DEBAT
10-04-2019
20-03-2019
26-02-2019
22-02-2019
09-12-2018
04-12-2018
02-12-2018
19-11-2018

Flyvende Prinsesse: Et kys til skelettet

Dorte Abrahamsen fortæller om et skelet på eventyr i de levendes verden. Foto: Valdemar Jørgensen

Flyvske marionetter

24-08-2012
Med små træfigurer fortæller Dorte Abrahamsen en historie om et skelet, som drager ud i de levendes verden, fordi han mangler et kys. Men historien og moralen blæser væk i et anspændt højtgearet fortællegear.
FAKTA
Flyvende Prinsesse: Et kys til skelettet -

Af og med: Dorte Abrahamsen. Aldersgruppe: 5-11 år. Varighed: 45 min. Turneforestilling. Set i april i Ringsted på Festival 2012. www.flyvendeprinsesse.dk   

De medvirkende er dukker sat sammen af små stykker træ med alt, hvad de med deres ubearbejdede former kan forestille i sig selv. Den ide fejler intet. Men bragt ind i en historie om et skelet, som forvilder sig ud i gadebilledet på jagt efter et kys, fungerer de ikke rigtigt. Dukkerne bliver aldrig rigtigt levende. 

Dorte Abrahamsen har talegaverne i orden. Fortællelysten brænder med en ganske stor flamme. Det mærker vi som vi sidder i en lille kreds foran det lille halvåbne teltrum hun har skabt som sin scene.

På gulvet har hun anbragt en lille kuffert. Den gemmer på alle historiens medvirkende. Skikkelser, der som sagt, alle er sat sammen af små stykker træ. Smalle, lange, krogede og lige. Som de stumper, man finder ved stranden og andre steder i naturen. Holdt sammen med snore bliver det til små marionetter. Små træfigurer som først får liv i det øjeblik vi puster til dem, siger Abrahamsen.

Og det gør store som små. I begyndelsen forventningsfulde og glade. Senere mere høfligt. De små marionetter begynder at bevæge sig. Dingler i luften. Det gør fortællingen desværre også. 

Kraniebowling og turbotale

Det er ikke, fordi Abrahamsens fortælling er anstødelig eller virker bizar. Vi accepterer og er hurtigt med på, at det er helt OK, at de døde danser på gravene. At en hel kirkegård fuld af skeletter på Allehelgensaften mosler op af deres grav og laver et værre rabalder. De bytter knogler, spiller kraniebowling og danser dødedans for bagefter at drøne retur til mørket. Undtagen en. Et ældre skelet som bevæger sig væk fra kirkegården, fordi han mangler noget: Et kys.

Vi følger skelettet rundt i byens gader, over trafikerede gader, ind i butikker og tilbage til graven, da det er blevet klogere på livets gi' og ta’-vilkår. Undervejs trækkes de medvirkende marionetter frem fra kufferten på gulvet: En hund, en lille pige, en gammel dame osv. Når de har spillet deres rolle, bliver de hængt op på en krog under teltdugen.

Historien har et budskab, og den har fine lag undervejs. Problemet er Abrahamsens rigeligt halsende fortællertempo, en overlivlig gestik og en hasarderet stemmebrug. En måde at tale og spille på, som skaber et noget febrilsk og anstrengt udtryk. Et udtryk som kommer til både at sammenfiltre og splitte historien fra hinanden og blæse den ud i forskellige uklare retninger. Og som gør det vanskeligt for Abrahamsen at samle trådene til en overbevisende finale. 

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Et kys til skelettet
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

03-05-2017

01-05-2017

23-04-2017

22-04-2017

20-04-2017

19-04-2017

13-04-2017

11-04-2017

09-04-2017

07-04-2017

06-04-2017

05-04-2017

04-04-2017

03-04-2017

02-04-2017

31-03-2017

29-03-2017

27-03-2017

25-03-2017

23-03-2017

19-03-2017

10-03-2017

07-03-2017

02-03-2017

28-02-2017

24-02-2017

16-02-2017

11-02-2017

09-02-2017

07-02-2017

04-02-2017

03-02-2017

31-01-2017

29-01-2017

26-01-2017

24-01-2017

19-01-2017

09-01-2017

30-12-2016

19-12-2016

Flere anmeldelser