

Emne:
Luk
Kommentar til artiklen - Flotte priser til Bodil Alling og Hils Din Mor
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ARTIKLER
12345678910111213141516

18-12-2017
 

12-12-2017
 

06-12-2017
 

04-12-2017
 

29-11-2017
 

24-11-2017
 

20-11-2017
 

15-11-2017
 

10-11-2017
 

07-11-2017
 

03-11-2017
 

31-10-2017
 

24-10-2017
 

18-10-2017
 

13-10-2017
 

10-10-2017
 

06-10-2017
 

02-10-2017
 

28-09-2017
 

25-09-2017
 

22-09-2017
 

17-09-2017
 

12-09-2017
 

06-09-2017
 

28-08-2017
 

18-08-2017
 

11-08-2017
 

01-08-2017
 

28-07-2017
 

30-06-2017
 

20-06-2017
 

15-06-2017
 

11-06-2017
 

09-06-2017
 

06-06-2017
 

29-05-2017
 

23-05-2017
 

18-05-2017
 

14-05-2017
 

09-05-2017
 

Flere anmeldelser