13. oktober 2021

Fire millioner kroner til den levende kunst

Wilhelm Hansen Fonden uddeler i dette efterår fire mio. kr. til dans, musik og teater. Særlige hæders- og genåbningslegater à 100.000 kr. går til etablerede musikere og scenekunstnere fra et kunstliv, der skal forsøge at finde sig selv efter den hårde corona-nedlukning, mens fire nyuddannede scenografer og instruktører, som gik ud fra Den Danske Scenekunstskole til en nedlukket teaterverden, opmuntres til at træde op på scenerne. Endelig hædres Glad Teater for sit arbejde med menneskers mangfoldighed.

Dertil kommer en lang række mindre legater og støttebeløb til enkeltpersoner og kompagnier indenfor de tre nævnte kunstarter – og her er dansk børne- og ungdomsteater altid godt repræsenteret.

Det er så nogenlunde essensen af den del af fondens vigtige gavmildhed, der markeres med den traditionelle prisfest i Børssalen 25. oktober. Her bliver hæderspriserne på 100.000 kr. uddelt til:

Ingeborg Fangel Mo (mezzosopran); Christina Bjørkøe (pianist); Nicholas Algot Swensen (bratschist); Jacob Artved (jazz-guitarist); Noora Hannula (danser og koreograf); Antoinette Helbing (danser og koreograf) og Glad Teater. Samt de nyuddannede: Sceneinstruktør Anastasia Holst Nørlund; sceneinstruktør Emil Aleksander Rostrup, scenograf og arkitekt Mikkel Sebastian Rostrup og scenograf og kostumedesigner Ditte Marie Walter Tygesen. 

Tættest på dansk børne- og ungdomsteater er Ingeborg Fangel Mo, der her anerkendes særligt for sit roste arbejde som leder af musikteatret Saum og hendes modige evne til at skabe unikt musik-dramatik, ofte om mørke og dystre emner, for børn.

Antoinette Helbing er også godt særdeles velkendt, ikke mindst som danser og lejlighedsvis koreograf hos Aaben Dans. Men har også også med andre aktiviteter markeret sig i danseteatermiljøet.

Mens Glad Teater også ofte dukker op på børneteaterfestivaler mv. og som her hædres med en særlig pris for arbejdet med skuespillere og scenekunstnere, hvis psykiske og fysiske verden er anderledes end flertallets og hvor ensemblet beriger scenekunsten og gør samfundet mere mangfoldigt.

Endelig har Mikkel Sebastian Rostrup som nyuddannet scenografi bl.a. har været i aktion med Riddersalens ‘Dengang du var lille. 

(caj)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne

KLAP(pet) og klart
Forestillingsprogrammet til den offentlige weekenddel af KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg, der afvikles fra 14.-21. april, ligger nu klar på festivalens hjemmeside
KLAP(pet) og klart
Forestillingsprogrammet til den offentlige weekenddel af KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg, der afvikles fra 14.-21. april, ligger nu klar på festivalens hjemmeside