DEBAT
08-04-2018
07-04-2018
06-04-2018
05-04-2018
21-03-2018

Flyvende Prinsesse: Et kys til skelettet

Dorte Abrahamsen fortæller om et skelet på eventyr i de levendes verden. Foto: Valdemar Jørgensen

Flyvske marionetter

24-08-2012
Med små træfigurer fortæller Dorte Abrahamsen en historie om et skelet, som drager ud i de levendes verden, fordi han mangler et kys. Men historien og moralen blæser væk i et anspændt højtgearet fortællegear.
FAKTA
Flyvende Prinsesse: Et kys til skelettet -

Af og med: Dorte Abrahamsen. Aldersgruppe: 5-11 år. Varighed: 45 min. Turneforestilling. Set i april i Ringsted på Festival 2012. www.flyvendeprinsesse.dk   

De medvirkende er dukker sat sammen af små stykker træ med alt, hvad de med deres ubearbejdede former kan forestille i sig selv. Den ide fejler intet. Men bragt ind i en historie om et skelet, som forvilder sig ud i gadebilledet på jagt efter et kys, fungerer de ikke rigtigt. Dukkerne bliver aldrig rigtigt levende. 

Dorte Abrahamsen har talegaverne i orden. Fortællelysten brænder med en ganske stor flamme. Det mærker vi som vi sidder i en lille kreds foran det lille halvåbne teltrum hun har skabt som sin scene.

På gulvet har hun anbragt en lille kuffert. Den gemmer på alle historiens medvirkende. Skikkelser, der som sagt, alle er sat sammen af små stykker træ. Smalle, lange, krogede og lige. Som de stumper, man finder ved stranden og andre steder i naturen. Holdt sammen med snore bliver det til små marionetter. Små træfigurer som først får liv i det øjeblik vi puster til dem, siger Abrahamsen.

Og det gør store som små. I begyndelsen forventningsfulde og glade. Senere mere høfligt. De små marionetter begynder at bevæge sig. Dingler i luften. Det gør fortællingen desværre også. 

Kraniebowling og turbotale

Det er ikke, fordi Abrahamsens fortælling er anstødelig eller virker bizar. Vi accepterer og er hurtigt med på, at det er helt OK, at de døde danser på gravene. At en hel kirkegård fuld af skeletter på Allehelgensaften mosler op af deres grav og laver et værre rabalder. De bytter knogler, spiller kraniebowling og danser dødedans for bagefter at drøne retur til mørket. Undtagen en. Et ældre skelet som bevæger sig væk fra kirkegården, fordi han mangler noget: Et kys.

Vi følger skelettet rundt i byens gader, over trafikerede gader, ind i butikker og tilbage til graven, da det er blevet klogere på livets gi' og ta’-vilkår. Undervejs trækkes de medvirkende marionetter frem fra kufferten på gulvet: En hund, en lille pige, en gammel dame osv. Når de har spillet deres rolle, bliver de hængt op på en krog under teltdugen.

Historien har et budskab, og den har fine lag undervejs. Problemet er Abrahamsens rigeligt halsende fortællertempo, en overlivlig gestik og en hasarderet stemmebrug. En måde at tale og spille på, som skaber et noget febrilsk og anstrengt udtryk. Et udtryk som kommer til både at sammenfiltre og splitte historien fra hinanden og blæse den ud i forskellige uklare retninger. Og som gør det vanskeligt for Abrahamsen at samle trådene til en overbevisende finale. 

Af: Kirsten Dahl
Emne:
Luk
Kommentar til anmeldelse - Et kys til skelettet
Din e-mail:
Dit navn:
Din kommentar:
FLERE ANMELDELSER
123456789101112131415161718192021

25-05-2018

23-05-2018

21-05-2018

18-05-2018

16-05-2018

14-05-2018

12-05-2018

10-05-2018

08-05-2018

06-05-2018

04-05-2018

02-05-2018

30-04-2018

27-04-2018

25-04-2018

22-04-2018

08-04-2018

05-04-2018

12-03-2018

10-03-2018

08-03-2018

07-03-2018

05-03-2018

01-03-2018

26-02-2018

20-02-2018

15-02-2018

12-02-2018

09-02-2018

07-02-2018

05-02-2018

03-02-2018

29-01-2018

26-01-2018

05-01-2018

11-12-2017

05-12-2017

01-12-2017

28-11-2017

27-11-2017

Flere anmeldelser