DEBAT
19-01-2022
13-01-2022
12-01-2022
10-01-2022
09-01-2022
01-12-2021

Det Fortællende Teater: Bittebæk

Troels Kirk Ejsing tager atter livtag med en saftig fortælling. Foto: Det Fortællende Teater

Folkeeventyr i denim

05-11-2009
Det går næsten for tjept, når Troels Kirk Ejsing fortæller eventyr.
FAKTA
Det Fortællende Teater: Bittebæk - Idé og tekst, frit efter et gammelt dansk folkeeventyr: Troels Kirk Ejsing. Dramatiske konsulenter: Lene Nielsen og Jesper la Cour Andersen. Scenograf: Annette Maj Fredberg. Kostumier: Charlotte Schultz, Tailorzz. Medvirkende: Troels Kirk Ejsing. Aldersgruppe: 4-8 år. Set på festivalen i Ballerup, april 2009. Turneforestilling. www.detfortaellendeteater.dk

Hvis 'Bittebæk' var en tegneserie, ville det være et af de tykke blade. For billederne springer frem. Vi bladrer os så at sige gennem det ene tableausceneri efter det andet.

Ideen er det gode gammelkendte eventyrs om at den lille seje uegennyttige dreng eller pige efter mange knubs og hårde anstrengelser vinder over de store og selvfede. Ofte er der tre af slagsen. De er i familie. Og det er den yngste som er helten, der sejrer til slut.

Sådan er det også her i Det Fortællende Teaters ny forestilling, soloforestillingen 'Bittebæk'. I fuldt firspring rundt på en tom scene skaber Troels Kirk Ejsing med stemme og gestik alle de situationer som fører Bittebæk i mål.

Storebrødrene gør ellers alt for at spænde ben for deres lillebrors fremdrift og lykke. Men når man er parat til at gøre alt, og starte fra bunden med det dårligste arbejde, så kan ingen listige snarer eller tilsyneladende uoverstigelige udfordringer spænde ben. Om det så gælder at fravriste en gevaldig trold både hans lyseblå vædder, hans magisk lysekrone og hans ringlestok. Det hele klarer Bittebæk, som på den vis avancerer til stadig mere spændende og ansete jobs og selvfølgelig tilslut får den skønneste prinsesse – og kongemagten tillige.

Lidt for tjept

'Bittebæk' er et gammelt folkeeventyr, omsat til scenen i klassiske monologisk fortælleteatersnit. En klog og begivenhedsrig fortælling om ikke at stikke halen mellem benene, men med tro på sig selv at kaste sig ud i opgaver, der enten ikke anses for noget særligt eller bestemt ikke ser spor overskuelige ud.

Visuelt er der ikke mange fortidige træk at finde. Kostumer og scenografi er holdt i rent denim. Troels Kirk Ejsing springer rundt i orange T-shirt og blå cowboybukser foran en bagvæg der illustrerer et forstørret bukseudsnit med lomme og store stikninger.

En lidt løjerlig og ikke særlig køn kulisse, der nok er til for at forstærke det vi hører og ser Ejsing illustrere gestisk: At Bittebæk fysiske set er helt utrolig lille i forhold til alle dem han møder og alt det han kaster sig ud i af strabadser.

Indenfor sin egen fortælleteatergenre er 'Bittebæk' en udmærket forestilling, uden dog at rage op som noget exceptionelt. Historien hænger dramaturgisk set godt nok sammen, og der er godt med fantasibefordrende stof i alle de farlige bedrifter som Bittebæk kaster sig ud i. Ejsing formår også at etablere kontakt og nærhed til publikum.

Men undervejs spiller han dog historien lidt for tjept. Det går ud over skarpheden i figurtegningerne og ud over forestillingens musikalitet som kommer til at savne nogle nuanceringer og pauseringer. På instruktionssiden kunne der også være kælet mere for overraskelser og detaljer. Alt sammen noget som nok ville styrke den indre billeddannelse, som er fortælleteatrets store kvalitet, og sikkert også give børnepublikummet større mulighed for indlevelse og identifikation.

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Bittebæk
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
678910111213141516171819202122232425

09-03-2016

07-03-2016

05-03-2016

29-02-2016

26-02-2016

24-02-2016

20-02-2016

18-02-2016

15-02-2016

09-02-2016

06-02-2016

02-02-2016

18-01-2016

15-01-2016

12-01-2016

10-01-2016

08-12-2015

04-12-2015

02-12-2015

30-11-2015

25-11-2015

22-11-2015

19-11-2015

17-11-2015

13-11-2015

09-11-2015

05-11-2015

01-11-2015

29-10-2015

26-10-2015

22-10-2015

20-10-2015

15-10-2015

13-10-2015

10-10-2015

08-10-2015

06-10-2015

04-10-2015

02-10-2015

30-09-2015

Flere anmeldelser