
Fokus på publikums bevægelsesmønstre

Forsøgsstationen starter tredje del af grundforskningsprojektet 'Publikum i en kunstnerisk kontekst' med forsøget 'The Shape of the Audience', der sætter fokus på publikums bevægelsesmønstre, både som fælles organisme og som enkeltindivider.
Projektet er baseret på observationer af publikums sociale signaler og fysiske færden i og omkring teaterrummet (København efteråret 2020) og tager udgangspunkt i de rum publikum tilbydes som f.eks. foyeren, teatersalen, publikumsrækkerne, garderoberne, indgangen/udgangen, baren, toiletterne.
… De tripper fremad i køen, smyger sig forsigtigt forbi hinanden, sidder skulder ved skulder, går ensomt over et gulv, løber hastigt mod en dør, vender og drejer hovederne, roder i taskerne, holder vejret, klapper i takt, kigger på mobilen, sidder i mørket, synker ned i stolen...
Forsøget er initieret af Forsøgsstationen og bliver formet af koreograferne Antoinette Helbing og Katrien van der Velden samt en mangfoldig gruppe på 25 frivillige deltagere.
I løbet af april og maj udvikler denne gruppe en række koreografier, baseret på de indsamlede feltobservationer, og præsenterer efterfølgende arbejdet under teaterfestivalen CPH Stage - programsat til 29. og 30. maj 2021.
Forsøgsstationen har i de sidste fem år haft fokus på 'publikumsrelationer i en kunstnerisk kontekst” som et grundforskningsprojekt; primært for at udvikle forståelsen for publikums identitet og kapaciteter i teatret.
I sæson 2016/2017 søsatte man det EU-støttede forskningsprojekt 'Lyden af Publikum', hvor 40 lokale borgere fra Vesterbro med forskellig social baggrund sammen med professionelle musikere og scenekunstnere skabte et lydværk udelukkende baseret på publikums lyde og handlinger i teatret (se note).
Projektet kulminerede med præsentationer på Forsøgsstationen og Det Kongelige Teater og blev efterfølgende inviteret til universitetet i Torino for at præsenteres på en europæisk konference (se note).
I 2020 gennemførte man forsøgsprojektet 'Stilhed – Pause – Efterklang' - igen et lydværk baseret på publikumsobservationer, men med særlig vægt på at undersøge mere personlige og introverte lydlige fænomener hos publikum (se note).
Med forsøget 'The Shape of the Audience' - der er støttet af Statens Kunstfond og Bikubenfonden - fortsætter Forsøgsstationen sine undersøgelser af publikumsidentiteten – denne gang med udgangspunkt i publikums bevægelsesmønstre, omformet til koreografi.
(Billedet: Publikums bevægelsesmønstre i og omkring teatersalen er i fokus i ny undersøgelse. Foto: Forsøgsstationen)
FLERE NOTER | |||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||

... og på den 8. dag begyndte de at drømme

Fælles appel til kulturministeren

Aarhus Børneteaterfestival 4.-7. oktober

'Tarzan' sætter forsalgsrekord

Bliv klogere på internationale samarbejdsprojekter

Gratis teaterkoncert på Anemonen

Så er det atter showcase-tid

Flere penge til læringsprojekt for børn og unge på Aarhus Teater

Rugekassen i Glassalen

Oliver indtager Albertslund

'I Will Be Everything...'

Oplev Svendborg på en ny måde

Gratis gadeteater syv forskellige steder i København

Skiftedag i Horsens

Anemonen får kommunal håndsrækning

Nørregaards Teater får filial i Vollsmose

DT-seminar 2018 i Kolding 16.-18. november

Udskiftning i Teatercentrums bestyrelse

Marionetteater i verdensklasse

Dansk dans i internationalt selskab

Regeringen vil styrke kulturen

Henrik Steen Larsen stopper på Fair Play

Teater Patrasket fejrer 33 års jubilæum

Mette Rosleff får Merete Hegner Prisen 2018

Pop Op Teater & Folkekøkken

Scenekunsten bevæger os

27 teatre og 77 forestillinger til 4337 børn

Aprilfestival 2018 som Talsymfoni

Rabatbilletsalget boomede

Seminar om kvalitetsarbejde i teatret

Nanni Theill er død

I praktik som skuespiller?

Lyden af en verdensarv

Fra tænketank til Dansk Teater

Henrik Lyding er død

Kongelig kunst i Festugen

International Gathering i Beijing

Udveksling af scenekunst

Street Cut i Næstved 10.-11. august
