DEBAT
21-01-2022
19-01-2022
13-01-2022
12-01-2022
10-01-2022
09-01-2022
01-12-2021
07-08-2021

Seimi Nørregaard og Boaz Barkan: Æblestjerne

Et æble er i centrum, garneret af bl.a. en Hest og ikke mindst udfordringer til tilskuerne, i et oplevelsesrigt performanceforløb. Foto: Boaz Barkan

Følg æblet!

29-03-2017
Børnene får én på opleveren på turen rundt i det brogede univers i performanceforestillingen 'Æblestjerne'.
FAKTA
Seimi Nørregaard og Boaz Barkan: Æblestjerne -

En teater-performance af og med Seimi Nørregaard og Boaz Barkan. Scenografi og kostumer m.v.: Seimi Nørregaard og Boaz Barkan. Aldersgruppe: 7-10 år. Varighed: 45 minutter. Turneforestilling. Set 21. marts på Christianshavns Skole. Kan opleves på Aprilfestival 2017 (www.aprilfestival.dk) i Sønderborg. Forestillingen har sin egen hjemmeside. http://aeblestjerne.dk/Forestillingen.html 

Det begynder med et æble. Det står i ensom majestæt på en gang på skolen og venter på at blive opdaget, og det er den lille udvalgt skare på syv 3. klasse elever ikke længe om. De læser også sedlen, der stikker op og afslører, at de skal deltage i en skattejagt styret af æbler. Men også med praktisk hjælp af en menneskeguide med nøgler, der ledsager de små stifindere på turen rundt i 'Æblestjerne's brogede og barokke univers af skjulte rum og sære skikkelser.        

Første - en smule skræmmende - stop er dybt inde i varmekælderen, hvor et ansigt på video opfordrer til at finde hesten. Den venter sød og hvid og grøn i biblioteket, og udfordrer straks tilskuerne ved at give sig til at klippe i en bog. Det gør man da ikke! Jo, det gør man, for sedler med ord viser vej til en hule foret med udklip og hele og halve bøger og en ny seddel, der skal findes. Det bliver den, og så går turen videre til dagens højdepunkt.

Nysgerrigheden har for længst fortrængt eventuelle forbehold, og et mørkt råt rum proppet med glaskolber og farvede væsker skræmmer ingen. Til gengæld sænkes stemmerne til en hvisken i selskab med hestens ordløse optræden som alkymist.

Det kræver sammenhold og indbyrdes hjælpsomhed at følge hestens bydende anvisninger på, hvordan flokken skal give en hånd med. Men begejstringen er åbenlys, når vand forvandles til boblende lyserødt skum.

Skabt i børnehøjde

Fra videnskabens verden byder næste udfordring på mere filosofiske og flyvske betragtninger. Henslængt på bløde hynder og omgivet af blomstrede tekstiler, lytter man til et mystisk tilhyllet væsen, der fortæller om det, som vi kan se, og det, som vi ikke kan se, men godt ved findes.

Tilskuerne hænger stadig på, også da væsnet smider sløret, og får dem til at afprøve effekten af at  blinke med øjnene. Men det overgås af fascinationen ved at se et æble blive skåret ud i papirtynde skiver, der tydeligt viser den magiske stjerne i midten.

Det giver forløbet en særlig kvalitet, at Seimi Nørregård og Boaz Barkan står ved, at de er performance-kunstnere og ikke skuespillere. Formummet bag store, sære kostumer kommenterer de det koncentrerede interaktive performance-forløb, der tydeligt er skabt  i børnehøjde.

De to figurer forklarer, spørger og nogle gange tier de stille. De spiller ikke roller, men beretter og styrer – med ord og mime og intens tilstedeværelse – hvad der foregår og skal ske.

Det mærkes også i det sidste rum, hvor en væg med rullende data danner kontrast til blondegardiner, og de mystiske tegn og stjerner, som hesten tegner på gulvet. Måske bliver man klog hen ad vejen, måske er man klog lige fra starten, foreslår 'Æblestjerne'.

Der er i hvert fald en god chance for, at de børn, der i små grupper børn kommer gennem performance-land, bliver klogere på glæden ved fælles udfordringer.     

Hvis man spørger deltagerne efter forestillingen, om de har set teater, vil de muligvis sige nej. Men spørger man, om de har haft en stor oplevelse, vil svaret uden tvivl være ja. 

Af: Randi K. Pedersen
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Æblestjerne
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
1415161718192021222324252627282930313233

26-08-2013

23-08-2013

21-08-2013

19-08-2013

16-08-2013

14-08-2013

12-08-2013

08-08-2013

05-08-2013

01-08-2013

23-07-2013

10-07-2013

28-06-2013

26-06-2013

24-06-2013

21-06-2013

19-06-2013

17-06-2013

14-06-2013

12-06-2013

10-06-2013

07-06-2013

05-06-2013

03-06-2013

31-05-2013

29-05-2013

27-05-2013

24-05-2013

22-05-2013

20-05-2013

18-05-2013

16-05-2013

14-05-2013

12-05-2013

09-05-2013

09-05-2013

09-05-2013

09-05-2013

07-05-2013

05-05-2013

Flere anmeldelser