DEBAT
13-04-2014
12-04-2014
10-04-2014
03-04-2014
02-04-2014
01-04-2014
30-03-2014
29-03-2014

Taastrup Teater: Jernbyrd

Vokalt er rollerne i ’Jernbyrd’ stærkt besat med blandt andre Lisa M. Bentzen, Gitte Naur og Louise Fribo som hhv. Solveig, Siri Sotedatter og Thyra Danebod. Foto: Marie Louise Baes, BaesFoto.dk

Forladt af teatergudinden

02-11-2009
Som sangskriver har Sebastian meget på hjerte. Men hans drøm om et fredeligt Danmark savner en manuskriptforfatter og en instruktør.
FAKTA
Taastrup Teater: Jernbyrd - Urpremiere. Manuskript, sangtekster, musik og iscenesættelse: Knud ’Sebastian’ Christensen. Instruktørassistent/koreograf: Jeanette Binderup-Schultz. Scenografi: Catia Hauberg Engel. Kapelmester: Jakob Grove Madsen. Medvirkende: Henrik Launbjerg, Louise Fribo, Jakob Weble, Lisa M. Bentzen m. fl. Aldersgruppe: Familieteater. Set 31. oktober 2009. Spiller til 11. december. www.taastrupteater.dk

Efter en ombygning byder Taastrup Teater publikum velkommen med en sjov, spektakulær facade og ny publikumsfoyer. Teatersalen er også forbedret. Heldigvis, for det blev en lang aften i selskab med åbningsforestillingen ’Jernbyrd’.

Trods heftig aktivitet på scenen slæbte især de to første af fire akter sig af sted igennem stort og småt i årene fra 854 til 925. Det er tiden, hvor vikingerne møder de første kristne missionærer, og Gitte Naurs halvdæmoniske, asatro dronning opgiver ævred og ånden som hedning.

Hun slutter livet med en stor, følsom ballade om at elske. Men da savner man allerede de musikalsk mere generøse forgængere som ’Ronja’, ’Skatteøen’ og ’Cyrano’.

Gorm og Thyra tager over og samler Danmark. Men straks som nygifte indleder Henrik Launbjergs potens-demonstrerende konge og Louise Fribos ranke dronning med den slanke, smukke sopran en fæl religionskrig. Den koster dem og alle andre dyrt, og lige som forestillingen varer den til år 960.

Det er altså ikke historie, der mangler. Den er der rigeligt af. Det er historien. En bred episk fortælling med en klar idé, dramatisk drive og en iscenesættelse, der ikke slingrer mellem folkekomedie og melodrama.

Melodramatiske effekter

Det vrimler med navne og personskift. Men det er svært at holde sceniske personligheder flydende i tekstens klichéfyldte farvand. Det velvalgte, supergodt syngende ensemble har ikke mange muligheder for udvikling og udfoldelse.

Det lykkes bedst for Jakob Weble i rollen som sanseligt nærværende hofnar, og Lisa M. Bentzen som Harald Blåtands sødmefuldt handlekraftige kæreste. Hun er endnu et eksempel på Odense Teaterskoles vellykkede satsning på stort syngende skuespillere.

Efter pausen, hvor musikken får mere plads, løfter stemningen og spillet sig. Her spænder historieskrivningen også kun over 16 år - fra 944 og frem til 960, og imens føler flere sig forladt af deres gud.

Som publikum føler man sig bare forladt af teatergudinden Thalia. Men sangene er ok, og de musikalske arrangementer lyder af Sebastians vanlige virkemidler. Tak for det, for det er jo dem, vi kan lide.

Med duetter og soloer, en enkelt trio og flotte kor, nærmer vi os den sidste, melodramatiske effekt af alt for mange. Ved Harald Blåtands bryllupsfest i Jelling bærer en munk rød i bolden og med rystende hænder en glødende jernhandske rundt i salen to gange. Munkens jernbyrd er bevis på den kristne tros store styrke, og Harald er imponeret. Men er han også overbevist? Og vil det stoppe kampen mellem religionerne?

Vadmel og dyreskind

Det ved vi alt for godt, det ikke gjorde. Urpremieren på ’Jernbyrd’ overbeviser desværre heller ikke om, at Sebastians nye musical har klassikerkvaliteter.. Han vil minde os om, at Danmark er et dejligt, gammelt land. Men også et samfund plaget at uro og tåbelige kampe, fordi vi ikke kan holde fred med hinanden. Lige meget, hvilken gud vi tror på.

Arrangerede ægteskaber og æresdrab er også genkendeligt. Men det hele er pakket ind i vadmel og dyreskind og tungt træ. Mere end nok til et helt oldtidsmuseum og lige så usexet. Derfor gør det ikke det store indtryk, når alle i den afsluttende fællessang synger et af forestillingens slagnumre, 'Jeg har en drøm om Danmark'.

Folkeskolerne står efter sigende allerede i kø for at komme i gang med at opføre ’Jernbyrd’. Det egner materialet sig umiddelbart også meget bedre til end til en professionel opførelse, der råber på en manuskriptforfatter og en instruktør.

Af: Randi K. Pedersen
FLERE ANMELDELSER
12345678910111213141516171819

31-08-2014

28-08-2014

26-08-2014

23-08-2014

20-08-2014

17-08-2014

14-08-2014

11-08-2014

08-08-2014

02-08-2014

28-07-2014

21-07-2014

16-07-2014

14-07-2014

12-07-2014

10-07-2014

30-06-2014

27-06-2014

25-06-2014

23-06-2014

18-06-2014

15-06-2014

13-06-2014

11-06-2014

09-06-2014

06-06-2014

03-06-2014

01-06-2014

30-05-2014

28-05-2014

26-05-2014

24-05-2014

22-05-2014

20-05-2014

18-05-2014

16-05-2014

14-05-2014

12-05-2014

09-05-2014

07-05-2014

Flere anmeldelser